Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Jules Verne i København

BegivenhederPosted by Stig W. Jørgensen Fri, August 05, 2011 19:01:15
Netop i dag er det præcis 150 år siden at Jules Verne besøgte København første gang og så de steder, der er beskrevet i Voyage au centre de la Terre (1864), da.
Rejsen til Jordens indre. Jeg ved fra pålidelig kilde at Det Danske Jules Verne-Selskab har fejret dagen med at gå samme rute som beskrevet i romanen, inkl. en rituel bestigning af Vor Frelser Kirkes tårn (som romanens Axel bliver sendt op i for at kurere sin højdeskræk).

Her Rious tegning af Vor Frelser Kirkes tårn i den illustrerede franske udgave af Rejsen til Jordens indre. På tegningen er det slanke spir blevet gjort endnu slankere og spejlvendt, så det snor sig den 'rigtige' vej. Se Bjørn Larsens artikel Højdeskræk. Jules Verne og Vor Frelsers kirkes spir, Verne-Selskabet 2007.

  • Comments(1)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post109