ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Tag dog med!

NyhederOprettet af Knud Larn tor, maj 30, 2013 16:34:37

Fra fredag 25. oktober 2013 kl 16.00 til søndag 27. oktober 2013 kl 15.00 er essensen af dansk science fiction fandom i Garching ved München for at give vores syn på genren før og nu - og dens historie i Danmark.

Vores 2-dages programspor med foredrag, paneldebatter, oplæsninger, vil foregå på engelsk, sideløbende hermed vil der være et fuldt tysk spor, og naturligvis derudover kostymefest, salgsborde, kunstudstillinger, koncerter, filmforevisninger etc. Da øl er grundnæringsmidlet i Bayern får vi nok også smagt os igennem en del af det lokale bryg mens vi er der :-)

Danmark repræsenteres af Ellen Miriam Pedersen, Lise Andreasen, Carl-Eddy Skovgaard, Niels Dalgaard, Jesper Rugård Jensen, Flemming R P Rasch, Joen Juel Jensen, og mig selv.

Det ville glæde os meget hvis andre danske (og nordiske) science fiction litteratur fans ville tage turen med os og møde tyskerne ved denne lejlighed!

Alle oplysninger etc findes på eventens blog

PROGRAMMET:

Freitag, 25. Oktober 2013

16:00 Uhr: Eröffnung der Händlerbörse im Foyer

16:30 Uhr: Arno und Gabriele Behrend, Ray Bradbury, Simone Edelberg, Bernhard Kempen, Torsten Low: Eröffnungsshow im Saal

17:00 Uhr: Phantasten-Vorstand: »Phantastische Cocktailstunde« im Saal

17:00 Uhr: Ralf Boldt: Vortrag »SF und Musik« in Raum 1

17:00 Uhr: EDM: Vortrag und Diskussion »SF vs. Porno« in Raum 2

17:00 Uhr: Flemming R. P. Rasch: Vortrag »Phillip K. Dick goes to Hollywood« in Raum 3 (in englischer Sprache)

18:00 Uhr: EDM: EDM-Cludge im Saal

18:00 Uhr: AndroSF-Lesung in Raum 1

18:00 Uhr: Ralf Bodemann, Christian Hoffmann, Udo Klotz und Stefan Kuhn: Vortrag »Perlen der Science-Fiction« in Raum 2

18:00 Uhr: Carl-Eddy Skovgaard: Vortrag »The History of Danish Science Fiction Fandom« in Raum 3 (in englischer Sprache)

19:00 Uhr: Thomas Zeug: Film »Quiqueck & Hämat – Proll Out« im Saal

19:00 Uhr: Matthias Pätzold: Vortrag »Kommerzielle Raumfahrt« in Raum 1

19:00 Uhr: Bettina Ferbus u. a.: Lesung der Edition Geschichtenweber in Raum 2

19:00 Uhr: Jesper Rugård Jensen: Vortrag »Danish Fandom Today« in Raum 3 (in englischer Sprache)

20:00 Uhr: »O’zapft is!« – Feierabendbier im Foyer und im Saal

20:00 Uhr: Thomas Zeug: Filmgespräch »Quiqueck & Hämat – Proll Out« im Saal

20:00 Uhr: Andrea Bannert & Margit Krammer: Klangskulpturenlesung »Clyátomon – Die Schlacht um die versunkenen Reiche« in Raum 1

20:00 Uhr: Helmuth W. Mommers: »Meet & Greet« in Raum 2

20:00 Uhr: Lise Andreasen: Lesung »Conversations on the Wedding Day« in Raum 3 (in englischer Sprache)

Samstag, 26. Oktober 20

09:00 Uhr: Eröffnung der Händlerbörse im Foyer

09:30 Uhr: Gabriele Behrend: Workshop »Alien-Kneten« im Saal

09:30 Uhr: »La famiglia«-Frühschoppen mit dem SFCD-Vorstand in Raum 1

09:30 Uhr: Knud Larn: Vortrag »J. H. Rosny – the first Hard SF writer?« in Raum 2

10:30 Uhr: Christian Hoffmann & Hardy Kettlitz: »Kaffeeklatsch mit Klassikern« im Saal

10:30 Uhr: Flemming R. P. Rasch: Vortrag »Is ignorance bliss? – The Culture vs. The Matrix« in Raum 1 (in englischer Sprache)

10:30 Uhr: Verlag Torsten Low: »Kannibalenfrühstück« in Raum 2

11:30 Uhr: Andrea Herrmann: Schreibworkshop »Fantasy schreiben« im Saal

11:30 Uhr WortKuss Verlag 2.0: »Horrorhäppchen out of space« in Raum 1

11:30 Uhr Joen Juel Jensen: Vortrag »Danish and German science fiction – interaction and shared experience« in Raum 2 (in englischer Sprache)

12:30 Uhr: Arno Behrend: CSP-Preisverleihung im Saal

12:30 Uhr Knud Larn: Vortrag »Re-Reading Edward Bellamy after 125 years« in Raum 1 (in englischer Sprache)

12:30 Uhr: Bettina Ferbus, Stefan Schweikert, Andrea Stevens, Petra Veenstra: Lesung der »Phantasten« in Raum 2

