Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

I regret to announce - this is The End. I am going now. I bid you all a very fond farewell.

BegivenhederPosted by Stig W. Jørgensen Fri, December 14, 2012 14:41:19

Bloggen Ekkorummet har eksisteret siden 2008. Den fandt ret hurtigt sin form - primært lange indlæg, der i nogle tilfælde havde karakter af egentlige artikler, men til gengæld med uregelmæssig opdatering hvor der godt kunne gå lang tid imellem indlæggene. Indholdsmæssigt var det lige fra begyndelsen en pointe at det ikke 'bare' var en science fiction-blog, men en blog om 'science fiction og beslægtede emner': Der blev også skrevet om relaterede genrer og om litteratur mere generelt, om videnskabelige emner og billedkunst, musik og andre mere eller mindre relevante kulturformer.

Her i foråret var bloggen kommet til at ligge lidt stille, men fra og med sommer valgte jeg at revitalisere den. Det bredere emnefelt blev gjort mere eksplicit, og jeg nedtonede min aktivitet på de sociale medier for at bruge bloggen som min primære kanal. De lange artikelagtige indlæg blev hyppigere, og der kom flere småindlæg ind imellem dem. Det har været en fornøjelse, men det har selvfølgelig også lagt beslag på en del tid.

På det seneste har bloggen ligget stille igen, og jeg står over for at kaste mig ud i nye projekter, hvor jeg vil lægge min tid og energi. I stedet for at lade bloggen glide tilbage til en tilstand med sjældne opdateringer, synes jeg det er mere fornuftigt at sige stop her hvor vi nærmer os årets udgang. Man kan sige at jeg lukker, men ikke slukker: Indtil videre vil indlæggene blive liggende på nettet, netop fordi der i mange tilfælde er tale om artikler og essays snarere end dagsaktuelle kommentarer. Jeg har på min egen hjemmeside lavet en oversigt over Ekkorummets vigtigste indlæg.

Tak til foreningen Science Fiction Cirklen som velvilligt har hostet bloggen, på trods af at nogle indlæg har ligget uden for foreningens (kerne)område, og tak til læserne gennem årene og de mange positive tilbagemeldinger. På gensyn i andre og nye sammenhænge. Farewell, but not goodbye.

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Henning Andersen Fri, December 14, 2012 18:19:16

Jeg vil savne dine artikler umådeligt - det har virkeligt været en fornøjelse. Men, ja, "the wind of changes". Tak for mange gode timer i Ekkodalen

Posted by Johan Anglemark Fri, December 14, 2012 16:17:07

Auf Wiedersehen!