ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Asimov-tunellen bliver en realitet

MetablogOprettet af Henning Andersen fre, april 01, 2016 18:30:59

Efter mere end 25 års budgetforhandlinger, politisering og anden hanky-panky, for at få de øvrige parter til at bekoste hele molevitten, er der nu indgået endelig aftale om, at Asimov-tunellen skal gøres til en realitet.

Hidindtil har projektet været bremset af finansielle stridigheder mellem Apple og Microsoft, med Google som en mulig interessent begge bejlede til, men i sidste måned kom så så Drexler-korcernen og IBM med et endeligt budget, og realistiske plantegninger, der er blevet godkendt af såvel OECD som WHO.

EU tøver stadigt med endeligt udsagn, men er stærkt presset af FN og i høj grad af UNESCO. Og det kan da også vække bekymring, at lige præcis ISIL har udsendt en pressemeddelelse, hvori beslutningen bliver budt velkommen.

De fleste vil vide, at Asimov-tunellen oprindeligt skulle have været ført fra Tanger til Malaga, altså gennem grundfjeldet under det mediterrane bækken. Men Drexler-koncernen har udtalt at deres nano-sværme trods alt ikke kan klare en gennemboring af ethvert sediment. Og der ligger derfor i den endelige beslutning, at Asimov-tunellen skal føres fra Cairo til Lissabon.

Den danske statsminister har udtrykt sin begejstring for projektet, og kvitterer på instagram med nogle betragtninger over Fehmern-bælt-projektet. Det er også interessant, at han på instagram – og på sin facebookhjemmeside - åbenbart er så hjemme i science-fiction-terminologien, at han udtaler:

”Projektet er jo udtænkt af en positron-hjerne, og indkorporerer på den måde de tre robotiske love, således som de var udtænkt og gjort progamerbare af Isak Asmow. Men jeg finder det til Danmarks fordel, at man fastholder navnet og ikke – som sverige – kalder det for positron-bryggen”

Vladimir Putin har udtalt, at man kunne bygge en bro til Mars indenfor det samme budget. Men hvad ved han?

Kim Il Sung har fordømt projektet. Næppe nogen overraskelse.

Og Donald Trump bedyrer på CNN at han hele tiden har villet være med:

https://www.youtube.com/watch?v=p9dwyWVySMo



  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post97