13:00 Uhr: Simone Edelberg & Torsten Low: »SF-Schokoschlacht« im Saal

13:30 Uhr: MITTAGSPAUSE

14:00 Uhr: Martin Stricker u. a.: DSFP-Preisverleihung im Saal

14:00 Uhr: Michael Marrak: Jugend-Fantasy-Lesung »DER KANON MECHANISCHER SEELEN« in Raum 1

14:00 Uhr: Manuela P. Forst: Jugend-Fantasy-Lesung »Bardenlieder von Silbersee« in Raum 2

15:00 Uhr: Ted Migdall: Workshop »Figuren und Perspektive im Comic« im Saal

15:00 Uhr: Lesung der DSFP-Preisträger in Raum 1

15:00 Uhr: Ben B. Black: Jugend-Fantasy-Lesung »Kara und die Macht der Schergen« in Raum 2

16:00 Uhr: Dr. Jürgen R. Lautner: Multimediavortrag »Steampunk anno 2013« im Saal

16:00 Uhr: Martin Stricker u. a.: »Vorstellung der Werke, die den DSFP fast gewonnen hätten« in Raum 1

16:00 Uhr: Karsten Kruschel: Lesung »Das Dickicht« u. a. in Raum 2

17:00 Uhr: Podiumsdiskussion mit Wolfgang Jeschke im Saal

17:00 Uhr: Uwe Post: Lesung »SchrottT« in Raum 1

17:00 Uhr: Susan Schwartz: Lesung »Justifiers – Unusual Suspects« in Raum 2

17:00 Uhr: Klaus Marion: Lesung »Geschichten aus der Asimov-Kellerbar« in Raum 3

18:00 Uhr: Bernhard Kempen: Abendshow »Sexy Science Fiction« im Saal

18:00 Uhr: Wolfgang Jeschke: »Meet & Greet« in Raum 1

18:00 Uhr: Andreas Winterer/EVOLVER: Lesung »Scott Bradley – Blondinen, Blobs & Blaster-Schüsse« in Raum 2

18:00 Uhr: Niels Dalgaard: Vortrag »Early Danish Science Fiction« in Raum 3 (in englischer Sprache)

19:00 Uhr: Die Phantasten: Siegerehrung des Kostümwettbewerbes im Saal, moderiert von der unvergleichlichen Enrvira Bombasta

19:00 Uhr: Wolfgang Jeschke: SF-Lesung in Raum 1

19:00 Uhr: Arno und Gabriele Behrend: Lesung »Behrend & Behrend« in Raum 2

19:00 Uhr: Jesper Rugård Jensen: Lesung »War in Heaven« in Raum 3 (in englischer Sprache)

19:30 Uhr: Simone Edelberg & Torsten Low: Abschlussversteigerung »Alles hat ein Ende …« im Saal

20:00 Uhr: »O’zapft is!« – Feierabendbier im Foyer und im Saal

20:00 Uhr: Andreas Zwengel: Lesung »Die Welt am Abgrund« in Raum 1

20:00 Uhr: Tom Daut: Lesung »DIE SINISTRA« in Raum 2

20:00 Uhr: Ellen Miriam Pedersen: Lesung »The Golem of Prague: proto android sans comparison« in Raum 3

20:00 Uhr: Konzert »Radio Haze« im Saal

Sonntag, 27. Oktober 2013

09:30-11:00 Uhr: Sternenfrühstück, optional, auch für Nicht-SFCD-Mitglieder!

11:00-15:00 Uhr: SFCD-Mitgliederversammlung

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post90

Rotter på loftet (og under gulvbrædderne) - en fristil

LitteraturOprettet af Henning Andersen lør, marts 16, 2013 19:13:14
Jeg bor ude på landet. Som i: - jeg bor Lars Kragevender i vold, omgivet af skov og mark, åer og oldtidsfund samt plantager, maskinstationer, svinefarme og møgspredere. Og der er de som mener, at det hus jeg bor i ville have det bedst - ved at blive revet ned. Hvilket altsammen kun tjener som baggrundsinfo om det forhold, at vi jævnligt (om vinteren) ikke kan sige os helt fri for at have visse uønskede logerende. Og navnlig iår har den lokale bestand af rotter åbenbart udset sig matriklen som særlig attraktiv - sandsynligvis i forlængelse af en ret strid vinter (hvornår kommer den dér globale opvarmning, så jeg kan få dyrket mine ananas?)

Hele hurlumhejet omkring at få knaldet den lokale rotte-bestand tilbage til hvorfra den kom, fik mig, ikke desto mindre, til at prøve et lidt andet perspektiv: - prøv at se det fra rottens side! Vores hus er nok/godt 100 år gammelt, men "rattus rattus" har sandsynligvis boet hér, siden dinosaurerne døde (ahr, knap nok, hvis vi tæller op omkring nogle istider og andet geo-hejs). MEN! Hvem er den invasive art, por favor?

