Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Min nobelpriskandidat

LitteraturPosted by Stig W. Jørgensen Wed, October 10, 2012 22:49:40

Georges Simenons navn blev i hans levetid noget overraskende nævnt i forbindelse med Nobelprisen i litteratur. Måske begyndte det med Simenons egen ungdommelige profeti om at han ville have modtaget Nobelprisen som 45-årig. Jeg har svært ved at forestille mig at nogen nogensinde for alvor har betragtet ham som mulig kandidat. Han havde for meget imod sig. Dels skrev han især hvad vi i dag inspireret af amerikansk sprogbrug kalder 'genrelitteratur' (hvilket man før da ofte bredt kaldte 'triviallitteratur'): detektivromaner. (Tænk på hvordan kritikere så sent som omkring 1970 udtrykte den holdning at det var talentspild når den danske realismes store håb, Simenon-beundreren Anders Bodelsen, skrev krimier). Dels skrev han meget af det. Simenons enorme produktivitet har formodentlig på forhånd udelukket ham som prismodtager. Det kunne jo ellers have været en banebrydende markering: En forfatter der bliver hyldet for sine ypperste præstationer uden smålig skelen til om han også har skrevet hyldemeter af bras, for hvad han har tilført sin genre, frem for hvilken genre der er tale om, og for andre kriterier end sprogbehandlingen. Sådan skulle det ikke gå. Til gengæld gik det vist hen og blev lidt af et Cato-agtigt mantra for Georges Simenons tilhængere: I øvrigt mener jeg at Simenon burde tildeles Nobelprisen!

Jeg erindrer at være stødt på denne erklæring allerede som barn og også dengang have spurgt mig selv: Hvis der er en krimiforfatter der fortjener Nobelprisen i litteratur, er der så også en science fiction-forfatter der gør det? Spørgsmålet bør dog snarere formuleres: Er der nogen af de forfattere der fortjener Nobelprisen, der (tilfældigvis) arbejder inden for science fiction-genren?

Det tætteste vi kommer på en science fiction-forfatter der har nogen som helst chance for nogensinde at modtage en nobelpris, er vel Thomas Pynchon. Af genreforfattere i mere snæver forstand er det mest realistiske bud nok Ursula K. Le Guin. 'Mest realistiske' betyder dog næppe at man skal gøre sig nogen forhåbninger på den ældre dames vegne.

Og jeg er desværre helt sikker på at det aldrig sker for den kandidat jeg ville nominere: Brian W. Aldiss. Det er blevet sagt om Aldiss at han lige fra sin fremkomst på science fiction-scenen i slutningen af 1950'erne var sin egen nye bølge. Den egentlige 'new wave' der dominerede et lille årti senere, var måske nok modernismens forsinkede indtog i science fiction-genren, sådan at forstå at mange af den nye bølges litterære eksperimenter kun var banebrydende inden for genren, da den tilsvarende revolution var sket en menneskealder tidligere i litteraturen generelt. På den måde kan man selvfølgelig også affærdigende sige at Brian Aldiss 'bare' skrev en science fiction-roman i Thomas Hardy-stil med Greybeard (1964), i Alain Robbe-Grillet-stil med Report on Probability A (1967), i James Joyce-stil med Barefoot in the Head (1969), osv. osv. igennem et halvt hundrede bøger. Men dels vidner spændvidden i sig selv om et vist stilistisk mesterskab, dels vidner det om den mulige spændvidde inden for rammerne af science fiction. Aldiss har simpelt hen gjort feltet større. Det har mange gjort ved at trække i en bestemt retning. Aldiss har gjort det ved at trække i et utal af retninger.

Dels er Aldiss unik ved at være dybt forankret og integreret i science fiction-genren og lige så dybt forankret og integreret i moderne britisk realistisk litteratur. Denne anden side af Aldiss kender vi kun på dansk fra den lille roman Ruiner (1988). Der er vel at mærke tale om et samlet projekt, et sammenhængende forfatterskab, snarere end to adskilte tråde, og dette er netop præstationen når han samtidig opleves som en 'rigtig' science fiction-forfatter og en 'rigtig' samtidsrealist. Ligesom science fiction-delen stilistisk og metodisk trækker på den øvrige litteratur, overfører Aldiss også teknikker og ideer fra science fiction til sit realistiske forfatterskab. Den litterære berigelse går således begge veje.

Navnet på årets nobelpristager i litteratur bliver offentliggjort i morgen, torsdag d. 11. oktober 2012 kl. 13.00. Og jeg tør vædde næsten hvad som helst på at det ikke bliver Brian W. Aldiss. Men så kan de jo give den til Haruki Murakami - om ikke andet så for at vi slipper for mere mediediskussion om ham som mulig kandidat. Den polemik en tildeling af prisen til Murakami ville medføre, ville vel være så forudsigelig at man bare kunne ignorere den.

  • Comments(3)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post154