ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Muccon III

NyhederOprettet af Knud Larn tir, oktober 29, 2013 14:43:38

Den nationale tyske science fiction kongres, i München, 25. til 27. oktober 2013

En con-rapport af Knud Larn

Vel hjemme igen må jeg hellere få nedfældet nogle ord om denne netop overståede science fiction kongres. Det er lidt af en fan-historisk begivenhed at en gruppe danske fans tager ud i verden og bliver en integreret del af et andet lands nationale con. Fanmarkfamilien har været på tur, og har oplevet noget spændende sammen. De anekdoter skal vi huske at fortælle hinanden og alle dem der ikke var med. Det er nemlig den slags kulturelle ritualer der binder familien sammen. Derfor er con-rapporter så helt uundværlige i Fandom. Fra min side må I nøjes med denne til ESSEF. Men jeg vil altså MEGET GERNE læse jeres mening om kongressen.

Det er tredje gang af folkene i München stiller en litteraturkongres på benene. Deraf navnet Muccon III. Stefan Kuhn, den lokale ildsjæl, havde allerede på årskongressen i Kiel i 2011 haft fat i mig og spurgt om man mon kunne lokke nogle danskere til München i 2013? Jeg vred armen rundt på nogle fans og på kongressen i Dortmund i 2012 slog vi søm i de foreløbige ideer til program og danske deltagere. Stedet var godt valgt, et større og moderne borgerhus der ligger i udkanten af München, Garching hedder byen, på et stille torv med butikker, barer og restauranter rundt om. Og så var der tre hoteller indenfor synsvidde og et s-tog til centrum og lufthavnen. Ganske praktisk. Danskerne boede overvejende på Hotel König Ludwig II, et tre stjernet hotel med rimelige priser og meget høj standard. Her boede også en del af de tilrejsende tyskere, så vi fik spist morgenmad sammen. Ganske hyggeligt med masser af plads til snak.

Kongressen åbnede fredag eftermiddag. Åbningen var desværre blevet amputeret af et pludseligt fravær af den person som skulle stå for et stort show, så Simone Edelberg og Thorsten Low (det lokale fanforlag) sprang ind med lidt hurtig improviseret åbningssnak (5 min) og et trut i valdhornet. Jeg kunne godt have tænkt mig bare et par ord om at to tyske giganter (Mommers & Jeschke) kom, samt at der var massivt besøg fra Danmark - måske ville det have givet lige en ekstra deltager på programpunkterne - det er dog en begivenhed - men det skete ikke. Koblet til at con-bogen faktisk ikke nåede frem i tide, ja faktisk slet ikke under con´en, gjorde at den eneste reelle information man havde om programmet var de opslag der var rundt omkring. Her stod kun navn på foredragsholder og titel. Og så går folk jo efter det de kender. I programfladen var der en håndfuld punkter som trak:

- Helmuth W. Mommers: »Meet & Greet« Mommers blev født i 1943 i Wien. Som trettenårig læste han de første science fiction romaner og mødte i begyndelsen af 1960erne science fiction fandom. Hurtigt bidrog han med tegninger under signaturen "arol" og en række science fiction noveller. Særligt bidrog han til fanzinet PIONEER fra klubben Austrotopia. Gennem sit bekendtskab med Walther Ernsting solgte han i 1962 sin første oversættelse til Moewig Verlag. Sammen med venner grundlagde han et agentur for amerikanske science fiction forfattere og kunne derigennem sælge noveller og romaner til forlagene Moewig, Heyne og Pabel. Han fik sine egne fortællinger i bogform i 1964 og i 1965 fik han overtalt Heyne til at udgive en serie tematiske antologier, bl.a. et krimi-bind og et bind med julehistorier. I sandhed er han en stor stjerne i tysksproget fandom. Men så forsvinder han helt fra fandom. Han flyttede til Schweiz og blev juveler i en menneskealder. Efter 36 års pause dukkede han pludseligt op igen, med samme kraft som tidligere, og blev medredaktør på det tyske novellemagasin NOVA fra 2002 og frem, i 2003 udkom en samling med helt nye noveller af ham, Sex, Love, Cyberspace, og i 2004 begyndte han at udgive originalantologierne Visionen på Shayol Verlag. I 2008 fik han Kurd-Lasswitz-Prisen for livslang indsats for tysk sf. Nu er Visionen-serien slut, og Mommers har kastet sig over sit sidste projekt: Villa Fantastica i Wien, et offentligt tilgængeligt privatbibliotek for fantastisk litteratur, åbnet i 2011 med materiale på tre store etager. Dette spændende liv blev fint gennemgået i interviewet, ligesom problemerne med at modtage store samlinger når man allerede har tre eksemplarer af de fleste bind meget fint blev belyst.