H.P. Lovecraft skrev i 1923 historien "The Rats In The Walls", der starter med - ja - rotte-kratteri i væggene, men senere breder sig ud til en fortælling om en underjordisk "civilisation", grundlagt af en enkelt familie, der har taget "rotte-adfærden" til sig - som et overlevelsesmønster. Lige den minder mig unægtelig om Frank Herberts "Hellstrom's Hive"(1973) - hvor det dog/nok/vist mere er "sociale" insekter der har stået rollemodel til den doktormandens "kube". Og en yderligere udløber - uden at der nødvendigvis er nogen bevidst forbindelse - har jeg set (af alt) i et afsnit af "X-Files" (da trut is aut dare), hvor en "hill-billy"-familie i incestuøst håndgemæng søger at opretholde en selvstændig "koloni", udenfor den øvrige menneskehed. Det kan være "evolution" - men jeg tror ikke det er "transhumanisme". Alle tre eksempler minder mere om den drøm C.G. Jung fortalte til S. Freud, hvor et hus - startende på kvisten og endende i krybekælderen - bliver "metafor" for "race-hukommelse" og menneskets udvikling som genstandsfelt for mareridt og svigtende selverkendelse (og så er det sagt!).

Menmen! Nu skal det jo ikke være sjov, det hele. Under min lokale "rotte-jagt" kom jeg til at tænke på, at SF egentlig også var "besat" med/af invasive arter - som regel i en langt mere grandios "setting"; tænk bare på "War Of The Worlds"(1898), eller hvad med "Krigen Mod Salamandrene"(1936)? (jaja, også Terminator og Matrix - jaja, jaaaahhhe, ja!).
Og hvordan klarer menneskeheden så dette "evolutionære tryk" fra andre "racer"?

I Arthur C. Clarkes "Against The Fall Of Night"(1953) er "invadørerne" en skrøne, der egentlig dækker over et fejlslagent eksperiment med Kunstig Bevidsthed ( - hvilket kan føres frem til en bemærkning i Frank Herberts "Destination: Void"(1966), om at en "rogue consciousness" fjernede en i ø i Puget Sound). Senere i Clarkes forfatterskab vil "de fremmede" os det bedre, f.eks. i "Childhood's End" og for så vidt i "2001; aso". "Vi" er dog stadig ikke degraderede -"vi", "menneskeheden", er i ingen instans blevet invasive.

I forlængelse af "Klodernes Kamp" kommer så Hubbards "Battlefield Earth", som jeg ikke gider bruge skriveplads på, men istedet rette blikket mod Brian Aldiss' "The Interpreter"/"Bow Down To Null" (1960), hvor "nullerne" har overtaget verdensherredømmet - og det gør "tolken" noget ved. Hér er menneskeheden sådan set blevet detroniseret, men gør dog noget ved det med bomfaldera og kukkuk og dikdik. - og, øhe, den fortælling vil jeg da gerne anbefale, "for a lazy afternoon".

Se! Nu strammer det til, for i John Varleys "Eight Worlds"-serie er menneskeheden slet og ret blevet vippet (ud) af Jorden, og må henslæbe en helt anden slags tilværelse med udskiftelige kropsdele og kloner og telepati osv. på de øvrige måner og planeter den sidenhen har bosat sig på. Vi hører ikke meget om "de nye husværter", der nu regerer Jorden, men de har ihvertfald ladet delfinerne være tilbage (ja! jeg forstår den heller ikke - men John Varley kan godt være lidt....hvad skal man sige: "inkongruent"?). Og vi får heller ikke at vide, hvad de nye "ejere" vil med Jorden, så for at få det svar skal vi helt hen til Douglas Adams' "Hitchhiker's Guide To The Galaxy" ( - "78"-doh...-?): - bygge en motorvej! Yipiiihhe! Og lodsejerne bliver egentligt ikke spurgt - hele lortet er bare exproprieret! Fremskridtet, ikk'gås?

Fra 1972 til 2004 udbreder Frederik Pohl sin "Heechee"-saga (hermed anbefalet), hvor den - så at sige - er helt gal. (Spoiler Alert). En "race", "entitet", "främling" (for nu at bruge Orson Scott Cards nomenklatur) er ikke bare ude på at slå alle andre ihjel. Nej! "De" er ude på at ændre Universet, Kosmos, til noget for dem langt mere livsstils-fremmende. I det spil er der ikke meget plads til menneskeheden - og egentlig heller ikke plads til materie. "We want a Cosmos of energy - and we want it now!". Der ligger - vistnok - i Heechee-sagaen implicit at "The Assassins" (energivæsenerne, der ønsker at ændre Universet) er slutproduktet af en race, der opnåede deres nuværende form via en rute som menneskeheden kun lige har påbegyndt (up-loading of personalities), men at denne udvikling begyndte længe før der var andre "intelligenser" på banen. Lignende "entiteter", men med en noget anden dagsorden, finder vi iøvrigt i Niels E. Nielsens "Gæsten Fra Stjernerne" (1977). Men der er god grund til at mene at Pohls "Assassins" opfatter materielt liv som invasive arter i det Univers "de" prøver at skabe, til egen fordel, netop fordi dette liv kom til langt senere end det punkt hvor "de" .... gik op i en højere enhed - og alt sådan noget! Nej, Pohl er ikke religiøst behæftet, men han har fået Jungs arketyper og Freuds personlighedstyper på tværs, engang. Men det er en del af charmen - det ta'r man med. Iøvrigt opretholdt Frederik Pohl et livslangt venskab med Robert Heinlein, til trods for at den første må anses for at være venstredrejet (må man godt sige "socialist" på det hér site?) og den anden må anses for at være højrevredet (jeg elsker at kalde ham "krypto-fascist" - men jeg ved egentlig ikke hvad det betyder). Og også Heinlein har jo ihvertfald én historie om menneskeheden "overtaget" af "aliens": "The Puppet Masters" (1951) - der ovenikøbet er filmatiseret, med Donald Sutherland i en hovedrolle, og så kommer vi ret hurtigt over i "The Body Snatchers" og alt sådan noget.

