ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Glade Træk I Den Faktive Virkelighed

AnmeldelserOprettet af Henning Andersen ons, oktober 21, 2015 17:08:38

Der er kun en meget lille sandsynlighed for, at overskriften giver nogen mening – lige nu! Men lad os se, hvad der sker.

I anledning af noget helt andet – og hvorfor ikke beskrive den? Så altså: - i anledning af, at Jens Hjerrild Poder (der bestyrer den månedlige podcast SciFiSnak, sammen med Anders Høeg Madsen – og jeg kan virkeligt anbefale den), i fuld offentlighed – hvad giver De mig? – spurgte om jeg kendte til nogen taxonomi i forhold til genrer og undergenrer i science fiction.

Nu prøver jeg, almindeligvis og næsten på en daglig basis, at opfylde SFC’s formålsparagraf. Det ville derfor ikke bare have været en kende højrøvet, men decideret flabet, at have svaret: ” - se: Darko Suvin.” Men det ville også have været, at forbigå noget, på dansk grund, absolut anbefalelsesværdigt og i øjenhøjde – om man så må sige. Jeg foreslog derfor Jens og Anders at låne, købe eller til fingerpris komme i besiddelse af ”Den Elektriske Myre”, med Jannick Storms glimrende forord og indledning, Niels Dalgaards blændende ”Fra Platon Til Cyberpunk” og fremfor alt Palle Juul Holms ”Syzygy Og Den Sorte Stjerne”. Så ska du få taxonomi, ska du!

Nu gik det jo så hverken værre eller bedre – ja måske i virkeligheden bedre end værre – end at jeg selv fik lyst til, at genlæse ”Syzygy”, idet det gryede på mig – som vi anglofile siger – at det i hvert fald var tyve år siden, jeg sidst havde haft den stencilerede genistreg mellem hænderne. Og idet både jeg og riget fattes penge, så tyede jeg til biblioteket.

Et eller andet sted – muligvis i reptilhjernen – havde jeg opfattet, at SFC havde udgivet en samling af PJH’s skriverier, men nu fik jeg da smækket kalorius lige i fjæset, så i et anfald af ”overkill” bestilte jeg både ”Syzygy” og ”Den Virkelige Tåre I Det Fiktive Bæger” (med undertitlen ”udvalgte tekster om science fiction 1975-2009”).

Om jeg derved har hindret Jens og Anders i, at få fat i fidusen - det ville være trist, men sådan er det ... så -

Overdrabet består i, at ”Syzygy” er genoptrykt i ”Den virkelige … ”. Men ikke alene det. For heri er også genoptrykt PJH’s formidable essay ”Ædle Vilde – Syge Guder” om (dele af) Philip Jose Farmers forfatterskab, fra artikel-essay-analyse-samlingen ”Virkelige Eventyr”. Og ikke nok med det, for der også anmeldelser fra vintage Proxima, artikler om Erwin N-Wulff, samt en fantastisk ”korrespondance” – så at sige ad anmelderiets medias res – mellem PJH og Stig W. Jørgensen. Jørgensens indlæg er ikke med, som sådan, men PJH holder på at responsen skulle være til at forstå – og ellers må man ty til (temmelig bedagede) udgaver af ”Novum”.

Nu er jeg så knippelheldig, at jeg er født for så længe siden, at jeg (rent faktisk, som det hedder) deltog i nogle møder i SFC, dengang disse havde fast tilholdssted i Suhmsgade, København (første tirsdag i hver måned – tror jeg nok). Årstallet må hedde 87-88- eller – 89. Det er for så vidt bedøvende ligegyldigt, for det er faktisk så længe siden at jeg hér – hvor de 25-30 års ekstra lag ”døver smerten” – egentlig kun husker Niels Dalgaard, H.P. Inselmann – og: Stig W. Jørgensen, som jeg just havde læst et par anmeldelser af i Proxima, samt en ret hardcore analyse af, hvorvidt Kafka skulle betragtes som SF-forfatter, i Novum – som han selv var redaktør for (Jørgensen! – Ikke Kafka, c’mon!).

