Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Skriv det selv i stjernerne!

MedierPosted by Stig W. Jørgensen Tue, September 11, 2012 14:34:35

'Det står skrevet i stjernerne,' siger man. Jeg troede jeg var kreativ da jeg engang sendte nogen en hilsen ved at skrive budskabet med braille-skrift hvor de enkelte punkter var stjerner som gemte sig på en stjerneklar nattehimmel. Men nu har astronomerne rettet kikkerten mod fjerne galakser og fundet mit navn indskrevet med galakseskrift - mindre kan nemlig ikke gøre det:

Lidt snyd er det nu. Galakserne står ikke i denne formation i universet, men de er ikke mindre autentiske af den grund. Skriv selv dit eget budskab med rigtige galakser ved hjælp af My Galaxies (fra projektet Galaxy Zoo hvor almindelige mennesker kan hjælpe astronomerne med at klassificere galakser).

PS: Hvis man er skuffet over at ens navn ikke står sådan rigtig ude i universet, kan man jo altid lede efter det i pi, som vi muntrede os med til pi-dag for et par år siden.

  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post149