Personligt opfatter jeg John Christophers "Tripods"-trilogi (i fire dele) dels som ungdomslitteratur, men primært som en fortsættelse af Welles' "War Of The Worlds" - nemlig som en udfoldelse af "hvad nu hvis de der jord-baciller ikke havde rørt de der mars-mænd en tøddel - hvad så, måske, hvad?". Et lignende scenario finder man i Thomas M. Disch's "Mankind Under The Leash" (aka: The Puppies Of Terra) (1966), hvor forfatteren ligesom tager tilløb til den langt mere dybdeborende "Camp Concentration" - der IKKE handler om at "noget-udefra-kommende-vil-os-det-ondt!". Nej! Det klarer vi fint selv, men: TANSTAAFL, eller "træerne vokser ikke ind i himlen", idet fri vilje og opportunisme er et væsenstræk for mennesker såvel so - ja, for som rotter (uden at jeg dog vil udstyre rotter med en "vilje" der ligger højere end Ulrich Thomsens "Peter" i "Blinkende Lygter", hvis mantra er: " - jamen, jeg ska da ha....jeg ska da ha nået te næsen, det ska jeg da haaaaaeee....jeg ska ha'!").

Men! Thi der et et men! William Tenn (Philip Klass 1920-2010) skrev i 1968 romanen "Of Men And Monsters", og det kan jo undre hvorfor det bringer ekkoer af Steinbecks "Of Mice And Men". Men det ligger nok i konceptet, på en eller anden måde, idet romanen er inddelt i tre dele, der bærer overskrifter fra Jonathan Swifts "Gullivers Rejser" - i dette tilfælde til "Brobdignang" - kæmpernes land: "Priests For Their Learning"; "Soldiers For Their Valor"; "Counsellors For Their Wisdom"!
Jeg mener: - Ta den!!! Navnlig set i det perspektiv at vi - indledningsvist - får at vide at "menneskeheden" består af 128 personer! - som lever inde i de vægge som "kæmperne" har bygget, og som udgør disses boliger og kontorer og forretninger o.s.v., formodentligt. Romanen skal man selv læse, men hér kan man virkeligt tale om menneskeheden degraderet til en invasiv art - primært (spoiler alert) fordi de "aliens" der har "overtaget Jorden er så kolo-enorm-gigantiske i størrelse, at det nok ikke engang gik op for dem, at "der bor faktisk nogen hér!". Således bor "menneskeheden" godt nok inde i væggene, og under gulvbrædderne, og oppe på loftet - og, ja, stort set over det hele, og det viser sig følgeligen at net op ankomsten af disse "aliens" har foranlediget muligheden for en - som vi sagde i min ungdom - "kodyl" ekspansion af "menneskeheden", der aldeles ikke begrænser sig til stammen på 128 personer, men sandsynligvis består af tonsvis af milliarder af individer. Og i slutningen af romanen lader det også til at man vil ekspandere, til stjernerner, gemt inde i væggene på "de fremmedes" rumskibe. Som rotter.

Det alligevel sjældent at se mennesket præsenteret på den måde, og selom jeg vil gøre hvad jeg kan for at komme den helt jordnære, lokale, på matriklen, rotteplage til livs, er jeg alligevel fascineret af livs-driften hos de små sataner, og spekulerer samtidig på om der - bortset fra sammenfald i valg af ernæringskilder - egentlig ikke også er et fællesskab i sindelag. Og det er derfor de er så pokkers svære at få bugt med. Men som som sagt: - jeg har rotter på loftet.

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post89

Dansk delegation på Tysk Science Fiction Con - vil du med?

NyhederOprettet af Knud Larn tor, januar 17, 2013 12:16:54

Hej Science Fiction Fan!

En større delegation af danske science fiction fans tager til München i Oktober 2013 for at præsentere dansk fandom og dansksproget science fiction på den årlige tyske science fictiopn festival, MucCon 2013. Det er en litteratur-con, dvs fokus er på det skrevne ord (men både fantasy og sf er dækket).

Vil du med?

Vi søger både danske fans der gerne blot vil ned og deltage i festivalen, og danske fans som gerne vil være en del af programmet sammen med os andre. Der bliver 2-3 programspor i de to con-dage. Eet vil være på tysk og eet vil være på engelsk. I det engelske spor vil de danske fans præsentere dansk sf og fandom på engelsk. Også en større rumænsk fangruppe kommer og vil præsentere deres fandom på engelsk. De tyske fans taler rigtig godt engelsk, München er en international by. Så man behøver altså ikke tale godt tysk for at deltage og få en masse ud af det!

