Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Sagaen om den store datamaskine

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Sun, March 18, 2012 21:53:51

Den svenske ingeniør og fysiker Hannes Alfvén (nobelpristager i fysik 1970) skrev i 1966 under pseudonymet Oluf Johannesson fremtidsvisionen Sagan om den stora Datamaskinen. I 1970 udsendte ØK-Data bogen på dansk under titlen Sagaen om den store datamaskine med et forord af datalogifagets danske pioner, professor Peter Naur, og illustreret med 'datamatisk fotografik' af William Cauchi (Politiken-journalist og bl.a. medforfatter til Bogen om EDB, 1969). Jeg læste Sagaen om den store datamaskine som barn i 70'erne, men er først nu blevet opmærksom på at Dansk Datahistorisk Forening i 2010 har udgivet et fotografisk genoptryk af den danske udgave, et glimrende initiativ da der ikke alene er tale om et datahistorisk, men også science fiction-historisk interessant værk.

Sagaen om den store datamaskine er et på mange måder ganske subtilt værk. Genfortalt i ultrakort form er indholdet ellers prototypisk, for nu at sige det pænt. Datamaterne (for nu at blive i tidens terminologi) overtager verden og overflødiggør - måske - menneskene. Et samfund der er fuldstændig afhængigt af højteknologien, bryder sammen, og en masse viden går tabt, men alligevel fører katastrofen videre til et nyt, endnu mere højteknologisk samfund.

Bogen fører således traditionen videre fra tekster som Isaac Asimovs 'The Evitable Conflict' (1950, da. 'Den uundgåelige konflikt' i Robot, 1973) og er også i slægt med D.F. Jones' Colossus, der ligesom Sagaen udkom i 1966 (da. 1974), tekster der i sidste ende er produkter af Frankenstein-myten om skabningen der vender sig mod sin skaber - også i de tilfælde hvor myten vendes værdimæssigt på hovedet, så skabningen bliver en almægtig gudeskikkelse der vil menneskeheden det bedste. Men i modsætning til disse tekster der i dag fremstår noget naive, er Sagaen om den store datamaskine præget af en næsten profetisk indsigt i computerrevolutionen. Selv om terminologien naturligvis er uaktuel, og problemerne ved datamatisk oversættelse og datamatisering af beslutningsprocesser bagatelliseres med moderne øjne (om end man skal være opmærksom på tekstens talrige lag af ironi), er det faktisk kun nogle referencer til hulkort der stikker ud som for alvor bedagede. Det hører til bogen indsigter at computerrevolution for alvor tager fart på det tidspunkt hvor datamaterne kobles op i netværk. I bogens terminologi er de afgørende fremskridt konstruktionen af 'teletotalen', 'en kombination af automattelefon, radio og TV', svarende til en moderne pc med netopkobling, adgang til elektroniske medier og mulighed for at afholde virtuelle møder, fulgt af armbåndsurets afløser, 'minitotalen', svarende til en moderne smartphone. Beskrivelsen af disse tiltag er så indlevet at det nogle gange er svært at fatte at teksten ikke er skrevet i dag som satire i retrostil, f.eks. når det hedder sig at 'minitotalen var forsynet med en praktisk anordning: den kunne lukkes af, så man ikke blev forstyrret af telefonopkald'!

- 'datamatisk fotografik' af William Cauchi -

Der ekstrapoleres endda videre til en 'neurototal', en direkte opkobling mellem datanet og hjerne. Der postuleres (trods alt) ikke noget virtual reality-interface i cyberpunkstil, men alligevel peger Sagaen om den store datamaskine ikke kun tilbage til mere primitiv science fictions almægtige gudecomputere, men med sin skildring af datamaskinerne som næste skridt i evolution til senere tiders trans- eller især posthumanisme. Datamaterne forklares teleologisk som evolutionens endemål, hvortil mennesket blot er et skridt på vejen, ligesom 'symbiosetiden' hvor datamaterne er afhængige af menneskene til vedligeholdelse og 'formering', blot er et skridt på vejen til de selvvedligeholdende og selvkonstruerende datamaters æra. En central og ikke uinteressant grundtanke i bogen er 'det sociologiske komplikationsteorem' der siger at mennesket ikke selv er intelligent nok til at etablere og opretholde det ideelle menneskesamfund. Da datamaterne overtager styringen, betyder det afslutningen på forurening, undertrykkelse, ulighed og krig, men i praksis også afslutningen på frihed (selv om man formelt lever i Det Fuldstændige Frihedsdemokrati), og spørgsmålet er om datamaterne, når de ikke længere er afhængige er menneskene, vil vælge at bortrationalisere disse væsener helt.

Historien er fortalt i en pseudofaglitterær, essayistisk form der er særegen for science fiction (det Niels Dalgaard bl.a. kalder non-fact artikler), som man efter temperament kan fortolke som alitterær, fordi den er blottet for personer, sansninger og miljø, eller som genrens mest rendyrkede form. Fortællepositionen er dybt og ukritisk forankret i fremtidsverdenen, og det subtile er at det er en dystopi fortalt som utopi. Men den er ikke entydig, for samtidig med at tabet af menneskelig frihed og værdighed beskrives med den mest hårrejsende entusiasme, skildres 'den førdatamatiske tid', det 20. århundredes hverdag med storbyer, livsstilssygdomme, forurening og krige, også med en spiddende satire, der næsten får én til at længes mod datamaternes magtovertagelse. Grundlæggende er Sagaen om den store datamaskine dog bemærkelsesværdig for at være en teknologikritisk dystopi der ikke rummer et gran af fromt uvidende teknologiforskrækkelse, men tværtimod imponerer med et helt usædvanlig fremsynethed og teknologisk indsigt.

Romanens svenske originaltekst kan læses i sin helhed på nettet: Sagan om den stora Datamaskinen.

- fra Lunds squidproject -

Bonusinformation
Komponisten Karl-Birger Blomdahl, der med Aniara (1956) skabte historiens nok mest helstøbte science fiction-opera, besluttede i 1967 at skrive en opera, Sagan om den stora Datan, over Oluf Johannessons roman. Den musikalske grundidé skulle være en gradvis overgang fra traditionel til elektronisk lyd. Blomdahl døde i 1969, og projektet forblev urealiseret og i mange år glemt. Siden 2009 har Anna Lundh haft et forskningsprojekt kørende, hvor hun i videst mulig omfang søger at rekonstruere Blomdahls idéer. Se Lunds artikler på squidproject.

  • Comments(3)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post121