Ekkorummet

Ekkorummet

Om bloggen

Aktuelle og uaktuelle kommentarer til science fiction og beslægtede emner - de steder hvor kunsten og videnskaben møder hinanden og tilværelsen - med lejlighedsvise musikalske og poetiske ekskurser.

Encyclopedia of Science Fiction - online

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Mon, October 10, 2011 23:32:13
En betaversion af The Encyclopedia of Science Fiction er online fra i dag:

SFE: Science Fiction Encyclopedia

Den trykte udgave af The Encyclopedia of Science Fiction udkom første gang i 1979, redigeret af Peter Nicholls med assistance fra John Clute og Brian Stableford. Det er med god grund en af de mest slidte bøger i min reol. Ikke alene var værket uhyre omfattende og meget pålideligt, det rummede også originale bidrag til den litteraturkritiske behandling af genren, såsom Nicholls' begreb 'conceptual breakthrough'. Den reviderede og udvidede udgave mange år senere, i 1993, denne gang redigeret af Nicholls og Clute i fællesskab, bekræftede værkets status som den bedste opslagsbog om science fiction nogensinde. CD-ROM udgaven fra 1995 vandt ganske stor popularitet.

Der er ikke udsigt til nye udgaver af værket i bogform. Til gengæld har en onlineudgave været lovet lige siden 2005. I og med at betaversionen først er blevet tilgængelig fra i dag, skal jeg ikke for alvor opkaste mig til dommer over den, men nogle få kontrolopslag viser artikler om nyere forfatterskaber af samme standard som artiklerne i de trykte udgaver, hvorimod f.eks. opslaget om Danmark tydeligvis (endnu?) ikke er blevet opdateret i forhold til 1993-udgaven.

John Clute redigerede sammen med John Grant i 1997 The Encyclopedia of Fantasy som en parallel til sf-leksikonnet, og denne bog var ligeledes karakteriseret ved at introducere en hel del ny kritisk terminologi. Jeg har ikke kendskab til nogen planer om at udgive en revideret udgave af The Encyclopedia of Fantasy, hverken på tryk eller i andre former.

  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post111

Tid og sprog og landskaber: 1960'er-fortællinger af David I. Masson

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Tue, June 28, 2011 14:55:33

Af og til i science fictions historie optræder forfattere hvis betydning og anerkendelse beror på nogle få noveller. Ted Chiang er et indlysende moderne eksempel. David I. Masson (1915-2007) skrev i løbet af tresserne en række særdeles kritikerroste noveller i Michael Moorcocks magasin New Worlds. Disse blev i 1968 samlet i bogen The Caltraps of Time. Sigende nok udvalgte Brian Aldiss og Harry Harrison i 1976 novellesamlingen til genoptryk i New English Librarys 'Science Fiction Master Series' - et vidnesbyrd om Massons status blandt professionelle i genren på det tidspunkt.

Læst i dag fremstår samlingen nu ikke som noget mesterværk, selv om der er et par stærke noveller der virkelig holder. I den svage ende ligger de tre historier 'Lost Ground', 'The Transfinite Choice' og 'Psychosmosis'.

'Lost Ground' bygger på to ideer. Den første er den surrealistiske forestilling om psykovejr, således at vejrudsigten ikke lover overskyet og nedbør, men måske let depression og ængstelse. Det er en original idé og et godt billede, men det bliver ikke udnyttet dramatisk. Den anden idé, som hurtigt overtager fortællingen, er langt mindre original: zoner af tidsforskydninger, så man ved et uheld kan vandre ind i et forkert århundrede. De to ideer bliver ikke integreret. Hvis der er en sammenhæng mellem dem, er det i hvert fald på et så subtilt niveau at det er gået hen over hovedet på mig.

