ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Hugo nomineringerne 2009

NyhederOprettet af Flemming R P Rasch fre, marts 20, 2009 17:33:16

Da jeg i efteråret 2008 indså at jeg heller ikke i 2009 ville få tid og råd til at tage til en større udenlandsk sf con, besluttende jeg i stedet at melde mig som støttemedlem til Worldcon 2009. Det havde den ekstra fordel at jeg kunne få lov at deltage i Hugo-afstemningerne, hvilket igen betød at jeg kunne presse mig selv til at få læst lidt mere science fiction.

Det lykkedes mig at få læst en del noveller, så jeg havde en del noveller fra sidste del af 2008 at vælge mellem, da nomineringerne skulle sendes ind. Romaner må jeg erkende at jeg ikke havde fået læst en eneste af, i hvert fald hvad 2008-romaner angår. Jeg snusede så lidt rundt på de forskellige steder på nettet hvor man diskuterer Hugo-nomineringer, og fik ideer til hvad der var godt og skidt fra 2008. Så jeg endte med at nominere en blanding af tekster jeg havde læst og tekster jeg ved at læse anmeldelser og/eller kendte forfatteren gættede på var gode. Jeg vil tro at mange andre af de 798 andre der indsendte nomineringer brugte samme princip. Det er i øvrigt ikke ret mange der er med til at bestemme årets bedste science fiction og fantasy – de fleste nominerer kun i nogle af kategorierne, f.eks. er der kun 337 som har nomineret til novella (kortroman).

Proceduren i Hugo-nomineringerne er at man først indsender nomineringer, op til fem i hver kategori. Her kan alt der er udkommet i 2008 nomineres. Dernæst tælles det op hvilke fem værker indenfor hver kategori der har fået flest nomineringer. Disse værker bliver dernæst offentliggjort som årets nominerede værker. Det er klart at når alt kan nomineres er der næppe nogen som har læst alt det der potentielt kan nomineres, så der er en tendens til at det er de kendte forfattere og tekster fra de mest populære tidsskrifter der bliver nomineret. Hvis en tekst af en ukendt forfatter udgivet i et obskurt tidsskrift eller på et mindre forlag skal have en chance, må det ske ved at nogen gør opmærksom på den et af de steder hvor man diskuterer nomineringer.

Men videre til årets nominerede. Som sagt har jeg ikke fået læst ret mange af dem, og jeg vil holde mig til romaner og de forskellige novelle-kategorier. Det smarte ved Hugo-systemet er at man nu får nogle relativt korte lister over hvad man bør sætte sig ind i inden den endelige afstemning. Dvs. der er en god chance for at de fleste af dem der stemmer i anden om gang faktisk har læst det meste af det der er nomineret.

Romaner

Anathem er en mursten af en filosofisk science fiction-roman, skrevet af Neal Stephenson der har bevæget sig meget langt i det litterære landskab siden den fantastiske, men ikke specielt dybsindige Snow Crash. Det er en ”must read” for mig – ved bare ikke hvornår jeg får tid til den.

Neil Gaiman er nok en gang nomineret, denne gang med et eventyr for børn The Graveyard Book. Manden skriver jo guddommeligt fantastisk, men jeg ved ikke lige om den her er en værdig Hugo-vinder. Næste nominerede er Cory Doctorows Little Brother, en politisk nær-fremtids thriller, som bl.a. har været anmeldt i vores nabo-blog Ekkorummet. Herefter har vi Charles Stross’ rum-bimbo-bot space opera et-eller-andet Saturn’s Children. Den står på min reol, men ulæst, men mon ikke jeg når at læse den inden Stross skal være æresgæst på Fantasticon til august? Jeg bliver i hvert fald underholdt bare ved at tænke på den. Den sidste nominerede roman var så en jeg slet ikke havde hørt om: Zoe’s Tale af John Scalzi. Det er den fjerde i en serie af, så vidt jeg kan regne ud, military sf, i hvert fald er der meget fokus på krig. Ikke at det er en dårlig ting, jeg kan faktisk godt lide godt beskrevne krige og kampe, jeg kan ikke lige regne ud hvad der skulle gøre denne bog så speciel at den skulle nomineres. Jeg tror at Stross har en god chance for at vinde i år med sin brede appel, men håber måske også på at en meget ambitiøs bog som Anathem vinder. Jeg skal dog lige have den læst før jeg beslutter mig for om jeg vil stemme på den.

De meget lange noveller

Som vi bl.a. har været inde på ovre på Fantastiks sider, så er denne kategori karakteriseret ved ikke at indeholde mange egnede kandidater. Faktisk er det kun i denne kategori og i roman-kategorien at hele to af dem jeg stemte på endte med at blive nominerede: "Truth" af Robert Reed og "True Names" af Doctorow (der var han igen!) og Benjamin Rosenbaum. Førstnævnte er en spionhistorie om den hemmelighedsfulde fange der muligvis er fra fremtiden, som man prøver at få oplysninger ud af. Historien er utroligt godt skruet sammen af den for tiden meget produktive Robert Reed, men specielt original er den ikke. Der er også lidt politisk stof i den at tænke over. "True Names" – samme navn som Vernor Vinges novelle der mere eller mindre startede cyberpunk op – er en meget kompleks hard sf historie om computer-programmer der slås om universets computerkraft. Så er der Nancy Kress’ "The Erdmann Nexus" – en meget sød historie der vender op og ned på Clarkes Childhood’s End, som jeg dog ikke mener er Hugo-vinder-materiale. Charles Colemans "The Political Prisoner" er en anden spion-historie, som i modsætning til Reeds foregår langt ude i fremtiden på en anden planet. Også med referencer til nutidig politik. Sidst, men ikke mindst er der Ian McDonalds bidrag til den meget roste antologi Galactic Empires, "The Tear." Her er vi også langt væk i tid og rum hvor vi følger en hovedpersons opvækst i en meget speciel kultur. True Names er nok den umiddelbart der tiltaler mig mest, selv om jeg endnu ikke har fået den læst. At dømme på anmeldelserne er McDonalds historie også klart bedre end dem jeg har læst i denne kategori.

