ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Tintin, min dreng!

LitteraturOprettet af Henning Andersen tor, januar 27, 2011 17:38:43

Men Tintin-hæfterne er vel ikke science fiction? Okay, der er så Månen Tur-Retur, og der er så Professor Tournesols haj-u-båd, i Rackham Den Rødes Skat, og der er så det soniske ultravåben i Det Mystiske Våben (Tournesol-Mysteriet, som det hedder i ny-oversættelsen). Og der er så også lige Rastapopoulos' "escape-vehicle", i Det Sorte Guld, Yeti'en i Tintin i Tibet, Mumien i De Syv Krystalkugler...... - og på de indledende sider af dette bind ( som er nr. 1 af 2, med Soltemplet som toeren), får vi lige en hurtig gennemgang af noget yderst mytologisk. Carter-ekspeditionens Forbandelse, da de åbnede Tut-Anhk-Amons grav. Kaptajn Haddock som én-øjet, idet han kun kan se Tintin gennem monokel. Er han Loke eller er han Balor? Odysseus' sejlads forbi sirenerne, da Bianca Castafiore giver den fuld hals i Revyen, Oraklet fra Delfi/Madame Yahmilla, og Kaptajnen transmogriferet til Minotaurus i Labyrinten, da han og Tintin forsøger at finde tilbage til salen, efter deres besøg hos hos "Zarate"/General Alkazar.

Og i Soltemplet, da de er blevet taget til fange af Stor-Inkaen (Solens Søn - ligesom Balor var personificeringen af Solen, og konge over fomorerne - Månens faser), pusler Tintin sig frem til en ganske videnskabelig "forudsigelse" om en solformørkelse. Hvilket redder dem alle fra bålet, da det gør Tintin i stand til at befale Solen, Dagens Store Stjerne, om dens kurs, til Solens Søns fortvivelse. Og de tjener guld på det...

Leviterende munke og stole. Lynnedslag på rette - og urette! - tidspunkter. Nedfaldne himmellegemer. Hemmelige selskaber og løndøre. Rock The Kasbah! Men det er nok ikke andet, eller mere, end James Bond kunne komme ud for på en lazy afternoon, i skikkelse af hans Sir-lige Højhed Roger Moore. Så det er egentlig ikke SF, men blot mytologi og myter. Mere Dan Brown end James White.

Nåenej! Men der er så også det, at rumdragterne i Månen Tur-Retur er designet efter den såkaldte "tomatoe-worm-suit", fra 1943, opfundet af Russel Colley. Og det, at Tournesol er en "forkortet" omskrivning af dybhavsforskeren Auguste Piccard (formodentligt tip-tip-tip-tip-oldefaderen til Picard de la DSV "Enterprise" i Star Trek?), - som var et langt hyl! Det, at Tournesol har opfundet en ufejlbarlig alkoholiker-kur, i Tintin Og Picaroerne, og det at selvsamme professor Solsikke diverterer selskabet, i Det Gådefulde Juveltyveri, med farvefjernsyn (sådan da....). Og nej, det gør heller ikke Tintin-historierne til SF. Det er jo bare "gadgets", henvisninger, state-of-the-art. Agentvirksomhed, spioneri - hat og blå briller. Skjulte mikrofilm og gemte dokumenter......

I forbløffende mange historier i Tintin-sagaen, optræder der "dokumenter", hvis indhold i starten er forvirrende, men som siden får en oplysende og opløsende effekt. Der er Ki-Oskh-hieroglyffen fra Faraos Cigarer; den forfalskede arrestations-ordre i Den Blå Lotus (som er et ekko af indlæggelsespapirerne til den psykiatriske anstalt i førstnævnte). Der er pergamenterne, der - efterhånden - leder til skatteøen (og senere til selve skatten) i Enhjørningens Hemmelighed/Rackham Den Rødes Skat. Der er "grid-informationen" for nedkastning, i Den Sorte Ø. Og så den videnskabelige artikel, som næsten bliver ædt af Terry i Soltemplet. Plus det løse af hemmelige meddellelser og breve, som bliver sendt frem og tilbage, fundet, glemt, gemt eller smidt væk - for slet ikke at tale om Tournesols logbog fra Måne-turen. For slet ikke at tale om ingeniør Wolffs afskedsbrev - "reddes"? Af hvad? Af hvem? Der skrives, gør der, gennem hele sagaen! - Men det gør det jo heller ikke til SF.

Bortset fra, at jeg er overbevist om at disse mange skrivninger (dokumenter, breve, skattekort, kode-meddellelser) hænger sammen med Tintins oprindelse. Hvilket gør det til en slags SF. Hør nu bare:

Jeg sad engang, for flere år siden og "udfærdigede" en liste over verdensberømte danskere. Det er sådan nogle som H.C. Andersen, Niels Bohr, Ole Rømer, Steen Stensen (Steno), H.C. Ørsted, (ikke Viggo Mortensen). Men jeg glemte Palle Huld.

- Han er sgudda ikke verdensberømt! siger du. Og dog. Palle Huld (1912-2010) tog på en jord-omrejse i en alder af 15 år, og skrev rejsebogen "Jorden Rundt På 44 Dage Med Palle". Nede i Bruxelles gik George Remi i sin lille trummerum, og læste en dag Palles bog, der var blevet oversat til 11 sprog, og George Prosper Remi, bedre kendt som Hergé, fik ideen til Tintin: - En ung fyr der rejser kloden rundt og oplever en farlig bunke eventyr.

- Men det er jo ikke SF af den grund! siger du. (suk!) - Okay! Det er ikke nok med store sammensværgelser, hemmelige dokumenter, nye opfindelser, verdensfreden truet, rejser til andre kloder, trusler fra det ydre rum, muterede edderkopper, svampe og æbler, ekspeditioner til de fjerneste højder og de dybeste afgrunde, møder med mytologiske væsener, besøg af venligtsindede aliens, Fortids Gåder, Fremtids virkelighed, afsløringer af middelalderlige konspirationer i den lyslevende hverdag. Nej, selvfølgelig er det ikke nok - selvfølgelig er det ikke SF.

Til hvilket jeg kun kan sige, at hvis jeg en dag læste et tegneseriehæfte, der var inspireret af mine bedrifter, så ville det eddermame være kedeligt! Men det må godt nok have været science-fiction-agtigt at have været Palle Huld, og set sit alter-ego vokse sig stort, mens man selv havde en birolle i Matador eller Huset På Christianshavn.

Hvis ikke det er science fiction, så skal vi to lige have en snak om Philip K. Dick, min fine ven!

  • Kommentarer(3)//essef.sciencefiction.dk/#post68