- Wolfgang Jeschke er en af Tysklands store forfatter. Han er også en vigtig faktor i udgivelsen af science fiction via sin involvering med Heyne, Tysklands store paperback forlag. Gennem en lang række antologier af udenlandske science fiction fortællinger suppleret med tyske navne skabte han et korpus af science fiction noveller som vedvarende inspirerede tyske forfattere. Han har flere gange vundet Kurd-Lasswitz-Prisen (KLP) og Deutschen Science Fiction Preis (DSFP). På Muccon III præsenterede han sin nyeste roman Dschiheads som netop er udkommet på engelsk og indgik i et panel med to andre old-timers Jürgen vom Scheidt og Heinz Zwack. Udo Klotz modererede, dvs. det gjorde han ikke så meget, de talte bare - meget og længe. Faktisk 15 minutter over den absolutte stoptid, så tilhørerne kom ud af takt med programmet i de andre rum - og alt blev forsinket resten af aftenen i den store sat hvor paneldebatten foregik. Men spændende var det selvfølgelig at høre om en sådan karriere!


- Prisuddelingen er et fast indslag på den årlige nationalcon. I og for sig er det naturligvis spændende hvem af de nominerede der løber af med priserne (en stor og flot guldmedalje præget med SFCDs flotte logo, et bevis med en motivering, og en kontantpris på 1000 euro), men det er også hurtigt overstået. I år vandt: "Zur Feier meines Todes" af Michael K. Iwoleit prisen for bedste korte fortælling. Og som bedste roman vandt: Das Artefakt af Andreas Brandhorst. Herefter kan man høre en takketale og en lille oplæsning af vinderne fra værket eller fra et work-in-progress. Langt mere interessant, synes jeg, er et efterfølgende programpunkt: De nominerede værker til DSFP som næsten vandt. Her gennemgås alle de nominerede værker, både plot og de forskellige meninger som de enkelte medlemmer af juryen har om værkerne. Dette er et ganske interessant indblik i processen bag en sådan prestigefyldt pris, og et sjældent indblik i de diskussioner der kan udspille sig over litteratur! I år var ingen undtagelse: Er steampunk science fiction? Her deltes vandene.

- Dr. Jürgen R. Lautner er et fænomen i tysk fandom. Han er deres Mr. Steampunk, komplet med udklædning i messing og læder, og holder hvert år et foredrag om den tyske steampunkscene i de forgangne måneder, krydret med lidt generelt om genren historie og udvikling. Hans show er timet og tilrettelagt og meget imponerende afviklet. Måtte simpelthen opleve det igen i år. Fik noteret lidt flere festivalpladser i Europa ned og et par titler jeg nok skal have læst. Efterfølgende diskuterede jeg lidt med Flemming Rasch om man kunne udgive en Steampunk antologi i Danmark. Der er vist aldrig nogensinde skrevet en dansk steampunk novelle, er der? Vi talte også om den svenske steampunk scene som ser ud til at tage fart nu.

- Jeg selv fik fin feedback på begge mine foredrag, der dels trak en del af danskerne og så enkelte tyskere. Jeg gentog mit foredrag om belgisk-franske J.-H.Rosny som den første Hard SF forfatter fra en tidligere Fantasticon og havde skrevet et nyt foredrag om at genlæse Edward Bellamys utopiske roman Looking Backward 2000-1887 (Boston 1888). I det hele taget kom der forbavsende få tyskere til de danske gæsters indlæg, kun en lille håndfuld. Lidt ærgeligt når nu de havde direkte inviteret os derned. Det skal dog også bemærkes at 4 samtidige spor + bogmarked + alt det sociale + ingen spisepauser undervejs i programfladen til kun 150 deltagere inkl. 40 programholdere i alt VIL sprede publikum ganske tyndt ud. Men vi gjorde et godt indtryk (fik jeg af vide), og vi danskere fik jo så en helt lille ekstra-con ud af det!