På denne afstand af mange år, tør jeg godt sige at den artikel, analyse, forekom mig uhyre akademisk og intellektuelt funderet. Det er derfor ret sjovt, at læse i ”Den Virkelige … ” at Stig W. angiveligt skulle have harceleret mod ”akademikere”, samt Holms svar, nemlig at han (Holm) absolut da heller ikke vil beskylde Stig W.’s skrifter for at være specielt akademisk perspektiverede. Touché, mon ami.

Mange år senere (i hvert fald 5-6 stykker), kalder Holm Jørgensen for en ”elegisk elegantier”, hvorfor den enes intellekt åbenbart har matchet den andens akademi, og det kan verden kun blive bedre af. Og da Stig W. – senere igen – starter sin, nu desværre nedlagte blog (men den findes) ”Ekkorummet”, vender han ofte tilbage til PJH, eller dennes alter-ego, Bernhard Ribbeck, og Jørgensen får også lov til at udgive PJH’s festtale til Niels Dalgaard – i redigeret udgave – som et indlæg, et af de sidste, på ”Ekkorummet”. Og for at det overhovedet ikke skal være løgn, så har de begge – Holm og Jørgensen – et godt øje til Erwin N-Wulff. Det ene af dem mere blåt end det andet, men der må være plads til begejstring, og i mine mere kontemplative sekunder (mere kan det ikke blive til) har jeg – uden at skyde noget i skoene på d’herrer – overvejet om vi hér er vidner til en begejstringstæthed, der overskrider såvel polære som formative grænser, hvis kernepunkt er entusiasmen for det kvalitative. Hvis det er tilfældet, er det en hyldest værdig. Men uagtet det, så skriver de begge to rigtigt godt, og det kan vi alle være tjent med.

Så jeg afslutter lige med nogle reklamer:

SFC har udgivet ”Fra Platon Til Cyberpunk” af Niels Dalgaard; ”Den Virkelige Tåre I Det Fiktive Bæger” af Palle Juul Holm; ”Ekkorummet” af Stig W. Jørgensen; ”Det Virtuelle Cocktailparty” af Stig W. Jørgensen. Desuden kan anbefales ”Den Gode Gamle Fremtid” af Niels Dalgaard, samt:

Se: - Darko Suvin.







  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post95

Ka De Li Kritik?

AnmeldelserOprettet af Henning Andersen tor, april 15, 2010 20:17:54

Der sigtes i overskriften selvsagt ikke på den personlige, omendskønt det jo er noget der er vældigt oppe i dagen og tiden, hvorfor der også kan spores en stor "parat-hed" indenfor hele den terapeutiske sektor, til fremme af vores individuelle viden om hvordan vi "i virkeligheden" burde gøre dette og hint; opføre os; reagere; tænke, føle..... og så meget, meget mere - check it out!

Og det skal der også være plads til - for dem der har det sådan! - som Dan Turell siger.

Men hér vil vi beskæftige os med fiktions-kritik. Og - to be specific - kritik af science fiction. Det er lissom dagsordenen for lige nøjagtigt dette forum, ikk' oss' da?

"RED PLANETS, marxism and science fiction" ( 248 s., cover by Tom Lynton, pris ikke angivet på mit eksemplar - kan skaffes via danske boghandlere, og på biblioteket) er en essaysamling redigeret af Mark Bould og China Miéville, der blev udgivet i 2009 ved Pluto Press, London. Bidragyderne er mennesker jeg absolut intet ved om - og helt klart en fejl ifbm en anmeldelse - men redaktørerne ved jeg til gengæld lidt mere om. Mark Bould er ph.d. i litteratur med speciale i film noir og med masterclass i krimi og sf ved University of West Australia 2009, og kommer selv fra University of West London. China Miéville er forfatter til fantasy-serien om verdenen Bas-Lag, startende med "Perdido Street Station"; illustrator (hovedsageligt ifht egne titler); uddannet jurist, med international law som speciale - og erklæret marxist!