De lange noveller

Mike Resnick er ikke overraskende med igen i år, med "Alastair Baffle’s Emporium of Wonders." Den handler om to gamle mennesker der prøver at genfinde deres barndoms butik med magiske vidundere. Det jeg har læst af Resnick har været rimeligt velskrevet, men lidt kedeligt, så jeg tror heller ikke vi har en oplagt Hugo-vinder her. "The Gambler" af Paolo Bacigalupi med en internet-journalist i hovedrollen, foregår i en nærfremtidsverden og ville sikkert være blevet kaldt cyberpunk, hvis den var skrevet for nogle år siden. Den skulle være ganske fremragende skrevet, så den må jeg hellere få læst. John Kessels Pride and Prometheus er en slags Jane Austen møder Mary Shelleys Frankenstein – i bogstavelig forstand, da to af de nævnte forfatteres personer møder hinanden. Lyder interessant, men næppe et publikums-hit. “The Ray-Gun: A Love Story" af James Alan Gardner handler om en dreng der finder et stykke ikke-jordisk teknologi i form af et våben, og hvordan det kommer til at påvirke hele hans liv. Lyder som noget klassisk sf, og sikkert en kandidat til vinderhistorie i kategorien. Apropos det, så er den femte historie i denne kategori skrevet af en forfatter der vandt kategorien for de korte noveller sidste år: "Shoggoths in Bloom" af Elizabeth Bear. Som navnet antyder, lånes der lidt fra H.P. Lovecraft, men ifølge anmelderne er historien, der foregår under 2. verdenskrig, alligevel på ingen måde en ren Lovecraft pastice. Mit gæt på en vinder er Bear eller måske Bacigalupi, med en Gardner lurende i baggrunden.

De korte noveller

Kij Johnsons "26 Monkeys, Also the Abyss" handler om nogle mystiske aber der kan opføre et forestilling og derpå forsvinde. Hovedpersonen har så købt dem som et slags abe-show. Den skulle være godt skrevet, men jeg ved nu ikke rigtig hvad jeg skal mene om den, før jeg har fået den læst. Mike Resnick dukker sandelig op igen i denne kategori med novellen "Article of Faith," om en robot der er blevet troende. Sikkert underholdende, men nok ikke lige min kop te. Sandelig om ikke de to ting kombineres i Mary Robinette Kowals "Evil Robot Monkey." Her er hovedpersonen en robot der har fået indsat en chip i hjernen så den er klogere end de andre aber, men stadig dummere end mennesker. Et tema der er set før (og har jeg ikke skrevet det her før?). Men åbenbart en meget nuttet og velskrevet historie. Lad os straks gå videre til Michael Swanwick, som Robert Reed også en ret produktiv og god novelleforfatter jeg har fået læst en del af efterhånden, der har "From Babel’s Fall’n Glory We Fled" med på listen. En meget klassisk sf-historie, med det tvist at det er hovedpersonens dragt der er fortæller! Som rosinen i pølseenden er så Ted Chiang, en af mine absolutte yndlingsforfattere, med "Exhalation." Nok en gang opfinder han et meget underligt univers, befolket af robotter. Jeg har ikke læst den, men vil gøre det så snart jeg får mulighed for det. Udvalget her er ikke lige hvad jeg ville have foretrukket. Alt for meget genbrug af gamle ideer. Min personlige favorit er nok – på trods af at jeg ikke har læst den – "Exhalation." Det er nok også den jeg tror vinder, med Swanwick lige i hælene.

Udvalget i år virker noget snævert, i hvert fald i novelle-kategorierne. Jeg synes der mangler mere af det man ikke har set 100 gange før. For eksempel Gord Sellars "Wonjjang and the Madman of Pyongyang" eller "Dhuluma No More." Men Sellar er så til gengæld nomineret til Campbell-prisen for bedste nye forfatter. Vi får se hvad det ender med til august. Nu vil jeg se om jeg kan få læst nogle flere af de nominerede tekster. Kan være de får mig til at skifte mening.

Se den komplette liste af nominerede på http://anticipationsf.ca/English/Hugos

Dem der vil diskutere novellerne, kan evt. dukke op i Valby Kulturhus d. 27/4, hvor Fantastiks læsegruppe vil have nogle af novellerne på programmet. Hvilke det bliver, er ikke afgjort endnu. Følg med på kalenderen på www.fantastik.dk.

  • Kommentarer(1)//essef.sciencefiction.dk/#post34