- De andre danske indslag var rigtig spændende, Carl-Eddy Skovgaard fortalte om dansk fandoms begyndelse og trak hurtigt sin fortælling ud af den officielle fanmarkshistories rammer og gav os hans egne oplevelser og tanker i de første par årtier. Her blev det rigtig interessant, for ikke bare fik vi fakta som ikke fremgår af de officielle materiale, vi fik også Carl-Eddy Skovgaards egne vurderinger af begivenhederne. Jesper Rugård fortalte levende om det danske fanmiljø lige nu. Eller rettere de danske fanmiljøer, for det karakteristiske er jo netop fragmenteringen, personoverlappet er ubetydeligt mellem gamingfandom, mediafandom, manga-fandom, og litteraturfandom. Rugård havde produceret smarte ipad-fingermalede slides til sin snak, og det livede en ellers visuelt lidt "tør" con op. Flemming Rasch sammenlignede Ian Banks The Culture med The Matrix, og fortalte struktureret om Phillip K Dicks noveller og deres filmatisering. Krydret med egne klare vurderinger af kvaliteten af plottet. Nogen gange er historierne blevet bedre i Hollywoodmaskinen, andre gange ikke. Interessante pointer. Ellen Miriam Pedersen lukkede lidt mere op for den jødiske forestilling om en Golem, denne gang med fotos fra stumfilm og tidlige teaterstykker som jeg slet ikke kendte. Her er noget jeg personligt skal have samlet op på. For ideen om den mekaniske mand, eller det kunstige menneske fylder jo meget i genren. Golem er et af urbillederne… Desværre kunne jeg ikke høre Niels Dalgaards fordrag om gammel dansk science fiction, men jeg hørte senere fra én af tyskerne at det havde været rigtig spændende at få dette indblik i et andet lands "vej" til dagens science fiction. Vi er ikke så forskellige som vi går og tror, tyskerne og os.

- Generalforsamling i SFCD. Mens de andre danske var taget ind til byen var det blevet tid til generalforsamlingen i SFCD - Science Fiction Club Deutschland, den nationale tyske forening. Jeg har været medlem i mange år - først og fremmest for at få medlemsbladet (4 x årligt) og derigennem grundige informationer om hvad der udgives og diskuteres i tysk fandom. Siden jeg i 2011 begyndte at komme til de årlige nationale kongresser i Tyskland har jeg opdaget at generalforsamlingen altid placeres dagen efter kongressen, så jeg faktisk er i stand til at have indflydelse som medlem på det der planlægges. Det er ganske underholdende at gå til da tyskerne er mere formelle og at godkende en beretning vitterligt er at friholde bestyrelsen for ansvar for det skete. Derfor diskuteres der i detaljer alle uregelmæssigheder. I år stod striden især om økonomien bag ved de trykte materialer. Det hele er delegeret til en trykker/redaktør som også egenhændigt sælger relevante annoncer for at begrænse omkostningerne. Det viser sig at ingen i bestyrelsen interesserer sig for budgetoverholdelse og deslige, men blot om at de udgivelsesplaner man har, bliver opfyldt. Kassereren har bare betalt regningerne, og har selv skubbet penge i som lån efter behov. Så et underskud er ved at bygge sig op. Det skulle der naturligvis tages hånd om. Blandt de positive emner var private donationer, formelle repræsentationer ved en række tyske og internationale fora, roomparties på den kommende worldcon, en to-sproget reklamebog (finansieret!) for tysk science fiction til worldcon, en hemmelig bog jeg ikke må skrive om, og planer om at udgive en bogserie med alle de romaner der har vundet priser de sidste 25 år (ligesom den de allerede har udgivet med alle novellerne, Der Stille Nach Dem Ton).

Sammenfattende var det en god con, synes jeg. Der var noget lille og hyggeligt over den, 150 mennesker er overskueligt. Det rolige blev understreget af beliggenheden og nærheden til hotellet. Maden kunne fås på selve constedet og var af god kvalitet til rimelig penge, og der blev da også tid til lidt sightseeing. Jeg tror og håber at denne kongres har sat sig spor i de danske deltageres bevidsthed. Men om det betyder et tættere forhold i fremtiden imellem vore landes fandom, med udgivelser af hinandens forfattere og yderligere besøg på hinandens cons, ved jeg ikke. Det må fremtiden vise. I 2014 mødes man i Schwerin (http://www.schlosscon.de/), kun 348 km fra København (under 5 timers kørsel), og i 2015 afholdes den årlige national kongres i Phantastische Bibliothek Wetzlar (http://www.phantastik.eu/) 782 km fra København, ca 8,5 timers kørsel). Til begge kan man også tage tog, eller kombinere et fly med et tog.

Ses vi?

  • Kommentarer(1)//essef.sciencefiction.dk/#post92

Tag dog med!