'The Transfinite Choice' har grundlæggende en sjov pointe: et forsøg på at løse overbefolkningsproblemer ved at forflytte indbyggere til andre kontinua slår fejl, for disse parallelverdener er lige så overbefolkede og sender lige så mange mennesker den anden vej. Novellen indledes, overraskende for en 1960'er-novelle, med et greb fra langt tidligere science fiction: hovedpersonen flyttes frem i tiden for at fungere som iagttagende figur i fremtiden. Handlingselementet introducerer dog noget fiktik subatomar fysik der får videre betydning i historien, og der er også en afsluttende krølle. Mest mindeværdig i den ikke specielt velskrevne historie er dog den lille, dybt urealistiske, men fine detalje med personen der slår ud med armene, 'en ekstravagant gestus i så tætbefolket en verden'!

'Psychosmosis' er en fantasyagtig fortælling om en verden hvor man forsvinder hvis man nævner navnet på en afdød. Pointen er tydeligvis at eksponere et eksisterende tabu, og meget mere er der ikke at sige om det.

På niveauet over finder vi 'The Mouth of Hell' og 'Not so Certain'. 'The Mouth of Hell' er en beskrivelse af udforskningen af en nærmest uendeligt dyb kløft. Som moderne læser undrer man sig lidt over springet fra udforskning med bjergbestigerudstyr til senere bemandede fartøjer - hvad med at sende en robot eller sonde ned? Men det gør mindre. Fortællingen er fattig på drama, men rig på billeder, og det er som sådan den fæstner sig i erindringen.

'Not so Certain' er hård science fiction med den hårde science fictions svagheder - masser af technobabble, ikke megen fortælling. Det interessante er at det videnskabelige indhold består i fonologi, og det er en af de mest kyndige behandlinger af lingvistik der er set i science fiction. I modsætning til megen science fiction der postulerer alien-sprog der er ubegribeligt fremmedartede, er pointen her at der er tale om et sprog der ligger tæt nok på menneskelige sprog til at muliggøre kommunikation. Men netop den tilsyneladende lighed rummer faren for misforståelser, på samme måde som når vi 'tror' vi hører en sproglyd fra vores eget modersmål på et fremmedsprog. Der er fine detaljer som når en kompliceret udredning om alien-sproget følges af en (korrekt) kommentar om at der findes det der er langt værre, på jordisk sprog, eller følgende hib til konventioner i science fiction: 'By the way, if you can't use a phonetic schwa-symbol when you're writing the language, why not write an ordinary e, instead of that ambiguous apostrophe, or the hyphen?' (Og dette før C.J. Cherryhs tid!). Men stadig: for megen teknisk forklaring, for lidt drama!

I toppen ligger 'A Two-Timer' og Massons kendteste og mest genoptrykte historie, 'Traveller's Rest'. Kvalitativt er de to historier pudsidt nok spejlede: 'A Two-Timer' er dybt uoriginal, men læseværdig på grund af udførelsen, hvorimod det er indholdet og ikke udførelsen der hæver 'Traveller's Rest'.

'A Two-Timer' er en uhyre traditionel tidsrejsehistorie om en mand fra 1683 der finder en tidsmaskine og bliver transporteret frem til 1964. Her fungerer han så som naiv iagttager af det 20. århundredes verden, igen et særdeles traditionsrigt litterært greb. Det der gør den forholdsvis lange historie til en stor fornøjelse, er at den er udfærdiget i en vellykket imitation af det 17. århundredes engelske sprog og litteratur. Teksten oser af ren og skær fortælleglæde. En yderligere fornøjelse ved at læse novellen i dag, er den 'Verfremdung' der ikke alene opstår ved afstanden i tid mellem 1683 og 1964, men sine steder også mellem 1964 og 2011. Vores Two-Timer bemærker hvordan både spisesteder, biografer og det offentlig rum er fyldt med røgen fra cigaretter (som han tror, hedder 'Sick-Rates, because in the end they Corrupt the Lungs of many'), og undrer sig over fraværet af hjemløse og tiggere. Hmm.

