ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Få et stykke af Månen i hånden!

NyhederOprettet af Knud Larn tir, august 04, 2009 10:52:11

John Henri-Holmberg var først i Skandinavien med denne fantastiske historie:

I anledning af 40-års jubilæet for månelandingen har det tyske kunstbogsforlag Taschen, kendt for dels sine masseproducerede billigbøger om kunst, og sine få eksklusive bogudgaver, udgivet endnu et sandt pragtværk, en genudgivelse af Norman Mailers gamle Fire on the Moon, nu under titlen MOONFIRE, og illustreret med en formen samling af 100-vis af de fotos som NASA tog af og på Månen, og med introduktion af Colum McCann. Man kan bladre i den her:

http://www.taschen.com/lookinside/05093/index.htm

Der er to udgaver for de samlerlystne, alt efter pengepung:


Et begrænset oplag på præcis 1957 eksemplarer i kassette med plexiglasfront og et indrammet foto af Buzz Aldrin på Månen, signeret af Buzz. Den koster "kun" 650 britiske pund, og burde nok finde vej ind i flere private biblioteker, også herhjemme. Amazon har det endda til kun 552 pund…

Jeg gætter på at fotoet om en generation kan købes separat fra arvingerne…

Derudover kan de særligt udvalgte erhverve ét af de kun 12 særlige eksemplarer som rummer alt det ovenstående, men desuden indeholder en lille æske i bindet, hvori der ligger en lille månesten. Ikke én af dem fra Antarktis eller lign, men én af de få der blev hentet hjem fra Månen, komplet med certifikat fra NASA etc. Denne udgave koster forskelligt alt efter hvor stor et stykke Måne der er i den, fra 0,4 gram til 50.000 D.kr., og opefter. Største stykke er på 30 gram!

Her tror jeg ikke vi er så heldige at der kommer eksemplarer til Danmark, det skulle lige være i Arnold Busk i København der tidligere har haft enkelteksemplarer af Taschens særudgaver (f.eks,. deres imponerende Leonardo Da Vinci udgave!) til skue. Og Månesten KAN vi jo bese på Geologisk Museum i København ( i et kg stykke endda!).

Men flot at Taschen fejrer med på jubilæet på denne måde

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post42