ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

I Overfladen - synopsis

LitteraturOprettet af Knud Larn man, september 15, 2008 12:36:16

I Overfladen – Lige under Overfladen 2

Tredje bind i serien Ny dansk science fiction, Redigeret af Carl-Eddy Skovgaard

Antologi, 20 nye danske sf noveller, paperback, 268 sider, kr 269,- (medl. af SFC kr 215,-)

SFC 2008

NB: Møde med flere af forfatterne på næste SFC medlemsmøde 24. september 2008, Valby Kulturhus, kl 19.00-22.00, 3 sal, lokale 1. Også åbent for ikke-medlemmer! Kom og diskuter helt ny dansk sf med forfatterne!

Der skrives mere og mere god dansk science fiction. I de senere år har vi set stadig større tilslutning til diverse novellekonkurrencer, fra min egen årlige tematiske konkurrence (se aktuel konkurrence på www.sciencefiction.webbyen.dk, over Fantasticon festival konkurrencerne, til egentlige bogudgivelser i fanmiljøet udenfor SFC (tjek f.eks. www.nysciencefiction.dk ). Dertil kommer stadig flere enkeltnoveller i samlinger på de professionelle forlag (tag Charlotte Weitze som et fremragende eksempel, men der er mange flere), og SFC leverer fortsat en række bøger på markedet hvert år. I 2007 kastede SFC sig også ud i en konkurrence om nye originalskrevne sf noveller. Det blev til bogen Lige under Overfladen (SFC 2007, Ny dansk science fiction #1), fyldt af gode nye og overraskende fortællinger om fremtiden fra både kendte og ukendte navne.

Samme år uddelte SFC Jens Carstensen Prisen, opkaldt efter en navnkundig dansk fan der i mange år var aktiv i SFC, og hvis bogsamling blev bortauktioneret til fordel for denne pris. Prisen skulle gå til vinderen af en romankonkurrence om at skrive den bedste nye danske sf roman, og den gik til Kristian Massy for den spændende fremtidsroman År 2035 (SFC 2007, Ny dansk science fiction #2).

Nu er så tredje bind (i en forhåbentlig meget lang serie!) kommet. Det er igen en novelleantologi proppet med spændende fremtidsvisioner. Denne gang blev bogen rent faktisk anmeldt i medierne og redaktøren Carl-Eddy Skovgaard deltog i P1 Kulturnyt hvor han indkredsede visse nye tendenser i det tematiske valg hos forfatterne.

***

Samlingen rummer som sagt 20 noveller, og jeg synes det kunne være på sin plads inden medlemsmødet lige kort at give en skitse af emnevalget hos alle de 20 forfattere, i stedet for de 2-3 man normalt ville hive frem i en almindelige anmeldelse:

Kenneth Krabat: Historiens korte arm. Et artefakt opdages af borebisser dybt i undergrunden. Med dette kan man sendes vilkårlige steder hen i tid og rum. Der spreder sig hurtigt en stemning af at alle andre steder er bedre end her, og verdensøkonomien går i stå. Alle vil væk. Med paralleller til Rottefængeren fra Hameln gennemlever vi vores hovedpersons lange vej gennem køen mod friheden og de tanker som flyver gennem hans hoved. Skal man være sig selv nok, eller hjælpe andre, måske endda ofre sig for fællesskabet? Og er sådanne store tanker kun udsprunget af en trang til personlig overlevelse? Krabat leverer som altid en tankevækkende analyse af det menneskelige værdisæts opførsel under trussel.

Richard Ipsen: Ting tager tid. En mands kamp for at skabe den perfekte danser ud af sin lille pige med alskens nanoteknik, flair for hjernen kobling til maskinen, og med masser af tid. Men når det forbedrede menneske bliver et begæret objekt i hænderne på sin Frankenstein og det utænkelige sker. Kan en maskine føle had overfor sin incestuøse "far"? Som altid med en Ipsen novelle er selve fortællestilen tilpasset præmissen og novellen tager sin tid, selvom den er én af de korteste i samlingen.

