Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Ekkorummet i bogform

LitteraturPosted by Stig W. Jørgensen Wed, June 05, 2013 22:12:48

Bogen Ekkorummet. Refleksioner over kultur og videnskab er udkommet i dag, 5. juni 2013.

Denne bog tager udgangspunkt i mødet mellem videnskaben og æstetikken og de mere ”bløde” menneskelige forhold. Det er et møde der udfolder sig i science fiction – en litteratur der ideelt set handler om teknologiens og det naturvidenskabelige verdensbilledes betydning for menneskelivet – men også mange andre steder: i billedkunst, poesi og musik, i filosofi og videnskabelige tankeeksperimenter. Bogens essays og artikler kommer derfor vidt omkring, fra evolutionsteori til Otto Frellos malerier, fra matematisk logik til erotisk fantasy, fra sprogfilosofi til samspillet mellem tegneserieforfatteren Neil Gaiman og sangerinden Tori Amos, fra kunstig intelligens til Henrik Nordbrandts digte – til inspiration for den intellektuelt nysgerrige læser.

Bogens artikler stammer fra bloggen Ekkorummet, som Stig W. Jørgensen, science fiction-ekspert, oversætter og lingvist, skrev frem til 2012. Stig W. Jørgensens ekkorum er et åbent rum, et sted præget af resonans, hvor forskellige videnskabelige og kulturelle emner giver gensidig genklang.

ISBN 978-87-90592-78-3
Køb bogen fra Science Fiction Cirklen.

  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post164