Ja! RED PLANETS er, som underteksten melder, en marxistisk tilgang til SF-genren. Som regel skal man, som erklæret marxist, altid stå til ansvar for hvad Stalin gjorde, hvad Brejsnev gjorde, hvad Castro gør og hvad der egentlig blev af "øst-blokken". Svarer lidt til at man som SF-fan skal forsvare "Perry Rhodan" og Erich von Däniken (Fortids Gåder, Fremtids Ansvar, eller hvordan det nu var)! Og det bliver der heldigvis ikke brugt meget krudt på i RED PLANETS. Istedet får vi 11 essays om SF, som Darko Suvin næppe kunne have gjort bedre. Først og fremmest er der selvfølgelig de troper, som jeg mener at Palle Juul Holm (som den første - i Danmark, ihvertfald) kom ind på i "Syzygy Og Den Sorte Stjerne": - robotten, rumrejsen, fremtiden osv., der i RP bliver berørt af diverse bidragydere med udgangspunkt i Jules Verne, over Karel Capek til Stanislaw Lem og Arthur C. Clarke, samt Greg Bear og Yevgenij Zamyatin. Fra Douglas Adams til Roger Zelazny.

På det filosofiske niveau kommer vi over Platon, Aristoteles, Descartes, Kant, Marx (selvfølgelig) m.fl., ofte i en "in vitro"-analyse af SF-værker, der på den ene eller anden måde relaterer sig til disses tænkninger. Således kan man i RP opleve Carl Freedman, i essayet "marxism, cinema and some dialectics of science fiction and film noir" korrespondere sin film-kritik af Dark City og Blade Runner med Robert Blakes "The Marriage of Heaven and Hell" og Beethovens "Fidelio", samt med skyldig hensyntagen til Goddards "Alphaville". Det skaber ligesom en platform, som de siger i reklamerne.....

Men RED PLANETS er ikke en slavisk gennemgang af SF, hverken historisk eller genre-mæssigt. Tværtimod er det en læsning af materialet ( og udvalgt materiale, selvfølgelig) i en filosofisk tænkning, der tager udgangspunkt i den "Engels-ske", fremfor den "Marx-ske", udgave af den dialektiske materialisme. Og herved kommer der dybder af hidtil uset karakter i både Poe og Heinlein, med væsentlige diskurser til Brecht og Foucault. Så det er ikke ligefrem børnemad a la blendede pærer og bananer - det må tilstås! RED PLANETS er noget hard core genre-kritik. For de rå genrehistorikere, kommentatorer og roughnecks.

Når jeg alligevel anbefaler den hér - og anmelder den - så er det fordi RED PLANETS ikke stikker noget under stolen. SF-genren tages alvorligt. Perspektiveres gennem et filosofisk filter. Diskuteres udfra en kulturel vinkel og en samfundsmæssig analyse. Bliver underlagt evaluering udfra nogle ideologiske kriterier, og bliver bedømt udfra de til grund liggende præmisser i de enkelte udtryk - det være sig film eller romaner. Og man er ikke bleg for at bringe de mere progressive ind i vidneskranken: Frederik Pohl, Ursula K. Leguin, Iain Banks - ikke som marxister, men som individer, forfattere, der har en anden dagsorden, end mainstream. Og så må vi andre jo vurdere hvor venstredrejede de er, hvilket - i dagens Danmark - godt kan gå hen og blive en ordeal i sig selv!

