ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Otte science fiction klicheer

LitteraturOprettet af Flemming R P Rasch søn, marts 15, 2009 19:12:53

Knud Larn har lige rykket mig for at begynde at skrive de blog-indlæg jeg vistnok har lovet at skrive. Det er jo en lejlighed til at få fyret nogle synspunkter af som man ikke lige synes man har tid til at få skrevet til en artikel. Hvilket kan være både godt og skidt.

Hvad er god science fiction og hvad er dårlig science fiction? Et nemt svar på dette spørgsmål er at det er individuelt: Hvad synes du selv? Det er meget oppe i tiden at nægte at anerkende nogen form for universel kvalitets-målestok. Jeg hører da heller ikke til dem der har abonnement på en bestemt af slagsen. Men der er forskel på den rene relativisme og at anerkende at der er grænser for den menneskelige erkendelse, specielt på området æstetik. Det er en forskel mange åbenbart ikke kan se.

En ting er at science fiction ofte anvender begreber fra teknologi og videnskab. Og det kan hænde at forfatteren har misforstået et eller andet eller slet ikke sat sig ind i det. Det er jo alligevel bare ren fantasi! Ja, det er det, ligesom historiske romaner, der foregår før nogen nulevende mennesker var født, er det. Ingen ved noget eksakt om det, men man kan dog komme med mere eller mindre kvalificerede gæt. Ligesom man kan med fremtidens videnskab og teknologi. Men det er selvfølgelig ok at nedtone disse elementer i historien, hvis man ikke har helt styr på det.

Ligesom alle andre genrer henter science fiction ideer fra andre værker i samme genre. Det er det som er meningen med en genre. Men ikke alle ideer er lige originale. Nogle ideer har været brugt så mange gange at det er meget svært at tilføje noget nyt til dem. Andre ideer er blevet overhalet af tiden - de var måske science fiction da de blev opfundet, men udvikligen i teknik og videnskab har ovehalet dem, så de ikke mere er tanker om fremtiden, men tanker om fremtiden som nogle andre forfattere en gang havde.

Men nu er indledningen vist blevet rigelig lang. Her er mine 8 bud på science fiction klicheer, som vi godt kunne være foruden.

1. McCoy syndromet: Dr. McCoy fra den gamle Star Trek har det meget hurtigt at kunne erklære en patient død "He's dead, Jim!" Allerede i vores nutid er folk generelt nemmere at redde fra døden end i den såkaldte fremtid i Star Treks univers. Jeg har hørt det argument at det kan være at samfundet ikke har fokuseret ret meget på at udvikle lægevidenskab. Den køber jeg også, men så må man dælme tage stilling til det i sin science fiction-bog eller -film: Hvordan kan det samfund være så lidt optaget af menneskers helbred, når nutidens samfund går så meget op i det? Er det noget med tilbeldelse af døden, religiøse dogmer eller hvad? Hvis man ingen forklaring får, føler jeg mig snydt.

2. Spontan kunstig intelligens. At en tilstrækkelig kompleks computer spontant vil kunne opnå selvstændig tankevirksomhed er noget værre vrøvl. En maskine gør generelt det den er konstrueret til eller også er den stykker og virker ikke. Natyrligvis vil man kunne lave en maskine der tager beslutninger på nogenlunde samme måde som et menneske. Men den vil så være "født" med kunstig intelligens. Og naturligvis vil en computer der styrer alle USAs atomvåben kunne fyre dem af, hvis noget går galt med dens beslutninger. Men den vil ikke kunne få den ide at bygge dræberrobotter til at udrydde de mennesker der overlevede. Kunstig intellgens er en række forskellige teknologier, som ikke pludselig kan mutere frem og tilbage.

3. Den universelle oversætter. Et ukendt sprog kan ikke oversættes ved at en maskine hører nogle få ord af det. Der er jo ingen referencer man kan knytte det til. Selv med de sprog vi taler og talte her på Jorden går det ikke altid så nemt med at oversætte. Det kræver et grundigt studie af den der taler for bare at have en chance for at regne ud hvad der bliver sagt, hvis det er et ukendt sprog. Tegnsprog kan bruges fordi vi har fælles visuelle referencer. Det vil vi næppe have med en alien. Oversættere a la C3PO fra Star Wars er en anden sag: Den har faktisk lært alle de sprog den kan oversætte. Mærkeligt nok et eksempel hvor Star Wars har styr på sin videnskab.

4. Hukommelsen i generne. For eksempel klonen der har arvet noget af originalens hukommelse. Godt nok har et menneske rigtig mange gener, og godt nok kan et gen rumme meget information, men det er information om hvordan cellerne skal konstruere molekyler og har intet med hukommelse at gøre og desuden er der slet ikke plads til ret meget, hvis det var sådan at hukommelsen lå i DNA. Hukommelsen ligger i cellerne i hjernen og forbindelserne imellem dem.

5. Kunstig tyngde i kahytten. Jeg stødte på det for nyligt i en novelle: Et ganske rimeligt scenarie for hvordan den nære fremtids rumfart udvikler sig, men så er der lige noget med kunstig tyngde. Det at kunne manipulere med tyngdekraft er noget der ligger langt, langt ude på det teoretiske overdrev: Tyngdekraft, som vi kender det, kan ikke manipuleres på andre måder end ved f.eks. at sætte rumskibet i rotation. Jeg tror at unoden kommer fra sf på film og tv, hvor man har brug for en forklaring på at der ikke er nul-tyngde. Det er selvfølgelig ok i sf der er langt ude på det teoretiske overdrev. Men med måde! Det er nok ikke at få eksakt 1g i kaptajnens kahyt der har førsteprioritet ved konstruktion af rumskibe.

6. Ilt-slugeren. Den mægde ilt der kan være i en lille, trang rumkapsel kan hurtigt give astronauter problemer med iltmangel, hvis ikke de har andet ilt end det der er i atmosfæren derinde. Men i mange science fiction-historier har man en enorm mængde plads og meget højt til loften og på mystisk vis kan al den plads ikke rumme mere ilt. Den ilt et menneske i nogenlunde ro skal bruge på et døgn er omtrent hvad der er i luften på mit lillebitte badeværelse.

7. Lad os rejse tilbage i tiden i tide! I mange tidsrejse-historier er der en slags underforstået "rigtig" tid som går mens man rejser frem og tilbage på en "tidslinje." Det giver for mig meget lidt mening, men kan da være ret underholdende. Lidt mening giver det, hvis tidsmaskinen kun kan sende folk et eksakt antal år tilbage, så der er en 1-1 sammenhæng mellem det der sker de to "steder." Men de tidsrejse-historier der for mig fungerer bedst, er hvor det hele viser sig at hænge nydeligt sammen til sidst, uden overtrædelse af kausalitet eller indførelse af underlige (meta-)fysiske love.

8. Telepati. At kunne sende og modtage tanker på afstand er noget man for mange år stadig seriøst overvejede som en mulighed. Alle de forsøg der har været med det - den såkaldte parapsykologiske forskning - har så ikke ført til at man har kunnet bekræfte fænomenets eksistens. Hvis en forfatter har en god ide til hvordan det kan være, er det selvfølgelig helt ok at bruge den, men rent rutinemæssigt at antage at man i fremtiden vil opfinde telepati som en kommunikationsform er noget der burde høre fortidens sf til.

  • Kommentarer(2)//essef.sciencefiction.dk/#post32