Datoer er 26/10 - 27/10 2013 (lørdag og søndag, program 10.00-18.00). Der er en foraften om fredagen 25/10 til social samvær. Så alle deltagerne kender hinanden godt inden festivalen går i gang. De lokale fans kan være behjælpelige med billige overnatningsmuligheder i nærheden.

Mht transport kan vi enten samlet tage toget, evt pakke nogle biler (laang tur!), eller individuelt flyve derned og hjem? Rejsedage er altså fredag 25/10 ned og mandag 28/10 hjem?

Hvis du har lyst til at deltage og tror du kan på disse datoer må du meget gerne kontakte mig hurtigt. Jeg vil prøve at koordinere det hele :-)

Mvh

Knud Larn

Foreløbig deltagerliste på MucCon 2013 i München:

Knud Larn

Niels Dalgaard

Lise Andreasen

Stig W Jørgensen

Jesper Rugård Jensen

Joen Juel Jensen

Klaus Æ Mogensen

Flemming Rasch

Carsten Riis

Jan Andersen

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post88

Kurtz In The Soul

LitteraturOprettet af Henning Andersen tir, januar 15, 2013 20:04:15

“I rummet kan ingen høre dig skrige”

Tavst (havde det ikke været for baggrundsmusikken) og livløst (havde det ikke været for bevægelsen) glider det lysårstilbagelæggende bugser-fartøj ”Nostromo” ind i vort synsfelt, på en mørk, stjernespættet baggrund, indtil planeten – og navnlig månen – manifesterer sig umenneskeligt kolde. Vi taler naturligvis om Ridley Scotts og Dan O’Bannons (efterhånden) klassiske film ”Alien”, fra 1979. Ud fra mørket glider ”Nostromo” – ind mod Mørkets Hjerte, der i dette tilfælde hverken er Congo, Vietnam, Belzagor, Matto Grosso eller Bosk Veld. Men derimod mini-månen LV-426; ikke at forveksle med mini-planeten LV-223, der først kommer til senere. Vi er langt hjemmefra: borte har taget os.

”Nostromo” er titlen på en roman af Joseph Conrad, og selv samme Conrad må også lægge navn til det epigram, der pryder introen til tegneserie-albummet ”Alien – Den 8. passagér”. Citat: ”vi lever som vi drømmer – alene!”(1).

Joseph Conrad (1857-1927) skrev ”Heart Of Darkness” i 1899, som vel nok er en af litteraturhistoriens mere skelsættende fortællinger – og handler, i korthed, om en hvis (ikke Philip, men derimod:) Charlie Marlows rejse ind i The Congo Freestate, ad flodvejen, for at……….ja, for at finde ud af hvad det er ham dér Mr. Kurtz render rundt og laver(2).

Nostromo i ”Nostromo” kæmper en sej kamp for at blive optaget i det bedre borgerskab, samt sikre sig nogle sølvskatte, udelukkende med det formål, at…….blive accepteret af det bedre borgerskab! ”Borgerskabet” (i form af dettes instrument: - hans svigerfar in spe) skyder dog Nostromo, i den tro at det drejer sig om en indbrudstyv, og sølvskatten går alles næse forbi(3) .

(”Sig mig engang?” spørger min kyndige læser; ”Har det hér noget med science fiction at gøre, eller er du gået forkert, makker?” – til hvilket jeg vil svare: - ro på nu! Det kommer! Jeg lover dig – det kommer; i klaser, bundter, buketter – indkøbsvogne i Bilka-størrelse!)

I sin samling ”The Language Of The Night”, har Ursula K. Le Guin bl.a. essayet “The Stalin In The Soul”(4).

“The Stalin In The Soul” behandler – med udgangspunkt i Yevgenie Zamiatins dystopiske ”Vi” – hvad censur egentlig er for en størrelse, samt hvorfor frihed til at udtrykke sig IKKE er et privilegium!(5)

Vi vil også lige nævne selv samme Le Guins ”The Word For World Is Forest” (1976), på dansk som ”Verden er Skov” (Klitrose 1981), for også i denne roman har vi at gøre med en situation, hvor uforstandig eksploitering(6) og invalideret empati leder til dehumanisering og voldtægt af såvel individ som planet.

Og spørgsmålet forbliver – hér, som i det følgende – bør det stoppes, kan det stoppes, skal det stoppes? Hvorfor/Hvorfor ikke (skriv venligst svaret i den rette kolonne).