"Udstyret" i RED PLANETS anser jeg for iorden. Der er en oversigt over "contents". Der er et stikordsregister. Noteapparatet er 10-4. Referencematerialet er up-to-date. Jeg har ikke noget at udsætte på litteraturlisten. Men jeg har alligevel en kritik. Hvis ikke man er velbevandret i den dialektisk materialistiske analyse, så bliver det meget svært at læse RED PLANETS i den kritiske kontekst, idet "proletariatets diktatur" og "de undertrykte masser" og "kvantitetens omslag i kvalitet" er marxistiske termer der ikke forklares godt nok, hverken i forordet eller i diverse essay hvor termerne benyttes. "The oppressed masses" er en marxistisk term, der tog sit udgangspunt i engelske industriarbejdere, for over hundrede år siden. "Fremmedgjorthed" er en term der - nu om dage - dækker over at "man" er led&ked af et eller andet. Det bliver lidt "insider-lingo". Og hermed hermetisk. Og hermed ikke iorden!

Ikke desto mindre vil jeg på det voldsomste anbefale "RED PLANETS", fordi der virkeligt bliver vendt nogle fliser og perspektiveret frugtsommeligt på både kryds og tværs og opad og nedad i den særlige form for vanvid, vi alle elsker at kaste os ud i. Og som Brian Aldiss sagde: make Science Fiction perfect - but not yet.....

Derfor: - go get!

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post56

Liaden Universet Sharon Lee & STeve Miller

AnmeldelserOprettet af Lea Thume fre, september 25, 2009 13:52:30

Sharon Lee & Steve Miller

Liaden serien. Agent of Change, Carpe Diem, Plan B, I Dare.

Bøgerne handler om familien yos’Phelium & yos’Galan, der er vokset op på planeten Liad.

Selve familiestrukturen er yderst detaljeret beskrevet og deres interaktion med det omkringliggende samfund minder om japanske tilstande, hvor alle bukker forskelligt, alt efter hvor betydningsfulde de er. Der er også en hel sektion af plottet, der drejer sig om ikke at tabe ansigt.

De fire af bøgerne foregår i samme tid med det samme persongalleri på trods af, at fokus i bøgerne skifter mellem de forskellige hovedpersoner. Det drejer sig om Agent of Change, Carpe Diem, Plan B og I Dare.

Jeg nøjes med en nærmere beskrivelse af Agent of Change. I den møder vi Val Con yos’Phelium, der er Agent of Change. Han er simpelthen superspion i stil med Jason Bourne. Han støder på Miri Robertson, en lillebitte kvinde med en lang rød fletning sat op i en krone på hovedet. En praktisk frisure er nødvendig når man er tidligere lejesoldat og livvagt. De to hovedpersoner har en uforlignelig evne til at rode sig ud i problemer, men de er så heldige at støde på diverse meget hjælpsomme tidligere bekendtskaber, blandt andet hele det kompagni Miri var lejesoldat i.

De møder også noget af Val Cons adoptivfamilie fra hans tid som ’Scout First in’. Altså det første menneske til stede på en ny planet, som skal udforske om planeten kan koloniseres. Det drejer sig om de såkaldte Clutch Turtles, der anser Val Von som deres lillebror. De er cirka to en halv meter høje, flaskegrønne og har skjold på ryggen. Da de er mellem syv- og nihundrede år gamle, synes de, at mennesker er skrøbelige og hastige, og de forstår ikke altid menneskenes verden helt rigtigt. De har aldrig oplevet flygtig kunst, før de hører musik, som bliver opfundet til lejligheden. De bliver derfor meget imponerede, da Val Con og Miri sætter ild til en bygning, hvor brandalarmen går i gang. De to er tilfældigvis på flugt både fra den interplanetare mafia og fra den lokale politistyrke på planeten. Da disse Clutch Turtles kommer forbi og ser de fine røde brandbiler med de blå blinkende lys og hører brandalarmen, bryder de ud i begejstring over deres lillebrors kunstneriske talent, hvilket jeg synes er hylende morsomt.

Jeg er så imponeret af forfatternes evne til at skrive en rigtig ”Space Opera” med masser af sære skikke og velunderbyggede figurer. Samtidig har de skrevet en kærlighedshistorie ind i hvert af de fire bind. Desuden har forfatterne formået at beskrive kampscener på planeter, såvel som ude i universet på en nervepirrende og hudløst spændende måde.

