ESSEF

ESSEF

Om bloggen

ESSEF (="SF") er en fællesblog om science fiction litteratur. Bloggen skrives af et (åbent) panel af danske science fiction fans. Vil du skrive med? Kontakt redaktøren på formand {at} sciencefiction . dk

Blogosfærisk undren

MetablogOprettet af Henning Andersen tir, december 06, 2016 17:14:33
Når jeg kommer lidt for godt igang, plejer min hustru at sige til mig: - nu skal du ikke komme for godt igang! Og så stopper det jo lissom dér, ikk'sandt? Hvilket kunne lede til spørgsmålet: - hvorfor egentlig ikke? Hvorfor ikke komme rigtigt meget igang? Og det er netop, hvad vi skal snakke lidt om.
Se! Rasmus Wichmann har (jo) oprettet en omgribende dot.org des ved&henrørende de fantastiske genrer (jeg var lige ved, at sige: - mv,), der ganske enkelt hedder
http://www.fanportalen.org/
Unge Wichmann er blevet benævnt "forfærdeligt barn" og "provokerende afslører" (begge dele frit oversat fra fransk), og det kan da godt tænkes. Men med Fanportalen har han da beriget alle, der er interesserede i de fantastiske genrer, med en indgang til hvad der foregår, skrives, blogges, podcastes, samt youtubeuploades af såvel kridt som kamel.
Genialt.
Det giver ikke stor mening, at opremse de sider - blogs - som Fanportalen portaler til, idet man blot kan "gå ind på den" og selv se. Blot kan man sige: - det er ret mange. Og på hver hjemmeside er der og end yderligere lænker til en farligt fjollet flere forslag.
Og nu er det så, at jeg kommer for godt igang:
Ingen - og som vi plejer at sige: "ingen" - der interesserer sig for de fantastiske genrer, ønsker sig at disse skal gå ind i den godnat (frit oversat fra Dylan Thomas). Alle - eller som vi plejer at sige: "alle" - ønsker sig et sprudlende, kreativt miljø, der aktivt deltager i en kreativ debat, sætter tingene på spidsen, øser af såvel forudfattede meninger, dybfølte ønsker og yilbundsgående analyser til oplysningens fremme og dialogens fortsættelse.
Har jeg ret? Ja, jeg har!
Nu er det (tilfældigvis?) sådan, at jeg følger med i hvad der lissom foregår på ihvertfald fem-syv af de hjemmeside-blogs, der kolporteres via Fanportalen. Jeg er ovenikøbet så avanceret, at jeg også efterlader kommentarer nede i feltet, hvor der står #"skriv en kommentar". Og det er åbenbart "avanceret", for så vidt som at det er swe ikke så mange andre der gør - ihvertfald er der langt imellem, hvorfor den sprudlende debat lissom ikke rigtigt kommer ud af hangaren.
Nu spørger jeg så migselv: - migselv, spørger jeg, - er det nu fordi debatten foregår i andre fora? Facebook er en mulighed (og der kommer jeg ikke), twitter, instagram, goodreads eller hvad ved jeg? Eller er det fordi ... ja, hvad?
Oprindeligt er jeg Københavner, og jeg husker udmærket hang-outs som Politikens Boghandel, Fantask og Faraos Cigarer. Der var "miljø", skal jeg huske at sige. Og det er da heller ikke utænkeligt, at der nu om dage findes steder for "the in-crowd", hvor det jeg efterlyser hér, mondænt passer behørigt the select few. Hvilket jeg ikke engang selv tror på, så meget mere som at fantastiske genrer ikke er noget specifikt københavnsk fænomen. Hvorfor den larmende tavshed til stadighed står i kontrast til det udtalte ønske om en livlig debat.
Prove me wrong!

  • Kommentarer(2)//essef.sciencefiction.dk/#post98

Asimov-tunellen bliver en realitet

MetablogOprettet af Henning Andersen fre, april 01, 2016 18:30:59

Efter mere end 25 års budgetforhandlinger, politisering og anden hanky-panky, for at få de øvrige parter til at bekoste hele molevitten, er der nu indgået endelig aftale om, at Asimov-tunellen skal gøres til en realitet.