”Heart Of Darkness” fik en opfølger/modernisering i form af filmen ”Apocalypse: Now” (1979 med en senere ”redux”, 2001; hvorfor ved vi ikke), hvor scenen er hensat til Vietnam, i slutspillet af en krig, om hvilken USA hovedsageligt mente, at det dårlige ved den krig var, at USA ikke vandt (”I love the smell of napalm in the morning”). I denne film er ”intrigen” oversat til, at en deserteret officer – i skikkelse af en ældre Marlon Brando, i rollen som Oberst Walther E. Kurtz – har oprettet sit eget lille terroristiske og terroriserende og terroriserede rige, dybt inde i den cambodiske-laotiske-vietnamesiske jungle, udenfor amerikansk kontrol(7). Og det er så Martin Sheens ”Kaptajn Willards” opgave at hente obersten ud af ”The Heart Of Darkness”. Et vist ekko kan – efter min sølle opfattelse – høres i Michael Ciminos ”The Deer Hunter”, hvor små og smålige krigsherrer udfører hvad deres syge fantasi er i stand til, når det gælder versioner af jurisdiktion og retfærdighed. Som – i al sin gru og elendighed – fremstår yderst miserable. Helt på linie med Kurtz’s ”junglerige”, hvad enten i Congo eller Sydøstasien. Samt en fornedret Robert De Niro der søger sin Kurtz, i form af Christopher Walken.

Ikke mere om det, bortset fra den ligegyldige oplysning at Han Solo optræder plysset i en cameo i ”Apocalypse: Now”.

Alligevel (nu vi er ude i digressioner) er det værd at nævne, at Michael Bishop i sin ”Transfigurations” (1979) – som er en udvidelse af en ”novellette”(8) – også opererer med en ”Kurtz”-agtig figur, og handlingen i denne bog tildrager sig til planeten Bosk Veld (tjek dit afrikaans). Hvilket sådan set også er tilfældet i Ballards ”The Drowned World” og ”The Chrystal World” (with a twist – I twist it myself). I sidstnævnte optræder endvidere figuren ”Serena”, som er hustru til Ventress(9) , hvilket man lige kan skrive sig bag øret – men frem for alt har vi hovedpersonen Edward Sanders(10). Og mens ”The Drowned World” tager sit udgangspunkt i et oversvømmet og tropisk London, foregår handlingen i ”The Chrystal World” i Gabon – relativt tæt på Congo, i forhold til en Afrikansk standard, hvor Cairo og Alexandria er naboer, på samme måde som København og Århus er - ikke sandt?

Man skal passe på med at bringe sig selv i en position, hvor alt muligt minder om alt muligt andet, og ende i den berygtede sætning at ”det hele hænger sammen i en stor pærevælling”(11). Vist gør det så – men det gør os ikke klogere på den enkelte pære. Så selvom jeg vil mene, at Frank Herberts ”Green Brain” (der foregår i Matto Grosso), Orson Scott Cards ”Speaker For The Dead” (der delvist foregår blandt grislinger med grænseoverskridende hang til træer), samt Brian Aldiss’ ”Cryptozoikum”/”An Age”, der foregår i fremtiden (!), alle låner potentiale fra Conrads ”Heart Of Darkness”, så lad os bevæge os ind mod det centrale for hele dette nærværende. Ind i Mørkets Hjerte.

Robert Silverberg har aldrig lagt skjul på, at hans roman ”Downward To The Earth” (1970) var inspireret af ”Heart Of Darkness”, samt en safari-tur på Serengeti-sletten(12). Ja, vi bliver ligefrem præsenteret for en ”Kurtz”, samt dennes samlever, Sheena (man husker Serena fra ”The Chrystal World”?)(13), samt en ret våd tur. Hvis ikke det regner, eller er så tåget at det næsten kunne være det samme, så svømmer hovedpersonen rundt i diverse laguner og svømmingspøle.

”Hvo ved om Menneskets Sjæl stiger opimod Himmerig, og Dyrenes nedad mod Jorden?”

Tidligere Planet-Administrator Edmund Gundersen ( – ikke Edward Sanders, eller Kommisær Sanders (From The River), men heldigvis heller ikke Philip Marlowe –) vender tilbage til Holman’s World, nu Belzagor, i et anfald af weltschmerz og fortabt tid. Uden mødom: med dødsdrift.

Efter et imperialt sammenbrud, og en politisk perspektivændring(14), er planeten ”leveret tilbage” til de oprindelige indbyggere, og de jordiske efterladenskaber får lov til at tage deres egen gode tid med at gå til grunde: - bygninger og materiel, såvel som visse personer, der ikke kunne løsrive sig. Herunder van Beneker, der nu er blevet turistguide og i besiddelse af et markant alkoholproblem, Ced Cullen, der er flygtet ind i The Mist Country på grund af en akteionsk ”synd”(15) og er ved at dø af ”den gamle krabbe”, samt Sheena og Kurtz, der bor ved Shangri La Falls (hedder det så ikke længere – men mennesker kan ikke udtale det lokale navn på det grandiose vandfald).

Jordens oprindelige interesse i Holman’s Planet/Belzagor var den såkaldte ”snake-venom”, der på diverse ”snake-stations” blev ”malket” ud af nogle lokale selvlysende kæmpeorme(16). Denne ”snake-venom” har den bemærkelsesværdige kvalitet, at den regenererer kroppe og derfor er et uvurderligt materiale indenfor den farmakologiske industri samt kirurgien. Til gengæld var interessen for planetens to intelligente arter, Nildoroerne og Sulidoroerne, markant minimal idet disse hovedsageligt blev betragtet som pak-dyr og rå arbejdskraft. Ligeledes var den korporative imperialmagt bedøvende ligeglad med disse beboeres ”religion”, der centrerer sig om begrebet genfødsel.