Sidst, men ikke mindst, indeholder disse bøger den eneste fællesnævner jeg altid vender tilbage til, i al den litteratur jeg læser: Hovedpersonerne skaber sig muligheder. Om det er et spørgsmål om at tilegne sig nye færdigheder, eller finde nye allierede, opbygge en flåde af rumskibe eller lede en gruppe lejesoldater i kamp. Disse bøger kan det hele og gør det! Man sluger simpelthen yos’Phelium og yos’Galan og deres opfindsomhed, lige fra den mere magiske tilgang til universet, til den direkte kampklare smuglerkaptajns ordsprog:

”In an ally, considerations of house, clan, planet, race are insignificant beside two prime questions, which are: 1. Can he shoot? 2. Will he aim at your enemy?”

Sharon Lee & Steve Miller: I Dare. Ace Books, New York. Side 68.

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post46

Oslo SF Festival 2008

AnmeldelserOprettet af Knud Larn søn, september 07, 2008 21:38:48

Per C Jørgensen har igen i år været så venlig at sende mig programhæftet for den norske festival. Tak for det. Dels finder jeg det vigtigt at arkivere sådanne programhæfter for eftertiden (send venligst gerne flere fra andre festivaler, I derude!), de er ofte den eneste viden om 50 år om vor tids fandomaktiviteter, og dels kan jeg – som med fanzinet BEM, og diverse con-rapporter i Himmelskibet og NOVUM – leve mig ind i festivalen og næsten være der selv (Jeg har været science fiction læser i snart 30 år, jeg har en veludviklet forestillingsevne!).

I øvrigt er dette den festival hvortil vi sendte vores to NOFFere i år, de aktive danske fans, Rasmus Wichmann og Jeppe Larsen. Af andre programsatte danskere finder man Karina Bjerregaard og Klaus Æ. Mogensen. Mens vi sådan VENTER på con-rapporter fra NOFFérne, kan jeg allerede – ud fra programmet – løfte lidt af sløret for festivalens indhold.

Der var mange film. Hele 16 film i programmet, plus 8 ovre på Cinemateket. Ganske imponerende på mange planer. Dels rettighedsproblemet der altid belaster danske festivaler. Der er SÅ meget vi gerne vil vise, men desværre kan det kun lade sig gøre hvis vi kan gøre det gebyrfrit. Dels er der ganske spændende opog sjældent sete film imellem, fra Andy Warhols Dracula (1974) og sammes Frankenstein (1973), over den New Zealandske Jonathan Kings Black Sheep (2006) og australske Peter Weirs The Cars that Ate Paris (1974), til de to franske Barrillés Der Var En Gang – Verdensrummet (1982), og Wolmarks Shagma – Rejsen til Jordens Indre (1985-87. Ja de klassiske Forbidden Planet (1956), Solaris (1972), Blade Runner (1982), og The Day after Tomorrow (2004) vises også.

Læg dertil en Star Trek kvalkade bestående af 12 episoder fra alle serierne, fra Trouble with Tribbles (TOS), More Troubles, More Tribbles (TAS) og Trials and Tribble-ations (DS9), over Dreadnaught (VOY), og In a Mirror Darkly (ENT), til Cause and Effect (TNG) og The Visitor (DS9). Ja der er sågår en Tribble-hunt hvor man kan vinde priser hvis man kan finde de Tribbles der er skjult rundt omkring i festivalområdet!

Endelig har man været ude i fanmiljøet i god tid for at få fat i fanfilm til festivalen. 14 stk blev det til, her er både amerkanske, finske, norske, ja en enkelt dansk, Martin Kogis Manden der tabte ansigt til sig selv (12 min 2006) var der sandelig også. Og så fik man lov til at vise trailere for kommende biograffilm, bl.a. den nye udgave af The Day the Earth Stood Still og Alien vs. Predator Redemption.

