Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Eurocon 2011 tv-optagelser

MedierPosted by Stig W. Jørgensen Fri, September 23, 2011 16:56:49

I sommer havde jeg fornøjelsen af at være gæst på den europæiske science fiction-kongres Eurocon 2011 i Stockholm.

En række tv-optagelser af programpunkter på kongressen kan nu ses på det svenske UR Play:

Æresgæst Ian McDonald taler om hvad der er godt og rigtigt ved science fiction.

Æresgæst Elizabeth Bear fortæller om sit forfatterskab.

"Som du ved, Bob ..." Charles Stross, Elizabeth Bear, Ian McDonald, Stefan Ingstrand og Hannu Rajaniemi diskuterer hvordan man får integreret baggrundsoplysninger naturligt i en fortælling.

Østeuropæisk science fiction. Paneldiskussion med Cristian Mihail Teodorescu, Marian Truta, Volodymyr Arenjev, Darko Macan og Alexander Royfe.

Årtiets bedste science fiction-romaner. Vor hjemlige Niels Dalgaard diskuterer med forfatteren Kristina Hård og den finske science fiction-kender Jukka Halme, med litteraturkritikeren Marianna Leikomaa som ordstyrer.

Der er ikke nogen optagelser af programpunkter som jeg selv deltog i. Jeg syntes at den svenske æresgæst John-Henri Holmberg, Johan Jönsson og jeg havde en fantastisk god diskussion om modernisme og science fiction, med den finske litteraturforsker Merja Polvinen som ordstyrer. Den blev ikke filmet, men jeg ved at den blev optaget på bånd, så måske får vi den at se på tryk en dag.


  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post110