Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Mens vi venter på Ildenglen ...

MusikPosted by Stig W. Jørgensen Wed, July 18, 2012 12:03:47

Jeg har her i foråret oversat en vidunderlig fantasyroman, Daughter of Smoke and Bone af Laini Taylor, som er første del af en trilogi der på dansk har fået titlen Ønskekræmmerens datter. Det første bind, som jeg vender tilbage til når det om kort tid udkommer, har vi på dansk valgt at kalde Ildenglen.

Først nu er jeg blevet opmærksom på at Ildenglen også er titlen - eller rettere en af de danske titler - på Prokofjevs opera Огненный ангел, der på fransk hedder L'Ange de feu (skønt skrevet i Rusland i 1919, blev operaen ikke førsteopført før i Paris i 1954) og på dansk enten Den brændende engel, Ildenglen eller en sjælden gang Englen med flammesværdet.

Ildenglen, altså Prokofjevs, er fortællingen om den unge Renata, der har haft visioner om en skytsengel, Madiel, som hun identificerer med sin elskede fyrst Heinrich, der i virkeligheden snarere er lidt af en sjuft. Da en anden mand forsøger at forsvare hendes ære og bliver dødeligt såret, går Renata i kloster for at angre og finde frelse. I stedet bringer hun sine visioner af ånder og dæmoner med sig ind i klostret og bliver dømt som heks af inkvisitionen.

Ildenglen udforsker konflikten mellem det åndelige i form af englen og det kødelige i form af Heinrich, og det står ikke klart om visionerne skal opfattes som overnaturlige hændelser eller blot hallucinationer. Operaen kom aldrig til opførelse i Prokofjevs levetid, men han genbrugte musikken i sin 3. symfoni fra 1928, hvor de 'nervøse' strygere er et levn af spændingsforholdet mellem det åndelige og kødelige i den oprindelige komposition.

Det siges at Ildenglen blev betragtet som for dekadent til opførelse i Sovjetunionen, men da vi her i Ekkorummet holder meget af dekadence, er her den hjemsøgte Galina Gortjakova på Mariinskij-teatret i 1993.

  • Comments(1)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post128