'Traveller's Rest' skildrer ligesom Arthur C. Clarkes klassiske 'Wall of Darkness' (1949, da. "Muren i mørket" 1978) et endeligt, lukket univers. Beboerne er ikke klar over deres verdens struktur, og fører derfor ved 'grænsen' en krig mod en ukendt fjende, dem selv. En soldat afløses på sin post og får lov til at rejse hjem. Rejsen foretages så gennem zoner med stadige forandringer i landskabsforhold og sprog - at tiden også ændrer sig undervejs, forstår vi først, da soldaten efter at være vendt hjem, have stiftet familie og gjort karriere, bliver genindkaldt og indfinder sig på slagmarken, hvor der kun er gået få minutter. 'Traveller's Rest' er eksempel på noget af det ypperste inden for science fiction: dér hvor 'verdensbyggeriet' fungerer og er interessant i sig selv, samtidig med at det også bliver brugt til og siger noget andet, i dette tilfælde noget om krig og samfund, front/bagland (Masson var soldat i 2. verdenskrig), og menneskers skæbne. Desværre hæver novellen sig ikke sprogligt og fortællemæssigt i samme grad som den markerer sig på indhold og tema.

The Caltraps of Time blev genudgivet igen i 2003, tilføjet tre noveller fra antologier i 1970'erne. 2003-udgaven indeholder dermed samtlige science fiction-noveller Masson nogen sinde skrev.


  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post105

And the winner is ...

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Sun, May 22, 2011 09:12:35
Så er Nebula-priserne blevet uddelt. Og hvad novellekategorien angår, så er denne blogger ikke vred, han er skuffet!

Førstepladsen blev dødt løb mellem "Ponies" af Kij Johnson og "How Interesting: A Tiny Man" af Harlan Ellison. Begge vindere er problematiske.

Det er ikke fordi det er dårlige historier. Men jeg får en dårlig smag i munden ved den tanke at den efter eget udsagn døende Harlan Ellison kan have fået sympatistemmer for en (ganske vist interessant) historie der slet ikke er i toppen af hans produktion. Og som jeg skrev i forrige indlæg, er det en form for sentimentalitet der overhovedet ikke er i Ellisons egen ånd.

"Ponies" er en skarp lille skildring af ondskab mellem børn. Men jeg har svært ved at se hvorved den hæver sig over de øvrige nominerede - hvoraf det faktisk kun er "The Green Book" af Amal El-Mohtar jeg ikke betragter som værdig vindermateriale.

Se vinderne i alle kategorier her: 2010 Nebula Awards Winners på Locus Online.


  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post103

Nebula-noveller 2011

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Sun, May 15, 2011 21:36:37

Den kommende weekend, 19.-22. maj, er Nebula Awards Weekend hvor Science Fiction Writers of America traditionen tro uddeler Nebula-priserne for årets bedste værker i kategorierne novelle, langnovelle, kortroman og roman.

Inden for de nominerede tekster i novellekategorien slår tre ting mig: Dominansen af en horror/dyster fantasy-stemning, af tematiseringen af børn og barndom og af yngre, forholdsvis ukendte forfattere med undtagelse af veteranen Harlan Ellison.

Arvies af Adam-Troy Castro er min vinderfavorit. I en uhyggelig fremtidsverden betragtes voksne individer som 'døde', hvorimod udødelige fostre behersker verden og frit skifter livmoder hos forskellige 'døde' værtsorganismer der bruges og kastes bort efter behag. Umiddelbart lyder det som et oplæg til en uelegant diskussion af abortspørgsmålet, men i praksis er novellen meget mere subtil end som så, selv om den blandt andet også satiriserer over hvorfor mennesker får børn, og hvad de 'bruger' det til. Historiens svaghed er at den skildrede verden ikke er realistisk i snæver forstand - jeg har svært ved at se hvordan den skulle kunne opstå - og som sådan fremstår den mere billedligt. Det gør den til gengæld godt, og den vinder på tema, stemning, originalitet og fortælleteknik. Foruroligende læsning.

