ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Ka De Li Kritik?

AnmeldelserOprettet af Henning Andersen tor, april 15, 2010 20:17:54

Der sigtes i overskriften selvsagt ikke på den personlige, omendskønt det jo er noget der er vældigt oppe i dagen og tiden, hvorfor der også kan spores en stor "parat-hed" indenfor hele den terapeutiske sektor, til fremme af vores individuelle viden om hvordan vi "i virkeligheden" burde gøre dette og hint; opføre os; reagere; tænke, føle..... og så meget, meget mere - check it out!

Og det skal der også være plads til - for dem der har det sådan! - som Dan Turell siger.

Men hér vil vi beskæftige os med fiktions-kritik. Og - to be specific - kritik af science fiction. Det er lissom dagsordenen for lige nøjagtigt dette forum, ikk' oss' da?

"RED PLANETS, marxism and science fiction" ( 248 s., cover by Tom Lynton, pris ikke angivet på mit eksemplar - kan skaffes via danske boghandlere, og på biblioteket) er en essaysamling redigeret af Mark Bould og China Miéville, der blev udgivet i 2009 ved Pluto Press, London. Bidragyderne er mennesker jeg absolut intet ved om - og helt klart en fejl ifbm en anmeldelse - men redaktørerne ved jeg til gengæld lidt mere om. Mark Bould er ph.d. i litteratur med speciale i film noir og med masterclass i krimi og sf ved University of West Australia 2009, og kommer selv fra University of West London. China Miéville er forfatter til fantasy-serien om verdenen Bas-Lag, startende med "Perdido Street Station"; illustrator (hovedsageligt ifht egne titler); uddannet jurist, med international law som speciale - og erklæret marxist!

Ja! RED PLANETS er, som underteksten melder, en marxistisk tilgang til SF-genren. Som regel skal man, som erklæret marxist, altid stå til ansvar for hvad Stalin gjorde, hvad Brejsnev gjorde, hvad Castro gør og hvad der egentlig blev af "øst-blokken". Svarer lidt til at man som SF-fan skal forsvare "Perry Rhodan" og Erich von Däniken (Fortids Gåder, Fremtids Ansvar, eller hvordan det nu var)! Og det bliver der heldigvis ikke brugt meget krudt på i RED PLANETS. Istedet får vi 11 essays om SF, som Darko Suvin næppe kunne have gjort bedre. Først og fremmest er der selvfølgelig de troper, som jeg mener at Palle Juul Holm (som den første - i Danmark, ihvertfald) kom ind på i "Syzygy Og Den Sorte Stjerne": - robotten, rumrejsen, fremtiden osv., der i RP bliver berørt af diverse bidragydere med udgangspunkt i Jules Verne, over Karel Capek til Stanislaw Lem og Arthur C. Clarke, samt Greg Bear og Yevgenij Zamyatin. Fra Douglas Adams til Roger Zelazny.

På det filosofiske niveau kommer vi over Platon, Aristoteles, Descartes, Kant, Marx (selvfølgelig) m.fl., ofte i en "in vitro"-analyse af SF-værker, der på den ene eller anden måde relaterer sig til disses tænkninger. Således kan man i RP opleve Carl Freedman, i essayet "marxism, cinema and some dialectics of science fiction and film noir" korrespondere sin film-kritik af Dark City og Blade Runner med Robert Blakes "The Marriage of Heaven and Hell" og Beethovens "Fidelio", samt med skyldig hensyntagen til Goddards "Alphaville". Det skaber ligesom en platform, som de siger i reklamerne.....

Men RED PLANETS er ikke en slavisk gennemgang af SF, hverken historisk eller genre-mæssigt. Tværtimod er det en læsning af materialet ( og udvalgt materiale, selvfølgelig) i en filosofisk tænkning, der tager udgangspunkt i den "Engels-ske", fremfor den "Marx-ske", udgave af den dialektiske materialisme. Og herved kommer der dybder af hidtil uset karakter i både Poe og Heinlein, med væsentlige diskurser til Brecht og Foucault. Så det er ikke ligefrem børnemad a la blendede pærer og bananer - det må tilstås! RED PLANETS er noget hard core genre-kritik. For de rå genrehistorikere, kommentatorer og roughnecks.

Når jeg alligevel anbefaler den hér - og anmelder den - så er det fordi RED PLANETS ikke stikker noget under stolen. SF-genren tages alvorligt. Perspektiveres gennem et filosofisk filter. Diskuteres udfra en kulturel vinkel og en samfundsmæssig analyse. Bliver underlagt evaluering udfra nogle ideologiske kriterier, og bliver bedømt udfra de til grund liggende præmisser i de enkelte udtryk - det være sig film eller romaner. Og man er ikke bleg for at bringe de mere progressive ind i vidneskranken: Frederik Pohl, Ursula K. Leguin, Iain Banks - ikke som marxister, men som individer, forfattere, der har en anden dagsorden, end mainstream. Og så må vi andre jo vurdere hvor venstredrejede de er, hvilket - i dagens Danmark - godt kan gå hen og blive en ordeal i sig selv!

"Udstyret" i RED PLANETS anser jeg for iorden. Der er en oversigt over "contents". Der er et stikordsregister. Noteapparatet er 10-4. Referencematerialet er up-to-date. Jeg har ikke noget at udsætte på litteraturlisten. Men jeg har alligevel en kritik. Hvis ikke man er velbevandret i den dialektisk materialistiske analyse, så bliver det meget svært at læse RED PLANETS i den kritiske kontekst, idet "proletariatets diktatur" og "de undertrykte masser" og "kvantitetens omslag i kvalitet" er marxistiske termer der ikke forklares godt nok, hverken i forordet eller i diverse essay hvor termerne benyttes. "The oppressed masses" er en marxistisk term, der tog sit udgangspunt i engelske industriarbejdere, for over hundrede år siden. "Fremmedgjorthed" er en term der - nu om dage - dækker over at "man" er led&ked af et eller andet. Det bliver lidt "insider-lingo". Og hermed hermetisk. Og hermed ikke iorden!

Ikke desto mindre vil jeg på det voldsomste anbefale "RED PLANETS", fordi der virkeligt bliver vendt nogle fliser og perspektiveret frugtsommeligt på både kryds og tværs og opad og nedad i den særlige form for vanvid, vi alle elsker at kaste os ud i. Og som Brian Aldiss sagde: make Science Fiction perfect - but not yet.....

Derfor: - go get!

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post56