Hidindtil har projektet været bremset af finansielle stridigheder mellem Apple og Microsoft, med Google som en mulig interessent begge bejlede til, men i sidste måned kom så så Drexler-korcernen og IBM med et endeligt budget, og realistiske plantegninger, der er blevet godkendt af såvel OECD som WHO.

EU tøver stadigt med endeligt udsagn, men er stærkt presset af FN og i høj grad af UNESCO. Og det kan da også vække bekymring, at lige præcis ISIL har udsendt en pressemeddelelse, hvori beslutningen bliver budt velkommen.

De fleste vil vide, at Asimov-tunellen oprindeligt skulle have været ført fra Tanger til Malaga, altså gennem grundfjeldet under det mediterrane bækken. Men Drexler-koncernen har udtalt at deres nano-sværme trods alt ikke kan klare en gennemboring af ethvert sediment. Og der ligger derfor i den endelige beslutning, at Asimov-tunellen skal føres fra Cairo til Lissabon.

Den danske statsminister har udtrykt sin begejstring for projektet, og kvitterer på instagram med nogle betragtninger over Fehmern-bælt-projektet. Det er også interessant, at han på instagram – og på sin facebookhjemmeside - åbenbart er så hjemme i science-fiction-terminologien, at han udtaler:

”Projektet er jo udtænkt af en positron-hjerne, og indkorporerer på den måde de tre robotiske love, således som de var udtænkt og gjort progamerbare af Isak Asmow. Men jeg finder det til Danmarks fordel, at man fastholder navnet og ikke – som sverige – kalder det for positron-bryggen”

Vladimir Putin har udtalt, at man kunne bygge en bro til Mars indenfor det samme budget. Men hvad ved han?

Kim Il Sung har fordømt projektet. Næppe nogen overraskelse.

Og Donald Trump bedyrer på CNN at han hele tiden har villet være med:

https://www.youtube.com/watch?v=p9dwyWVySMo



  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post97

Bommert

MetablogOprettet af Henning Andersen tir, januar 15, 2013 19:59:29
Skribenten undskylder at han glemte at tage misteltenen og serveren i ed, hvorfor han hermed har beriget bloggen med et sæt noter, til en tekst der ikke fulgte med! Skribenten håber, at det med webmasterens assistance kan blive rettet op på, indenfor kort tid, idet han - skribenten - beder publikum se bort fra hans sidste indlæg, indtil brødteksten er på plads (satans også!)

Undskyld ulejligheden

  • Kommentarer(1)//essef.sciencefiction.dk/#post86

En note om genren

MetablogOprettet af Mads Malmbak Kjeldsen søn, juni 19, 2011 21:19:31

Det er en doktorafhandling værdig at bestemme hvor og hvornår science fiction blev født. Og selv med en sådan ved hånden vil uenighederne fortsætte: er den første science fiction historie Gilgamesh-eposset, er det Lukianos’ Sande historie, eller måske selveste Biblen? Andre igen vil pege på Johannes Keplers Somnium eller Thomas Mores Utopia. Eller begyndte science fiction først i slutningen af de 19. århundrede? Diskussionen er foregående og konklusionen afhænger nødvendigvis af, hvordan genren defineres.

I det nedenstående vil jeg præsentere et argument for at science fiction er en betydeligt smallere (og nyere) genre, end de fleste ofte antager. Selv blandt hærdede nørder møder jeg ofte den opfattelse, at alle fortællinger med et rumskib eller en tidsmaskine, er science fiction. Og den modsatte opfattelse gør sig lige så ofte gældende: at fortællinger, der ikke indeholder de mest almindelige science fiction-rekvisitter, ikke tilhører genren. Begge opfattelser er forsimplede.