Flemming R P Rasch: Mission til Eden. Rasch er begejstret for Stanislaw Lem, den nyligt afdøde store polske sf forfatter. Denne novelle er en parafrase over Lems novelle Ananke. Et rumskib, stadig Ananke, skal udforske hvad der er sket med kolonisterne på Eden, en Jordlignende planet som blev koloniseret for 40 år siden. Man ville skabe et ikke-højteknologisk samfund, begynde forfra på den nye Jord. Vel ankommet er der ingen på planeten, men derimod en mystisk udhulet asteroide i nærheden. I den møder de robotter og de i sandhed transformerede kolonister. Eden-missionens egentlige formål afsløres og novellen tager en uventet ildevarslende afslutning. Rasch kan sit kram (og sin Lem) og leverer en overraskende historie, trods det velkendte oplæg.

Arash Sharifzadeh Abdi: Myten om Planeten Turus. Iranskfødte Abdi er samlingens overraskelse. En meget anderledes og poetisk fortælling, der begynder med myten om stjernebilledet Cassiopeia, hvori planeten Turus befinder sig. Turus er under trussel fra de mange supernovaer i området og kun snilde hos de indfødte der finder ud af at de gravitoniske ødelæggelser kommer med en vis regelmæssighed henover generationerne sikrer deres overlevelse. Men for at sådanne tidsperspektiver skal bindes sammen, må der ritualer til der kan sikre samfundets beståen, ritualer der virker åndssvage for de uindvidede, men som er afgørende for Turus kulturen langsigtede overlevelse. Én af de bedre parafraser på nødvendigheden af det (meningsløse) rituelle liv, og så i form af en sf fortælling. Hvem skulle have troet det muligt?

Patrick Leis: Infektion. Leis leverer endnu en gang en grum historie om død og en verden i forfald. Denne gang er det en virus som transformerer menneskene, en virus som blev udviklet som en kur mod mongolisme. Kuren virker og man overvejer at vaccinere alle mennesker med den, da den også for raske vil forstærke immunforsvaret og indlæringsevne etc. Så er det at de første begynder at dø. Vi følger en gruppe unge der hænger ud i en garage, drikker og tager stoffer og generelt prøver at overleve i et sygt miljø præget af globale korporationer der ejer politikere og medier. Leis skriver udmærket, selvom det er tydeligt at det ikke er sf elementerne i historien der interesserer ham, men gruen og forfaldet. Typisk ved vi mere om garagens interiør end om Bophal Enterprise, der producerer vaccinen, eller Euromerica som er den politiske enhed fortællingen foregår i. Og afslutningen er typisk Leis…

Søren E. Hemmingsen: Bidrag til danmarkshistorien. Hemmingsen skriver en forsættelse til den danske B-film Reptilicus, med dinosauren der findes og optøs i København, hvorefter militæret (det amerikanske) må sættes ind. Nu er monsteret væk, Mogens er forelsket i Ingeborg hvis liv han reddede da Reptilicus angreb, og vi følger København i de dage der fulgte. Langsomt kryber anti-kommunismen ind og spreder sig til andre uheldige elementer, som socialdemokrater, fagforeninger og den slags rak. Selv vores helt Mogens bliver tvunget til stillingtagen i dette København med vejspæringer og politikontrol på alle gadehjørner. Hvad er stærkest, kærlighed eller samvittighed? Hemmingsen skriver godt og rammer tidsånden godt, også i dialogen, novellen læses virkelig som en gammel dansk film. Jo, sådan ville en del 2 nok have været…

A. Silvestri: When the Music´s Over. Dette er en fortælling om first contact. Et stort fremmed rumskib lander pludselig i Central Park. Efter utallige forsøg må videnskaben konkludere at skibet er uigennemtrængeligt. Der går 25, der går 50 år uden forandring og rumskibet bliver en del af New Yorks almindelige bybillede. Pludselig kommer der brudstykker af musik ud fra skibet, der går sport i at gætte de mange småstykker/citater, men efter 3 dage kommer stilheden tilbage igen. En dag træder et væsen ud fra skibet, men knapt var det kommet frem før et ny og meget større rumskib lander / materialiserer sig over det første, knuser alt og stilheden er tilbage. Herefter tager tingene fart. Flere skibe lander i Europa og Asien, og flere popkulturgenrer end musik involveres. Alt åbenbares til slut i denne fascinerende fortælling med godt greb om spændingskurven der gnidningsløst transformeres i en svada af humor og genremæssig selvironi.