NyhederOprettet af Knud Larn tor, maj 30, 2013 16:34:37

Fra fredag 25. oktober 2013 kl 16.00 til søndag 27. oktober 2013 kl 15.00 er essensen af dansk science fiction fandom i Garching ved München for at give vores syn på genren før og nu - og dens historie i Danmark.

Vores 2-dages programspor med foredrag, paneldebatter, oplæsninger, vil foregå på engelsk, sideløbende hermed vil der være et fuldt tysk spor, og naturligvis derudover kostymefest, salgsborde, kunstudstillinger, koncerter, filmforevisninger etc. Da øl er grundnæringsmidlet i Bayern får vi nok også smagt os igennem en del af det lokale bryg mens vi er der :-)

Danmark repræsenteres af Ellen Miriam Pedersen, Lise Andreasen, Carl-Eddy Skovgaard, Niels Dalgaard, Jesper Rugård Jensen, Flemming R P Rasch, Joen Juel Jensen, og mig selv.

Det ville glæde os meget hvis andre danske (og nordiske) science fiction litteratur fans ville tage turen med os og møde tyskerne ved denne lejlighed!

Alle oplysninger etc findes på eventens blog

PROGRAMMET:

Freitag, 25. Oktober 2013

16:00 Uhr: Eröffnung der Händlerbörse im Foyer

16:30 Uhr: Arno und Gabriele Behrend, Ray Bradbury, Simone Edelberg, Bernhard Kempen, Torsten Low: Eröffnungsshow im Saal

17:00 Uhr: Phantasten-Vorstand: »Phantastische Cocktailstunde« im Saal

17:00 Uhr: Ralf Boldt: Vortrag »SF und Musik« in Raum 1

17:00 Uhr: EDM: Vortrag und Diskussion »SF vs. Porno« in Raum 2

17:00 Uhr: Flemming R. P. Rasch: Vortrag »Phillip K. Dick goes to Hollywood« in Raum 3 (in englischer Sprache)

18:00 Uhr: EDM: EDM-Cludge im Saal

18:00 Uhr: AndroSF-Lesung in Raum 1

18:00 Uhr: Ralf Bodemann, Christian Hoffmann, Udo Klotz und Stefan Kuhn: Vortrag »Perlen der Science-Fiction« in Raum 2

18:00 Uhr: Carl-Eddy Skovgaard: Vortrag »The History of Danish Science Fiction Fandom« in Raum 3 (in englischer Sprache)

19:00 Uhr: Thomas Zeug: Film »Quiqueck & Hämat – Proll Out« im Saal

19:00 Uhr: Matthias Pätzold: Vortrag »Kommerzielle Raumfahrt« in Raum 1

19:00 Uhr: Bettina Ferbus u. a.: Lesung der Edition Geschichtenweber in Raum 2

19:00 Uhr: Jesper Rugård Jensen: Vortrag »Danish Fandom Today« in Raum 3 (in englischer Sprache)

20:00 Uhr: »O’zapft is!« – Feierabendbier im Foyer und im Saal

20:00 Uhr: Thomas Zeug: Filmgespräch »Quiqueck & Hämat – Proll Out« im Saal

20:00 Uhr: Andrea Bannert & Margit Krammer: Klangskulpturenlesung »Clyátomon – Die Schlacht um die versunkenen Reiche« in Raum 1

20:00 Uhr: Helmuth W. Mommers: »Meet & Greet« in Raum 2

20:00 Uhr: Lise Andreasen: Lesung »Conversations on the Wedding Day« in Raum 3 (in englischer Sprache)

Samstag, 26. Oktober 20

09:00 Uhr: Eröffnung der Händlerbörse im Foyer

09:30 Uhr: Gabriele Behrend: Workshop »Alien-Kneten« im Saal

09:30 Uhr: »La famiglia«-Frühschoppen mit dem SFCD-Vorstand in Raum 1

09:30 Uhr: Knud Larn: Vortrag »J. H. Rosny – the first Hard SF writer?« in Raum 2

10:30 Uhr: Christian Hoffmann & Hardy Kettlitz: »Kaffeeklatsch mit Klassikern« im Saal

10:30 Uhr: Flemming R. P. Rasch: Vortrag »Is ignorance bliss? – The Culture vs. The Matrix« in Raum 1 (in englischer Sprache)