Det mest grundlæggende kendetegn ved science fiction, er det videnskabelige fundament, fortællingerne bygger på. Om historien udspiller på jorden eller ej, i fremtiden eller fortiden, om der er rumvæsener og robotter, er ikke afgørende. Det afgørende er den grundlæggende videnskabelige præmis, der omslutter fortællingen. Når det er sagt, ved alle, der har læst en smule science fiction, at genren myldrer med hvad man kan kalde uvidenskabelige konventioner, eksempelvis overlysfart og tidsrejser. Det er spekulative ingredienser, der på den ene side stammer fra science fictions hvad-nu-hvis-spekulationer, og på den anden side den fortælletekniske metode til at få en historie til at hænge sammen. Så i definitionen af science fiction må man både skele til det videnskabeligt plausible, til de uvidenskabelige konventioner, og til fortælleteknik. Hvis en forfatter fortæller en historie med en række koloniserede solsystemer og deres indbyrdes forhold, er det ofte afgørende at de kan kommunikere og måske fysisk rejse mellem hinanden hurtigere end lyset. Det er nærmest en nødvendighed for at historie og plot kan udfolde sig. Og i det eksempel fornemmes måske et princip om anvendelsen af uvidenskabelige konventioner: nemlig at de skal bruges til at få historien til at hænge sammen, ikke som spektakulært fyrværkeri. Hvis det ikke har nogen afgørende plotmæssig relevans om et rumskib rejser hurtigere end lyset, ser jeg hellere at forfatteren lader rejsen til et fjernt solsystem tage 100 eller 1000 eller 10.000 år, frem for at knipse med fingrene, og vupti! så er helten fremme i en ny setting.

Det er Arthur C. Clarke, der i forordet til The Songs of Distant Earth skriver følgende om skellet mellem science fiction og fantasy:

”This novel is based on an idea developed almost thirty years ago in a short story of the same name (now in my collection The Other Side of the Sky). However, this version was directly – and negatively – inspired by the recent rash of space-operas on TV and movie screen. (Query: what is the opposite of inspiration – expiration?)

Please do not misunderstand me: I have enormously enjoyed the best of Star Trek and the Lucas/Spielberg epics, to mention only the most famous examples of the genre. But these works are fantasy, not science fiction in the strict meaning of the term. It now seems almost certain that in the real universe we may never exceed the velocity of light. Even the very closest star systems will always be decades or centuries apart; no Warp Six will ever get you from one episode to another in time for next week’s installment…”

Clarkes udtalelse er kontroversiel, men peger på samme problematik, som jeg har forsøgt at sigte til i det ovenstående: at science fiction – så vidt det lader sig gøre inden for udfoldelsen af plot og det at holde fortællingen kørende – bør afholde sig fra alt for fantastiske hovsaløsninger. Det har vi fantasy til…

Med ovenstående in mente vil jeg gerne dele følgende definition på science fiction. Den er influeret af flere andre definitioner, men alligevel i mine øjne mere omfattende. Og netop fordi den er mere omfattende, er den mere ekskluderende. Og i eksklusionen findes dens relevans – hvis en definition ikke ekskluderer, definerer den ikke godt nok. Science fiction er en fortælling:

- der foregår i en verden, der har mindst én afgørende forskellighed fra vores virkelighed,

- der benytter en moderne videnskabelig erfaringshorisont til at beskrive denne disparate virkelighed,

- der, qua videnskabeligheden som grundlag, beskriver en virkelighed, der er teoretisk mulig (eller i det mindste ikke er umulig),

- og, hvor forfatteren bevidst har skrevet sin fortælling med de tre ovenstående parametre som ledetråde for sin fortælling.

  • Kommentarer(11)//essef.sciencefiction.dk/#post74

Fans og fandom - links

MetablogOprettet af Flemming R P Rasch ons, juni 15, 2011 23:01:55

Her er et link til en lang anmeldelse af den bog jeg omtalte i foregående indlæg:

http://www.frankwu.com/Disch.html

Og en nekrolog over Thomas Disch:

http://www.telegraph.co.uk/news/obituaries/2271007/Thomas-M-Disch.html

  • Kommentarer(0)//essef.sciencefiction.dk/#post73
Næste »