Nikolaj Højbjerg: O-puslespillet. Højbjerg tager fat på efterlivet. Vi kan oploade essensen af et menneske, men trods livsforlængelsen mod uendelig kommer der klager: Livet i efterlivet er præcist lige så kedeligt, trist, og fyldt af skuffelser som det rigtige liv. Det var ikke det vi forestillede os, der er ingen udfrielse fra os selv. Forskere finder O-brikkerne, et newspeak ord for ondskab, de små elementer der får os til at gøre/føle/tænke det forkerte. Hvis disse kan fjernes kan vores efterliv i sandhed blive lykkeligt, vi kan blive et nyt menneske. Med andre ord skriver Højbjerg den kristne frelse, det rensede, forklarede, menneske, ned fra religionens tinder til, i en videnskabelig ramme, at kunne forløses gudsløst. Novellen er fortalt med fokus på mellemmenneskelige relationer, videnskaben eller løsningen overtager på intet tidspunkt fortællingens dynamik, og alligevel er vi med når den sidste O-brik bliver fundet. I stikordsform får vi desuden oplysninger om den politiske reaktion på mulighederne.

Camilla Wandahl: Kælderfødt. Endnu en perle fra Waldahl, denne gang om et fremtidssamfund i en ørken. Både en fysisk og åndelig ørken for resten. Menneskene er delt i to klasser de fra overfladen og dem fra under sandet, de kælderfødte. Wandahl giver os en erkendelsesrejse hos en kælderfødt frem mod friheden. Styret af en følelse af savn der bare ikke vil gå væk. Hvordan KAN man savne noget man aldrig har set? Drømme om havet midt i en ørken? Og hvor er udfrielsen fra slaveriet, fra undertrykkerne, fra samfundssystemet, og fra vores hovedperson selv. En tankevækkende lille sag fra en god skrivekunstner.

Ellen Miriam Pedersen: Bemyndiget. Garvede Pedersen skriver en (som forventet) kompliceret fortælling med skiftende synsvinkler og på samme tid følelsesfulde reaktioner og maskinkolde overvejelser. En alien er fundet og skal dissekeres i videnskabens hellige navn af personer der dels har et indbyrdes famillieforhold, og dels taler mere om hinanden end opgaven. En helt almindelig dag på jobbet åbenbart. Kaptajnen på skibet er en mere refleksiv type, der konstant drømmer om sex som udvej for sine tanker om eget værd. En pludselig eksplosion dræber adskillige ombordværende og vi klipper til retssagen der skal afgøre om kaptajnen er bemyndiget til fortsat at føre skib. Som altid hos Pedersen serveres det hele med et udvidet dansk ordforråd, og med interne referencer til filosofisk litteratur om skyld. Hvorvidt litteraturen er fiktiv eller ej, fx "Martha Klein klassiker fra 1990 om distinktionen mellem U- og C-betingelsen under skyldtildelingen" og hvorvidt personerne i novellen er fiktive, maskinelle, eller mennesker kan man ikke rigtig afgøre. Pedersen bevæger sig øvet i spændingsfeltet hvor alt endnu er muligt.

Rasmus Wichmann: En post-apokalyptisk novelle. Wichmann leverer en klassisk, næsten pythonsk grum fremtidsvision. En mand fryses ned af medicinske årsager, lige før verden krakker. Da han endelig vækkes til live er der gået mange år og verden er totalt forandret. Men hvad har en moderne bybo og intellektuel egentlig at handle med for sit liv - i en verden af primitivt landbrug og rå overlevelseskamp?

