ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

I klonernes verden

LitteraturOprettet af Henning Andersen tor, juli 01, 2010 21:17:22

De sidste gløder i brændebækkenet er ved at gå ud, efter at vi har gjort os til gode med timiankylling i bålgryde og friskopgravede kartofler fra egen baghave, og jeg mangler kun at få læst 6. afsnit af The Doors Of Perception og litteraskopet, i det 97. nummer af Novum, som dumpede ned i postkassen, hér til middag. Og tak for det.

I ren sommerferie-modus tillader jeg mig selv at blive en lille smule kontrær og baglæns ved læsning af Novum-redaktørens udsagn i "Redaktionelt", hvoraf det fremgår at emnet/problematikken "kloner" skulle være dårligt repræsenteret i fiktionen på dansk. Det er så ikke helt tydeligt om der menes "af danskere" eller blot "på dansk", og idet jeg er meget tilbagelænet ovenpå timiankyllingen, og da jeg ikke har nogen intention om at genere Janus Andersen ( han skulle jo gerne offentliggøre nogle flere af mine kort-prosa tekster - og nej, Interstellar-Jeppe, hr. Formand! Det er ikke digte - det er kortprosa!), vil jeg nøjes med at anføre følgende:

Hvis vi taler ren dansk SF, så foreligger der ihvertfald to gode bud - udover Svend Åge Madsen, der nærmest har gjort det til en disciplin - på behandlingen af problematikken omkring kloner. Den første - og ikke den bedste - er Herluf Th. Flensborgs "Kolber til en klode", der mest af alt er en søgen efter døren ind til dr. Frankensteins laboratorium. Men det er også en ældre sag. Ikke desto mindre findes den......! Hovedpersoninden (som det muligvis kunne have heddet dengang) har åbenbart leveret organisk (genetisk) materiale til det kuld af replikaer, der skal befolke en anden planet, men hvor er "materialet" blevet af? UUUUUUhheeee - stort mysterie! Læs den - for hyggens skyld (ihvertfald ikke for videnskabens eller litteraturens)!

Den anden - og det burde knageme være børnelærdom - er Niels E. Nielsens "Herskerne": - Menneskeheden har sendt "stedfortrædere" til stjernerne, og den teknologi der skulle til, har nu resulteret i en lang, doven eftermiddag hvor man digter om blomster&bier og "De Fjerne" - men rent har forglemt, at man lod noget tilbage ude på Cap Sheba. Nemlig prototyperne, der har det til fælles med De Fjerne, at de alle stammer fra fiskerpigen Saras lillefinger. Nielsen er i sit sædvanlige poetisk-dramatiske hjørne, men det er værd at bemærke at romanen er oversat til (ihvertfald) svensk og russisk. Og selvom det ikke nødvendigvis er kvalificerende, så kan man jo se lidt på, hvor meget SF der er oversat den anden vej. Og: - græmmes! ( Og vi, hér på matriklen, vil da på det varmeste anbefale et search på BibliotekNet på Sam J. Lundwall - det er guf, er det!)

Apropos Nielsen og svensk - og iøvrigt uden affinitet til "kloner" - så skrev Nielsen "Akerons Porte" om et ny-istidssamfund (jvnf. iøvrigt "Coranda" af Keith Roberts og Michael Morrcocks "The Iceschooner"), og Jay Williams skrev "The Time Of The Kraken", som jeg har på svensk, under titlen "I Krakens Tid" - og som (hvilket forordet gør opmærksom på) opererer i en "tolkinesque" verden....... men hvilken fantasy-roman gør ikke det, hvis man spørger forlæggeren eller forfatteren? Og et stort undskyld til China Mieville! Nu er hverken "Akerons Porte" eller "I Krakens Tid" fantasy - til trods for indledningernes ridderturneringer og norrøne edda-sprog. De er begge fuldfede SF'ere. Det interessante er deres indbyrdes spejlinger - og det var jo "kloner" vi snakkede om.........

Og mens jeg nu er ude på et sidespor: Linda&Valentin- tegneserien "Den Falske Verden" gør brug af et uhørt stort arsenal af Valentin-kopier. Det må da være kloner, også selvom det godtgøres at de er kort-livede kopier, og selvom man sér tilblivelsesprocessen...... de tænker og agerer "valentisk" ( valeriansque....?).

Nå! "Kloner"! I Paul Andersons "Enemy Stars" hører vi om "matter-transmitting", ligesom i Algis Budrys "Rogue Moon" og i Dicks' "Echo Round His Bones" og i Pohls "Wall Around A Star". I den første og den sidste destrueres "originalen" ved overførselsprocessen (hvilket rejser debatten om jeg'et - bevidsthedens sæde). I "Rogue Moon" går "originalen" bare hjem og lader kopien om arbejdet, og i ERHB ( - næsten Edgar Rice Borroughs) bliver der et "spøgelse" tilbage.... et sted mellem originalen og kopien. Noget lignende "gen-spejles" i Greg Egans "Schield's Ladder".

I "The Einstein Intersection" forklarer Samuel R. Delany, at jorden er blevet overtaget af "fremmede"/aliens. Men selvom de sér lidt mærkelige ud - allesammen - og selvom der foregår en del mærkeligheder, så genkender vi figurerne som mennesker. Men er det androider, kopier eller kloner? Det er nok ingen af delene, men fungerer sandsynligvis på linie med Stephen Jay Goulds "videomaskine" i "Wonderful Life", hvori han postulerer at hvis vi spoler "livets film" baglæns til ur-suppen, og overspiller båndet med en ny version (in viva) - så bliver resultatet sandsynligvis næppe det samme som det vi betragter idag.....

Nåja! "Kloner"! Den mest hard-core udgave af klon-problematikken, jeg er bekendt med, er Frank Herberts "Destination:void", hvori Morgan Hempstead (director of Moonbase) gør det tæske-klart at: " - clones are property!". Det er også hér frygten for stamcelle-forskning starter for: " - ønsker du måske en genetisk tvilling, der flyder i næringsvæske og hvis eneste formål er at kunne levere reservedele til dig, når dine organer brænder ud?"-vås. Og så kom vi vist lige ind omkring noget andet - som jeg bare vil lade stå........som det er! For det er klart at "kloner" og etik hænger sammen, og skulle man være i tvivl så tænk på "Dolly". Ovenikøbet er klonerne i Destination:void plaget af at skulle definere "bevidsthed" (se iøvrigt ovenfor), hvilket sætter deres position i dobbelt-spejling - for "hvem" er de selv. Det er vist iøvrigt den første roman der blot strejfer AI som et koncept.

Og så er der iøvrigt et ordentligt bjerg af "kloner" som jeg overhovedet ikke har set behandlet i SF-litteraturen, nemlig: - algebraiske kloner, programmatiske kloner, b-celle kloner og tekstkloner. De sidste dog berørt i "Lanark" under forskellige kategorier af plagiat.

Timiankyllingen med de nye kartofler var dog ikke plagiat - og det er den ovenfor anførte tekstmasse heller ikke. Det var altsammen "purely homebreed" - som han siger i Matrix, ham der lillebroderen.

Og kan I så allesammen ha en god sommer.

  • Kommentarer(2)//essef.sciencefiction.dk/#post64