Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Den fortryllede skilteskov, eller: Narnia i Nordsjælland

BegivenhederPosted by Stig W. Jørgensen Sun, August 12, 2012 16:15:13

Robert Holdstock skrev i Mythago-bøgerne om den magiske skov Ryhope Wood hvor mytiske urbilleder fra de besøgendes underbevidsthed antager fysisk form. Som enhver god fortryllet skov synes Ryhope Wood at vokse sig større og større, jo længere man trænger ind i den. Man kan løbe rundt om den på en halv time, men søger man mod hjertet af skoven, kan man fare vild og rejse i måneds- eller årevis.

Jeg har igennem mange år haft min egen lille Ryhope Wood, en beskeden skov i Nordsjælland, som skal forblive navnløs for at bevare den mystiske stemning. Ganske hemmelig er den ikke, men ligger dog alligevel en kende afsides, så man ikke lige kommer uforvarende til den. Hvad den mangler i størrelse, kompenseres der for i interessante omgivelser, afvekslende beplantning, oldtidsminder i form af langhøje og jættestuer, og et overraskende rigt dyreliv.

Jeg er ikke i skoven stødt på væsener der var mere mystiske end at de kunne findes i naturleksika, bøger om Danmarks dyr eller lignende. Til gengæld har jeg den oplevelse at den som Ryhope bliver større og større, jo mere man trænger ind i den. Jeg har et gammelt projekt om at lære den godt at kende, også uden for stierne, og forbløffes til stadighed over hvor svært fremkommelig en velfriseret dansk kulturskov kan være, så snart man afviger fra de veltrampede veje. En rundtur ad hovedstien tager vel en god halv time i spadseretempo. Da jeg for nogle år siden besluttede at følge hele skovens udkant, måtte jeg bruge mere end én eftermiddag på at gennemføre det.

En skov bliver vild så snart man vender ryggen til den, og kræver også på varme sommerdage lange ærmer og lange bukseben hvis man ikke vil ende tornereven, insektbidt og brændenældebrændt, og fodtøjet ender gerne fugtigt og mudret når en 'dyresti' viser sig at være et ikke helt udtørret vandløb, eller bevoksningen skjuler hvor tæt på mosen man befinder sig. Enkelte steder er krattet så tæt at det skifter fra det uvejsomme til det helt ufremkommelige, medmindre man bevæbner sig med machete eller nogle af de gode maskuline haveredskaber fra planteskolen.

På et af disse mest tætbevoksede steder følte jeg mig engang pludselig hensat til Narnia snarere end Mythago Wood. Som Lucy der forundredes over at møde en lygtepæl midt i skoven, så jeg til min overraskelse et færdselsskilt inde bag krattet. Skiltet vendte den anden vej, så jeg kunne ikke se teksten, kun rester af gamle graffiti-tags på bagsiden. Min nysgerrighed var for stor; jeg måtte bane mig vej frem for at se hvad der stod på skiltet. Nu har jeg fundet det igen. Og lover at jeg også i min fremtidige udforskning af tykningen i skovens udkant altid vil overholde færdselsregulativet:

  • Comments(4)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post138