Camilla Fønss Bach Friis: Du er min bedste ven. Friis skriver spændende dialogisk om menneske-robot konstellationen. Her er forfriskende lidt beskrivelse og megen helt jordnær dialog. Igennem den holdes læseren fanget af hvad der begynder som en samtale mellem to veninder på en cafe, men hvor det går op for os at der er et meget ulige magtforhold. En novelle der vokser i hovedet under læsningen, og med en slutning der er lige så uundgåelig som den er overraskende.

John Peter Andersen: Krydsning. Andersen er også en ældre herre. Han debuterede i genren, i Proximas ekstranummer, way-back-when i juni 1975, med novellen "Vagtskifte". I denne novelle begynder vi i ren fantasy, nogle myreagtige væsner beskrives, men med intelligens og med rigelige intriger til en roman. Pludselig omtales nogle aliens som er trængt ind på området. Disse viser sig at være os mennesker der naturligvis kommer i kambolage med de intrigante væsner ved insektdronningens hof. En gravid kvinde på vores side bliver angrebet og det er kun med nød og næppe at vi undslipper planeten og dens – tror vi - uintelligente insekter. Kvindens ufødte barn kommer ikke med. Klip til insekterne hvor menneskefosteret er krydset med en insekt for at skabe den perfekte dronning der skal tage kampen op med de fremmede. Ren Starship Troopers, bortset fra at Andersen lader os opleve os selv som modstanderne og de primitive, og stadig formår at gøre sine insekter vamle under læsningen.

Brian P. Ørnbøl: Stendrømme. Ørnbøl skriver om superbyen, og de drømmere der ved et uheld bebor den sammen med alle de rigtige byboer. En kvinde sætter sig for at rejse ud af byen, men kan man overhovedet det? Ingen ved rigtig hvad vej man skal tage for at komme ud, så hun vælger en retning og rejser – i dagevis, og byen bliver ved… En anderledes novelle om Metropolis, uden dikkedarer og det store svung, men med en fin stemning, og en intens og perfekt afslutning.

Gudrun Østergaard: Den grønne jakke. Endnu en megaby, denne gang i flere niveauer. Oppe er der rigddom og tvungen forårsdestruktion. Alle møbler, tøj og andre indkøb destrueres rituelt så nye varer kan købes hvert år. Nede på de nedre niveauer er det anderledes mørkt og fattigt og råt. En nysgerrig opdagelsesrejse bliver til en regulær erkendelsesrejse for vor 13-årige hovedperson, der realiseres godt og følsomt.

Manfred Christiansen: Sket er sket. Dette er en tidsrejsenovelle, og det er svært at sige meget om plottet uden at afsløre noget. Det er det sædvanlige problem med en kriminovelle med en overraskelse til sidst. Det er dog én af de lidt sjovere tidsrejse/krimi kloner. Det er en krimifortælling om et mystisk mord, en uskyldig dømt, og en impliceret videnskabsmand, der sætter sig for at opklare mysteriet ved at lade sig sende tilbage i tiden vha. et selvopfundet apparat. Det lykkes faktisk, men slet ikke som vor kloge fyr tror og håber på.

Sara Tanderup: I overfladen. Tanderup leverer en anderledes historie til samlingen. Hvad der ligner en fantasy novelle om havfruer ender op med at høre til, og da det er en fremragende novelle, om de sidste havdyr der prøver et generobre luften efter de forsvundne fugle ved at lære at flyve, altså evolutionen helt forfra igen, gør det slet ikke noget. At dette er titelnovellen er et perfekt valg, især også til omslaget af kunstneren David A Hardy, der var æresgæst på Eurocon 2007, den europæiske science fiction festival, i København, og til den lejlighed malede omslagsillustrationen af den lille havfrue ved tidens rand, (måske) længe efter vi er væk…

