ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Online SF - Gratiis!

LitteraturOprettet af Knud Larn tor, marts 19, 2009 23:09:20

Læs din science fiction online og gratis!

Jeppe gør en formidabel indsats med at gennemgå novellerne i ASIMOV, ét af de tre store science fiction novellemagasiner på engelsk. Jeg ved godt at jeg burde tage handsken op og gennemgå hvad der sker på novellefronten andre steder, og det skal vel nok lykkes engang!

Der flyder en stadig strøm af novellemagasiner ind i mit bibliotek og derigennem en masse gode (og en del dårlige) noveller ind i mit hoved. Det der som regel afholder danske fans (når jeg spørger dem) fra at abonnere på alle disse magasiner er ofte prisen. Til det er der vel kun at sige: ALDRIG har flagskibet InterZone, det litterære smallpress Postscripts, og det uformelle Jupiter (for nu at tage tre helt forskellige britiske novellemagasiner) været billigere, pundet er nede i 8 kr. kære venner, så det er NU man skal gå shopaholic på britiske magasiner og bøger.

Men mere moderne end disse stakke af papir (som jeg stadig elsker at bladre i frem for at klikke mig igennem dem på en Kindle), er selvfølgelig online magasinerne. Her nærmere betegnet de gratis af disse, for der er en del efterhånden.

Først og fremmest er der alle de klassiske historier. Dem finder man gratis og samlet på Project Gutenberg. Deres Science Fiction Bookshelf har en masse timers læsning som jeg har nydt godt af på lange ture med DSB.

Vil man holde sig orienteret om det aktuelle, kan man klikke sig frem til Futurismic, egentlig en meget teknisk fokuseret side, men den poster hver fredag ”a weekly collection of links to free science fiction stories online”.

Der er steder man kommer tilbage til hele tiden, her følger nogle af mine favoritsteder:

Free SF Reader.

Australske Blue Tysons blog består kun af links til gratis fortællinger, artikler og hele romaner der er online. Han rater øvenikøbet historierne.

Free Speculative Fiction Online.

Dette site udmærker sig ved sit specielle rating system som definerer om historien er tilgængelig over lang tid, kan den downloades eller ej, og en personlig rating. Ovenikøbet kan man søge pr magasintitel, pr hæderspris, etc.

Sci Fiction.

Desværre opdateres dette venture ikke mere – det var ellers eet af de ultimative sites for online science fiction. Men hele det imponerende arkiv er stadig online, med supergode fortællinger fra alle de kendte. Helt gratis.

Infinity Plus.

Kendt site. Helt gratis. Rigtig mange af de kendte forfattere. Fin siteopbygning. Tjek det ud!

Escape Pod.

Hør en science fiction fortælling! Et site kun med podcasts (alle i MP3 formatet). Ny gratis fortælling hver uge, og et kæmpe arkiv. Er blevet min indgangsvinkel til Jeppes podcast univers.

SF Signal.

En dejlig site med nyt om og fra genren og dens fans. Meget anbefalesesværdig, og så linker de ofte til gratis fortællinger på nettet. Ofte helt nye.

AntipodeanSF.

En australsk site (deraf navnet Antipodes, det gamle navn for området). Har fokus på flash fiction, altså noveller på max 500 ord. Alle historier kan læses gratis og har fine små tvists i plottet. Meget anbefalesværdig!

Variety SF.

Dette er en site jeg MÅ dele med andre. Indisk, hjemsted iBombay, og på engelsk, gennemgår den meget intelligent og grundigt fortællinger ivores genre. Meget er baseret på trykte historier, men der er også onlinefortællinger, og hver gang der er et sådant review, er der link til historien. I det hele taget er sitet et spændende indblik i andres øjne på

Abyss & Apex Magazine of Speculative Fiction.

Et rigtigt online magasin, der udkommer 4 gange om året. Med noveller, flash fiction og poesi. Mange af de historier der præsenteres her finder vej til årets priser og de årlige Best Of antologier.

Strange Horizons.

Gode gamle SH! Kender du det ikke er det en klar fejl. I tillæg til deres artikler og interviews har det noveller. Ofte noveller som ender på nomineringslisten for Hugoen eller Nebulaen. Og hver uge er der en gratis online fortælling af høj karat.

God læselyst!

  • Kommentarer(1)//essef.sciencefiction.dk/#post33