ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Børnelitteratur

MetablogOprettet af Lea Thume lør, marts 12, 2011 00:14:11
Børnelitteratur læser du og spørger dig selv hvad det nu har med science fiction at gøre. Jo se du, de sidste par år er science fiction blevet mere og mere indddraget og tilgængelig indenfor børnelitteratur, og en del af grunden er den forskning der er foregået på Center for Børnelitteratur, og den forfatterskole de har derude.
Alt det er nu ved at smuldre imellem fingrene på de enormt kompetente folk der ved det meste der er at vide om børnelitteratur, fordi Århus Universitet har fundet på en ny struktur.

Universitetet har haft svært ved at læse, de har nemlig set ordene 'Center for Børnelitteratur', men har hæftet sig ved den sidste del af sidste ord... Det er noget med litteratur det skal nok ligge sammen med alle de andre litteraturfag.

NEJ

Det der er vigtigt, er at det drejer sig om BØRN og Litteratur.

Derfor bør centeret blive ved med at befinde sig tæt på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor det gælder om at de studerende lærer noget om børn.

Desuden bør centret blive i København fordi de igennem de sidste 12 år har haft en vidunderlig fremgang med forfatterskolen, der er direkte rettet mod børnebogsforfattere.

FOR SLET IKKE AT NÆVNE ADGANG TIL DET ENESTE BIBLIOTEK I DANMARK MED ADGANG TIL SAMTLIGE BØRNEBØGER PÅ ET STED; HVOR MAN SELV KAN GÅ LANGS HYLDERNE DER STÅR I KÆLDEREN.

Hvordan I alverden har de dog tænkt sig at man kan forske i noget som helst der har at gøre med litteratur for børn, hvis man ikke kan have direkte adgang til bøgerne?

Der er godt nok lagt op til at alle kan beholde deres job... (forestil dig at jeres familie skulle flytte - Du behøver ikke engang overveje noget som helst om hvordan op til 3 børn har det- Bare nøjes med at tænke på hvordan i alverden den anden voksne i forholdet har mulighed for at flytte med, i forhold til jobbet, boligen og familien)

Hvis nogen af jer på nogen måde kan larme i de rette kanaler så gør det endelig.

Science Fiction er en sårbar genre. Der er plads til os og vores foretrukne genre, når der ikke er andre store spørgsmål, der mangler eksponering, men når kilderne ikke er lettilgængelige og Centeret skal til at oparbejde ekspertisen de mister fra de sidste mange år, fordi de er blevet rykket op med rode, så frygter jeg at genren kommer bagest i køen endnu engang.

Med venlig hilsen
Lea Thume
Oversætter, Korrekturlæser
Formand for Science Fiction Cirklen

  • Kommentarer(1)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Lea Thume lør, marts 12, 2011 00:20:22

Bevar Center for Børnelitteratur i København


Der er en side på Facebook af samme navn, hjælp mig og de andre børnelitteraturelskere og meld dig ind i gruppen.
Med venlig hilsen
Lea Thume