Lars Ahn Pedersen: Afhøring af offer nr 5. I Pedersens udskrift af en forhørsrapport handler det meget nøgternt om en afdød der genoplivet interviewes om sin morder, der er en berygtet seriemorder som med alle midler sletter sine spor. Ifølge reklamen kan offeret derefter gå ud i verden igen med sin personlighed flyttet over i en ny krop, mens morderen må ind til doms. Alt sammen fordi han tegnede en god forsikring. Men nu er det jo ikke altid at reklamerne taler helt sandt…

Dan Mygind: Christians København. Novellen er skrevet af en journalist og handler om en journalist. Befriende nok foregår den i København, og i rammerne af Stadens Medier, det store konglomerat af mediefolk der vej- og vildleder befolkningen om samfundsbegivenhederne. Noget mytisk foregår i afslapningskabinerne, steder hvor mennesker går hen for at stresse ned vha. målrettet hjernestimulering. Visse regeringsorganer benytter samme teknologi for at screene for terrorismetendenser, og en reporter kommer på sporet af en virkelig stor nyhed: Hvad nu hvis terroristerne benytter samme teknologi til at skabe terrorister?

H.H. Løyche: I min faders hus. Altid interessante Løyche leverer denne gang en – som vanligt velskreven - novelle om menneskets evakuering til Mars. Jorden er ubeboelig om kort tid, så vi har terraformet Mars og er ved at flytte folk derud. I begyndelsen dem der selv ville, nu lokket af reklamer, gæt selv fortsættelsen. Naturligvis er der modstandere, både miljøgrupper på Jorden der vil skylde skylden på nogen for ødelæggelsen, og nogen på Mars der føler at livet var bedre hvor de kom fra. Og så er der den der hemmeligholdte opdagelse på Venus, som miljøgrupperne for alt i verden ikke må få noget af vide om….

***

Som man ser rækker samlingen altså i næsten alle retninger indenfor genren. Dog må man konstatere at de alle har et par fællestræk:

De kender deres genrekonventioner godt, har altså læst en del, og det skinner i øjnene at de fleste har en engelsksproget læsevane. Det særligt danske, altså værdisæt, reaktionsmønstre, klima, stemning, er kun repræsenteret i få noveller. Med en positiv vinkel kan man sige at skriveriet i Danmark er internationalt, men man kan også mene – som jeg gør – at vi endnu venter (måske forgæves) på en dansk stolthed der gør det legitimt også i science fiction genren at skrive dansk, på dansk, om danske, i Danmark. Personligt tror jeg vi skal vente på vore tilflytteres fortællinger, de nydanske. Jeg tror de store ægte danske romaner og noveller i fremtiden vil komme fra dem. En dag.

Så kan de skrive, disse 20, og det er befriende. Måske skyldes dette udvalget, angiveligt er disse 20 udvalgt blandt næsten 70 indsendte manuskripter, og måske har redaktøren været på hårdt arbejde med sproget og stilen overfor forfatterne. I hvert fald kan jeg så konstatere at redaktionsarbejdet er veludført. I sammenligning med mange af de noveller jeg typisk ser i min konkurrence hvert år, og må frasortere, er dette alle rigtig solide fortællinger. Naturligvis er der nogen der rager op over andre, det kan ikke være anderledes i en sådan samling, selv var jeg meget begejstret for Ipsens kontrol over sine virkemidler, Silvestris anderledes humoristiske vision af en standardtrope, og - som altid - Camilla Wandahls lille perle. Men bundniveauet er befriende højt.

Endelig så diskuterer og pointerer alle novellerne en samfunds- og samtidskritik som jo – modsat blot skinnende robotter og fancy rumskibe i krig – er selve science fiction genrens store overlevelseskraft op gennem århundrederne. Fra engelske Thomas Moores Utopia og danske Ludvig Holbergs Niels Klim og frem har science fiction genren leveret netop den slags kritik i et utal af former. Og her i denne bogserie fra SFC er den tilbage igen med nye aktuelle kommentarer til Danmark, danskere og verden af i dag og i morgen.

Det er flot og ganske læseværdigt.

  • Kommentarer(5)//essef.sciencefiction.dk/#post18