Men det var ikke kun en filmfestival. Æresgæsten, forfatteren, Ian M Banks kom fra Skotland for at møde sine skandinaviske fans, og den norske oversætter Torstein Bugge Høverstad kom også forbi pr invitation. Banks behøver ingen introduktion her, Høverstad oversatte sin første bog for 40 år siden (Bradburys Fahrenheit 451) og har siden da markeret sig som Norges fremmeste oversætter af fantastisk litteratur fra engelsk til norsk, heriblandt både Ringenes Herre og Harry Potter serien. De holdt både foredrag, blev interviewet, sad i paneler og signerede bøger. Alt det sædvanlige for en æresgæst.

Blandt de 40+ andre programpunkter bemærker man et navn som Jon Bing, næsten en æresgæst i sig selv, sammen med en række interessante norske fans og genreeksperter. Her tales om fremtiden som karakteriseret af et sted hvor tingene gerne går galt, om humor i fantasy, om fantastiske elementer i tegneserier, om fanfiction (der bliver læst højt af slash, så minimumsalder er 15 år), om oversættelse, om typer af fantasy, om forholdet mellem krimi og fantastik, om ungdoms SF, osv. Som vanligt et vildt spændende program! Her var også de faste ting, såsom sminke, kostumeparty, bogauktion, spillesessions, pub, etc

Som sagt var der også fire danskere, Karina Bjerregaard fortæller om at illustrere Banks (hun har lavet de danske omslag), Klaus Æ. Mogensen fortæller om fremtiden, samt sidder i en masse spændende paneler, Jeppe Larsen og Rasmus Wichman bidrager med oplysninger om Fanmark (altså danske fans), om dansk SF og – naturligvis – om NOrdic Fan Fund (NOFF).

Men alt det hører vi nok mere om i de officielle con-rapporter i hhv Himmelskibet og NOVUM, de to medlemsblade. I gamle dage udgav man et one-shot fanzine med sine con-oplevelser, så var der ikke pladsproblemer (snarere tværtimod) og derigennem fik man fortalt det hele og gjort det i en arkiverbar form. Der var plads til fotos, etc. Og så var der udkommet endnu et fanzine i Danmark – efterhånden en sjælden vare. Bare en ide Jeppe/Rasmus?

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post17

BEM nr 8

AnmeldelserOprettet af Knud Larn søn, september 07, 2008 21:36:39

Tomas Cronholm har endnu en gang været så venlig at sende mig et eksemplar af sit fine – og i Norden vel egentlig ret unikke – fanzine, BEM.

Nummer 8 (juli 2008) i rækken er det blevet til nu, og temaet er conventions. BEM er nemlig i særdeleshed specielt ved at være et convetiongoer-fanzine. Cronholm er til stede på en række festivaler og skriver sine indtryk ned i dette fanzine, og hvilke indtryk! Jeg tror Cronholm er begunstiget med en absolut klæbehjerne. For dette er ikke løse indtryk, nej dette er fyldige referater af hvad der blev sagt og af hvem. Ikke bare 1-3 programpunkter, men stort set alt hvad Cronholm har oplevet får fyldige præsentationer i tekst og med fine tydelige fotos af de implicerede. Helt unikt i nordisk fandom og meget eksemplarisk for en con-rapport. At læse BEM er ganske enkelt at være der selv! Dermed bliver BEM til en uundværlig institution i Fandom. Tak.

I nummer 8 fejres indledningsvis et jubilæum. Cronholm er ingen årsunge, i år er det 50 år siden han første gang gik på en science fiction festival, imellem dengang og nu kom et langt arbejdsliv der nu er tilendebragt og han glæder sig til at få tid til mere læsning og flere conventionbesøg (og -organisering) i fremtiden. De to festivaler der skal beskrives denne gang er vores egen monsterindsats, Eurocon 2007 i København, og så den britiske Orbital (2008 Eastercon).