På sin ”camino” til The Mist Country, hvor “the rebirth takes place”, går det gradvist op for Gundersen, at det ikke så meget er en religion som en levet virkelighed. Ikke mindst da han besøger Sheena og Kurtz, hvoraf sidstnævnte er blevet forvandlet til noget uigenkendeligt, fordi han har gennemgået en ”gen-fødsel”, og er kommet ud af det som en travesti på det menneskelige. Mødet med Kurz er for Gundersen et møde med Lucifer. Lysbringeren, rebellen, den nedstyrtede ærkeengel, der blev til en modstander og nu er lænket til kroppen og smerten – med ren tungetale og øjne som afgrunde til følge. Og Gundersen beslutter sig til at han selv vil gen-fødes ”up Mist-Country”, idet han indser at også han har meget at bøde. På ingen måde i samme fanden-i-voldske kategori som Kurtz, men små incidenter, oversprings-handlinger, forglemmelser, negligering og almindelig foragt for andre individer med gh’rakk(17) gør ham bodfærdig og klar til pønitense.

Og så er det, at det går op for Gundersen, at Belzagors indbyggere ikke er 2 men blot én intelligent art: - Nildoror og Sulidoror er varianter, der skifter udseende og karakter for hver ”re-birth”(18). Og ”juhuuuuh” – det vil Gundersen også prøve, selv efter at have set ”Kurz-variationen”. Så det gør han.

På hvilken måde har dette forbindelse til ”Alien”? Eller rettere: - med Alien-sagaen!

Jeg er sikker på, at jeg ikke bedrøver nogen ved at undlade en analyse af ”Alien- Den Ottende Passager”, ”Aliens”, ”Alien3”, ”Alien: Resurrection”, men jeg vil godt spænde højfjeldssolen op på ”Prometheus” (som jeg så heller ikke har intention om at analysere), og nævne The Weyland/Yutani Corporation. Allerede i ”Aliens” støder vi (vistnok) på firmanavnet ”Weyland”, men med Thomas Weyland jr.’s TED-talk, der tager sit udgangspunkt i Lawrence Of Arabia og fører tændstikken tilbage til Prometheus, ja, så er der ingen anden vej frem, end udfoldelsen af de betydningsbærende lag i lige netop de hentydninger.

Prometheus var – i hh til græsk mytologi – en titan, der gav ilden og ildens brug til menneskene, og af guderne blev straffet for denne gerning, ved at blive lænket til en klippe og blive udstyret med en ørn til at hugge i hans lever.

Nu er der ingen grund til at føle nogen speciel sympati for Prometheus, for, som sagt, han var en titan, og disse – altså titaner – er sådan nogle ting som jordskælv, oversvømmelser, vulkanudbrud, tsunamier, Katrinaer, Sandyer - og bliv selv ved! Oversat: - ilden kom til mennesket gennem naturkatastrofer (id est: - udenom gudernes mere eller mindre gavmilde gavegiveri).

Navnet ”Weyland” er det samme som den nordiske smedegud Vølund, og ”Yutani” er japansk og betyder ”varme kilder”. Så hvad er det, der skal smedes? Ja, efter ”juniors” TED-talk at dømme, tilsyneladende ”menneskeheden om”, netop ved at introducere disse metamorfiske ”aliens” med henblik på en race af ”super-soldiers to go boldly…..”. For allerede i ”Alien”, samt understreget i ”Aliens”, bliver det gjort klart at ”man” ønsker at bruge ”xenomorferne” i våben-industrien.

Og lad os da ikke glemme Lawrence Of Arabia. Did he go native? Nej, han camouflerede sig blot, men forblev imperiets mand. Det kan godt være han dansede med kameler, men målet var ikke Kalifatets overlevelse – der skal man gå til Richard Burton (nej, ikke Elizabeth Taylors off-and-on husband – den anden, du ved). Derimod tænkte Lawrence i Imperiets overlevelse, gennem introduktion af guerrilla-taktik (der er sådan lidt Paul Atreides og frimenere over lige den hér). Men for Weylan jr. er Lawrence primært interessant som ”overmenneske” – superman: ”the trick, Potter, is not minding it hurts!” Sådan taler et RigtigtMandfolk, og så må vi andre tudefjæs jo gå hjem og øve med lighteren.

Man går ikke ind i det ukendte og forbliver ustraffet. I mørket lurer det urene. I mørket lurer den fuldstændige forandring. Som altid er til det værre! Det er udsagnet, det er kernen i disse fortællinger.

I Mørkets Hjerte opdager vi et ret trist aspekt ved den genre, vi i øvrigt skatter så højt, nemlig dens tendens mod det reaktionære; at det ukendte – pr. definition – er ”modstanderen”. Og hvis vi skal derind, så må vi blive – noget andet. At søge udad for at opdage det nye, og derved undergå en forandring, hvad enten fysisk, intellektuelt eller emotionelt – men helst uden forandring. Men hvorfor er ”modstanderen” separat fra os selv? Hvad er det for en kamp, vi ser udspille sig hér?