10:30 Uhr: Verlag Torsten Low: »Kannibalenfrühstück« in Raum 2

11:30 Uhr: Andrea Herrmann: Schreibworkshop »Fantasy schreiben« im Saal

11:30 Uhr WortKuss Verlag 2.0: »Horrorhäppchen out of space« in Raum 1

11:30 Uhr Joen Juel Jensen: Vortrag »Danish and German science fiction – interaction and shared experience« in Raum 2 (in englischer Sprache)

12:30 Uhr: Arno Behrend: CSP-Preisverleihung im Saal

12:30 Uhr Knud Larn: Vortrag »Re-Reading Edward Bellamy after 125 years« in Raum 1 (in englischer Sprache)

12:30 Uhr: Bettina Ferbus, Stefan Schweikert, Andrea Stevens, Petra Veenstra: Lesung der »Phantasten« in Raum 2

13:00 Uhr: Simone Edelberg & Torsten Low: »SF-Schokoschlacht« im Saal

13:30 Uhr: MITTAGSPAUSE

14:00 Uhr: Martin Stricker u. a.: DSFP-Preisverleihung im Saal

14:00 Uhr: Michael Marrak: Jugend-Fantasy-Lesung »DER KANON MECHANISCHER SEELEN« in Raum 1

14:00 Uhr: Manuela P. Forst: Jugend-Fantasy-Lesung »Bardenlieder von Silbersee« in Raum 2

15:00 Uhr: Ted Migdall: Workshop »Figuren und Perspektive im Comic« im Saal

15:00 Uhr: Lesung der DSFP-Preisträger in Raum 1

15:00 Uhr: Ben B. Black: Jugend-Fantasy-Lesung »Kara und die Macht der Schergen« in Raum 2

16:00 Uhr: Dr. Jürgen R. Lautner: Multimediavortrag »Steampunk anno 2013« im Saal

16:00 Uhr: Martin Stricker u. a.: »Vorstellung der Werke, die den DSFP fast gewonnen hätten« in Raum 1

16:00 Uhr: Karsten Kruschel: Lesung »Das Dickicht« u. a. in Raum 2

17:00 Uhr: Podiumsdiskussion mit Wolfgang Jeschke im Saal

17:00 Uhr: Uwe Post: Lesung »SchrottT« in Raum 1

17:00 Uhr: Susan Schwartz: Lesung »Justifiers – Unusual Suspects« in Raum 2

17:00 Uhr: Klaus Marion: Lesung »Geschichten aus der Asimov-Kellerbar« in Raum 3

18:00 Uhr: Bernhard Kempen: Abendshow »Sexy Science Fiction« im Saal

18:00 Uhr: Wolfgang Jeschke: »Meet & Greet« in Raum 1

18:00 Uhr: Andreas Winterer/EVOLVER: Lesung »Scott Bradley – Blondinen, Blobs & Blaster-Schüsse« in Raum 2

18:00 Uhr: Niels Dalgaard: Vortrag »Early Danish Science Fiction« in Raum 3 (in englischer Sprache)

19:00 Uhr: Die Phantasten: Siegerehrung des Kostümwettbewerbes im Saal, moderiert von der unvergleichlichen Enrvira Bombasta

19:00 Uhr: Wolfgang Jeschke: SF-Lesung in Raum 1

19:00 Uhr: Arno und Gabriele Behrend: Lesung »Behrend & Behrend« in Raum 2

19:00 Uhr: Jesper Rugård Jensen: Lesung »War in Heaven« in Raum 3 (in englischer Sprache)

19:30 Uhr: Simone Edelberg & Torsten Low: Abschlussversteigerung »Alles hat ein Ende …« im Saal

20:00 Uhr: »O’zapft is!« – Feierabendbier im Foyer und im Saal

20:00 Uhr: Andreas Zwengel: Lesung »Die Welt am Abgrund« in Raum 1

20:00 Uhr: Tom Daut: Lesung »DIE SINISTRA« in Raum 2

20:00 Uhr: Ellen Miriam Pedersen: Lesung »The Golem of Prague: proto android sans comparison« in Raum 3

20:00 Uhr: Konzert »Radio Haze« im Saal

Sonntag, 27. Oktober 2013

09:30-11:00 Uhr: Sternenfrühstück, optional, auch für Nicht-SFCD-Mitglieder!

11:00-15:00 Uhr: SFCD-Mitgliederversammlung

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post90

Dansk delegation på Tysk Science Fiction Con - vil du med?

NyhederOprettet af Knud Larn tor, januar 17, 2013 12:16:54

Hej Science Fiction Fan!