Jeg vil netop ikke her referere alt hvad der skrives i de enkelte omtaler, jeg synes man i stedet bør bestille BEM #8 og støtte projektet, men som én der rent faktisk kun fik overværet ganske få programpunkter, næsten kun GoH taler og den slags, er det en meget stor glæde på denne måde at få god og detaljeret adgang til indlæggene fra en Ruth Nerstvold, Bruce Holland Rogers, Erik Simon, m.fl. og referater fra en række paneler, fx Editing the Genre, Translating the Genre og Baltcon panelerne, fx Writers Panel. Indslag jeg med glæde og store forventinger satte på plakaten, og her kan læse i detaljer hvad bestod af og føle mine forventninger indfriet.

Orbital 2008 var egentlig planlagt for mig, men som nogen måske ved gik 2008 slet ikke som beregnet for mig, og næsten ingenting af det planlagte kunne gennemføres. Sygdom, død, begravelser, savn, arvesager tager først al ens tid og energi, og dernæst når der bliver tid, kommer alle de emotionelle reaktioner og den nye – mere stille - hverdag. Så derfor er det en stor gave at få lov til at læse denne detaljerede beretning om hvad GoH talerne, panelerne, foredrag, og det sociale liv på Orbital bestod af. Også her er der billeder så jeg kan sætte ansigter på både gæster og fans. Uvurderligt ganske enkelt, kære Cronholm!

Til slut rummer fanzinet én af de mest sjældne varer i et moderne fanzine overhovedet, læserbreve. Det er ironisk at det der startede Fandom, læserbrevene i Amazing Stories i 1920erne, er så umuligt at få sendt i vores tid. Men det er lykkedes for Cronholm, hele tre fans har kommenteret fanzinet og hjemmesiden (www.bem.se) . Til indledning er der en kort lille bemærkning fra Cronholm selv om problemet:

BEM indgår naturligvis i SFFs (Sveriges Fanzine Forenings) samleudsendelser af fanzines. Det er en svensk APA (Amatør Press Association) hvor alle der vil sender deres fanzine i et antal eksemplarer (80 stk tror jeg de er oppe på?) til redaktøren, der så fordeler og udsender 80 konvolutter til medlemmerne med et ex af hvert fanzine. Medlemmerne betaler et årligt gebyr der svarer til portoen. Ganske smart, men desværre et mareridt at få fat i fra Danmark, med gebyrer på 100 danske kroner for at sende tilsvarende antal svenske kroner over sundet er der skabt en effektiv handelsblokade indtil svenskerne bliver upgraded til nethandel. Sorry, der var mig, Cronholm selv spørger om selve SFF setuppet afholder svenske fans for at indsende læserbreve, og reflekterer over at han da selv nemmere skriver til et fanzine han har fået tilsendt ”personligt” end som del af en fanzine-udsendelse fra SFF. Det der skulle bringe de aktive svenske fans sammen adskiller dem i virkeligheden? Personligt tror jeg at blogs og kommentarer over en øl på pubmøder etc har overtaget denne traditionelle fankommunikation – og læg lige mærke til at aktiv fandom koncentrerer sig om storbyerne. Brevene mangler – tror jeg – fordi vi har tabt de fans der bor for langt væk til at deltage i møder og festivaler. Også derfor tror jeg vi i SFC skal arbejde på at få stablet en festival på benene i Vestdanmark. Fans er der, dér udenfor storbyen, de kender os bare ikke nok. Og DERES kommentarer ville nok komme på en mail…

Cronholm afslutter dette fine nummer med en kort oplistning af de bøger han har læst, hurtige kommentarer til 22 titler, fra klassisk SF og Fantasy til Stieg Larssons Mænd som hader Kvinder, og fortæller at det kommende nummer vil rumme rapport fra ConFuse (Swecon 2008), og mon ikke de kommende, StoCon 2008 og Kontext 2008 (31/10-2/11).

Er Tomas Cronholm egentlig ikke en oplagt fan guest of honor på en kommende dansk festival? Han bør da kunne fortælle om svenske fans og conventions. Og læselisten viser både pæn spredning, god smag, og klare meninger om kvalitet. Jeg nævner det bare…

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post16
Næste »