Mørket, hjertet, Prometheus, Vølund, det dyriske og drifterne. Materien og seksualiteten sat op imod transcendensen og det åndelige – hvoraf det første er noget lidt uhumsk og det andet er rent og ubesmittet.

Kan vi se det? Vi kan godt se det, ikke? Er mennesket godt? Eller er det en ustabil masse, et kødeligt sammenrend af molekyler og metabolismer, der kan svinge mellem det fromme og det syndige, med sekunds varsel, hvis blot der kommer den rette impuls? Fri vilje? Glem det: - du er summen af dine drifter. Vis os en mulighed for egen promovering, og vi griber den – og de som ikke gør, kan, vil: - nåmmen de er jo bare dumme! Nietzsche og Ayn Rand kan indgå i sjældne forbindelser – eller: man må da håbe de er sjældne! Eller også er det skæbne – guddommelig entreprise.

Og hvad summerer det sig op til? Lad os være ærlige, i stedet for at henvise det faktiske til en symbolverden. Både civilisationsdannelsen og prokreationen er noget klistret, rodet og umiddelbart udifferentieret spektakel, hvis detaljer man sjældent (after the deed is done – so to speak) ønsker at få knaldet i synet. Kulturens ubehag og penetrationsangsten går sagtens en aftentur ved stranden, hånd i hånd.

Det er hér hykleriet begynder, thi Conrads Kurtz har blot skabt en faksimile, indkogt og koncentreret, af hvad den belgiske kolonimagt forøvede; Oberst Kurtz har blot savet videre på den gren USA sad på i Indokina, og Belzagors Kurtz ville lægge arm med biologiens univers – for egen tilfredsstillelses skyld. Alle søger de tilbage til en tilstand, der allerede er forladt af omgivelserne, netop fordi omgivelserne er kommet videre. I al korthed: - de forladte grave, de nedpælede vampyrer, de skjulte/glemte riger og de forladte planeter rummer kun død og fravær. Så hvad vil du helst? Tro på at der findes noget fint og sirligt, at hente ud af døden og den endelige entropi, eller tro på det småklistrede og uordentlige liv? Prometheus gav guderne fingeren, Vølund/Weyland smeder våben til Ragnarok, Kurtz forlanger døden tilbage i kontrolburet og helst så de alle en verdensbrand de kunne applaudere. Fordi de selv, og deres omgivelser, er rædselsslagne over udsigten til forandring.

Hvad er det – helt præcist – Marlow&Conrad, Gundersen&Silverberg og Willard&Coppola er bange for? Men svaret er vist allerede givet, om ikke andre steder så i det foreliggende. Tror jeg nok……

På den anden side foreligger der det let paranoidt konspirationsagtige omkring ”det militær-industrielle kompleks”, der vil gøre alt – ALT – for en exploitering, uden hensyntagen til humane grænsesætninger; uden hensyntagen til det menneskelige: - det er kun forbigående modeluner og i sidste ende at betragte som råstof eller kanonføde. Hér er kun plads til supermænd og titaner, dixi! Synes tanken at være.

Men: i virkeligheden er både Lucifer, Prometheus og Kurtz én og samme figur – nemlig tricksteren – Nanabocho Den Store Kanin, Brother Coyote, Abe, Loke eller Kickaha. Som sætter spørgsmålstegn ved det etablerede, ved alt hvad ”vi-ved-jo-nok”. Hvilket må siges at være et udtryk for den længsel efter forandring, som ingen øvrighed eller gud garanterer – disse garanterer kun status quo.

Tillad mig afslutningsvist at løfte Joseph Conrad op i en mere livsbekræftende sfære, idet det står til troende at han skulle have udtalt, at efter hans mening var der kun ’en slags bøger der var i stand til at gøre mennesker lykkeligere, nemlig kogebøger.

Lille efterord:

Der er noget ”Heart Of Darkness” over Melvilles ”Moby Dick”, derfor over Sterlings ”Involution Ocean” (se note 16), men det er samtidig min faste overbevisning at disse ”ekskursioner” egentligt tager deres udgangspunkt i Dantes ”Guddommelige Komedie”, der uden problem eller tøven kan føres direkte tilbage til myten om Orfeus og Eurydike. Hvilket – hvis der kan tillades mig lidt højtravenhed – betyder, at våben ikke kan vinde noget som helst, men at kærligheden – i det mindste – har en chance, til trods for enhver usikkerhed og menneskelig svaghed. Samt: - indeholder kimen til forandring af den positive slags.

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post87

Bommert

MetablogOprettet af Henning Andersen tir, januar 15, 2013 19:59:29
Skribenten undskylder at han glemte at tage misteltenen og serveren i ed, hvorfor han hermed har beriget bloggen med et sæt noter, til en tekst der ikke fulgte med! Skribenten håber, at det med webmasterens assistance kan blive rettet op på, indenfor kort tid, idet han - skribenten - beder publikum se bort fra hans sidste indlæg, indtil brødteksten er på plads (satans også!)

Undskyld ulejligheden

  • Kommentarer(1)//essef.sciencefiction.dk/#post86
« ForrigeNæste »