En større delegation af danske science fiction fans tager til München i Oktober 2013 for at præsentere dansk fandom og dansksproget science fiction på den årlige tyske science fictiopn festival, MucCon 2013. Det er en litteratur-con, dvs fokus er på det skrevne ord (men både fantasy og sf er dækket).

Vil du med?

Vi søger både danske fans der gerne blot vil ned og deltage i festivalen, og danske fans som gerne vil være en del af programmet sammen med os andre. Der bliver 2-3 programspor i de to con-dage. Eet vil være på tysk og eet vil være på engelsk. I det engelske spor vil de danske fans præsentere dansk sf og fandom på engelsk. Også en større rumænsk fangruppe kommer og vil præsentere deres fandom på engelsk. De tyske fans taler rigtig godt engelsk, München er en international by. Så man behøver altså ikke tale godt tysk for at deltage og få en masse ud af det!

Datoer er 26/10 - 27/10 2013 (lørdag og søndag, program 10.00-18.00). Der er en foraften om fredagen 25/10 til social samvær. Så alle deltagerne kender hinanden godt inden festivalen går i gang. De lokale fans kan være behjælpelige med billige overnatningsmuligheder i nærheden.

Mht transport kan vi enten samlet tage toget, evt pakke nogle biler (laang tur!), eller individuelt flyve derned og hjem? Rejsedage er altså fredag 25/10 ned og mandag 28/10 hjem?

Hvis du har lyst til at deltage og tror du kan på disse datoer må du meget gerne kontakte mig hurtigt. Jeg vil prøve at koordinere det hele :-)

Mvh

Knud Larn

Foreløbig deltagerliste på MucCon 2013 i München:

Knud Larn

Niels Dalgaard

Lise Andreasen

Stig W Jørgensen

Jesper Rugård Jensen

Joen Juel Jensen

Klaus Æ Mogensen

Flemming Rasch

Carsten Riis

Jan Andersen

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post88

En stor dansk bogbegivenhed for Lovecraft-/science fiction-fans!

NyhederOprettet af Knud Larn fre, januar 27, 2012 10:56:42

Anna Sarah Skjødt er netop dimiteret fra designskolen som bogdesigner & illustrator, og hun har som afgangsprojekt produceret H P Lovecrafts dejlige science fiction novelle The Color Out of Space som booklet. Udgivelsen er på engelsk, er sat og illustreret i tråd med de gamle pulps, men alligevel med en moderne æstetik. Specielt dejligt - synes jeg - er at illustrationerne meget fint følger fortællingens atmosfæreskabende kvaliteter. Så jo, den er figurativt illustreret, men på samme måde som i historien er den illustreret på en diffus og forunderlig indirekte måde.

I Anna Sarahs proces indgik også diverse pulps, fanzines, og andet Lovecraft materiale - udlånt fra mit bibliotek - så hun var bedst muligt klædt på til både personen HPL. Forfatteren HPL, og datidens æstetik. Det er en fremragende udgivelse som naturligvis har et (godt) efterord af Thomas Winther. Det er kun trykt i 100 eksemplarer, så man skal være hurtigt hvis man vil sikre sig et eksemplar af dette samlerobjekt. Skriv til hello@annesarah.dk og håb på at du er én af de 80 første….

Jeg glæder mig til at se hendes kommende projekter (og hvis der er nogen derude som savner en illustrator til noget genre relevant, så er der altså nu en ny spændende pen i byen!

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post82

Richard Matheson æresgæst på WFC 2013!

NyhederOprettet af Knud Larn tor, december 29, 2011 13:12:09

Amanda Foubister har netop meddelt at den første æresgæst til World Fantasy Convention 2013 (31. okt - 3. Nov 2013 i Brighton, UK) bliver selveste Richard Matheson

Andre allerede bekræftede gæster er: Joe Abercrombie, Peter Atkins, James Barclay, James P. Blaylock, Ramsey Campbell, Vincent Chong, Peter Crowther, Hal Duncan, Les Edwards, Jo Fletcher, Stephen Gallagher, Christopher Golden, Jon Courtenay Grimwood, Joe Haldeman, Nina Kiriki Hoffman, Stephen Jones, Nancy Kilpatrick, Jay Lake, Tim Lebbon, Brian Lumley, Thomas F. Monteleone, Kim Newman, Garth Nix, Sarah Pinborough, Mark Samuels, Darrell Schweitzer, Robert Silverberg, Angela Slatter, Michael Marshall Smith, S.M. Stirling, F. Paul Wilson . . .

Ses vi dér?

Mere info og tilmelding på www.wfc2013.org

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post78
Næste »