Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Frack! - eller nyt fra nørdfilologiens verden

LitteraturPosted by Stig W. Jørgensen Sun, October 30, 2011 12:56:11
Tja, der er nogen der siger at de sociale medier er spild af tid. Men jeg lærer hele tiden nyt af mine venner på facebook og de andre netværk.

For nogle år siden begik jeg her i Ekkorummet en filologisk eksegese over ordet 'frak' eller 'frack' der blandt andet kendes fra serien Battlestar Gallactica. Indlægget hed Fremtids- og andre f-ord.

I dag har jeg så lært af Tue Sørensen at 'fracking' (eller 'fracing') også har en teknisk-videnskabelig betydning, nemlig hydraulic fracturing.

En anden deltager i diskussionen på facebook gjorde opmærksom på at der faktisk blev brugt et ordspil på science fiction-bandeordet/det tekniske fagudtryk i en episode af CSI, hvor mordmysteriets opklaring involverede en skummel virksomhed som tjente kassen på 'fracking' - og opførte sig 'fracked'. Episoden, nr. 237 fra 2010, hedder netop Fracked.

Hvad man dog skal lære ...

  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post113