Harlan Ellison har vundet snesevis af priser, Nebula såvel som mange andre, i sin lange karriere. 'How Interesting: A Tiny Man' (ikke længere online) er en fantasynovelle om skabelsen af en homunculus. Det er en fin lille tekst med klassiske Ellison-kvaliteter. Den er dog hverken i top i forhold til Ellisons egen bedste produktion eller i forhold til de øvrige nominerede. Harlan Ellison har åbent forkyndt at han er døende, og jeg håber oprigtigt ikke at Ellison vinder på sympatistemmer. Hvilket i øvrigt heller ikke ville være særligt meget i forfattens ånd!

Ponies af Kij Johnson er en ganske kort novelle om ondskab børn (her: piger) imellem. Det er som sådan en meget klassisk historie, men blot her i science fiction-regi. Ikke original, men effektiv.

I’m Alive, I Love You, I’ll See You in Reno af Vylar Kaftan er måske den mest traditionelle form for science fiction blandt de nominerede noveller. Rumrejser, relativistiske effekter der betyder at mennesker ældes forskelligt, med den betydning det nu får for kærlighedsforhold og andre mellemmenneskelige forhold. God historie, velskrevet, men absolut ikke fornyende.

The Green Book af Amal El-Mohtar er en klassisk gyser over temaet: bogen der dræber, gør vanvittig etc. Igen en velfungerende historie der er alt andet end original.

Ghosts of New York af Jennifer Pelland er igen en gyser, men af den moderne urban fantasy-variant. Spøgelserne efter de døde i 11. september-angrebet står centralt i historien om New York som en hjemsøgt by og stiller effektivt 11. september, også efter andre definitioner et stort 'spøgelse' i newyorkernes (og amerikanernes) bevidsthed, over for de andre mindre spektakulære, men ikke af den grund mindre tragiske eller smertefulde ulykker og dødsfald i byens historie. En god historie med fornyet aktualitet efter Osama bin Ladens død - igen må man håbe at der bliver stemt ud fra historiens (ubestridelige) kvalitet, ikke ud fra aktualitetsværdien.

Conditional Love af Felicity Shoulders er en rendyrket science fiction-tekst, men igen med en uhyggelig stemning, og igen med børn & barndom som tema. På et hospital for 'modificerede' børn (igen en diskussion af folks motiver for at få børn og hvad de 'bruger' dem til) dukker en dreng op der tydeligvis er psykologisk konstrueret til seksuelt misbrug. Igen en effektivt fortalt, temmelig ubehagelig tekst.

Alle historier i novellekategorien kunne i afstemningsperioden læses på nettet, og som det fremgår af ovenstående links, er alle andre historier end Ellisons stadig online i skrivende stund. Det samme gælder nogle af de længere tekster. Se de nominerede i samtlige kategorier her.

Nebula Awards Weekend, der i år foregår i Washington D.C., er i øvrigt åben for alle betalende gæster. Man behøver ikke være medlem af Science Fiction Writers of America, være forfatter eller beskæftige sig professionelt med science fiction/fantasy for at deltage. Så weekenden med prisuddelingen er et muligt alternativ til et besøg på en science fiction-kongres, hvis man altså er i USA på det rigtige tidspunkt.

  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post102

Tjen 1 million britiske pund på at læse en science fiction-roman!

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Mon, December 27, 2010 21:38:39

Tjen 1 million britiske pund på at læse en science fiction-roman! Det lyder jo for godt til at være sandt, og der skal da også en god portion dygtighed og held til før millionen er hjemme. Ikke desto mindre har man chancen med Gruff Davies' nye roman The Looking Glass Club, der følger fortælleren i såvel 2010 som 2035. Historien rummer et hemmeligt selskab der har opdaget et narkotisk stof som fremkalder fælles hallucinationer - eller giver det i virkeligheden adgang til en slags parallelunivers? Svaret er at finde i en mystisk dagbog som også rummer 32 gåder.

Den første læser der besvarer samtlige gåder kan vinde op til en 1 million pund. Gevinsten bliver lagt til side fra indtjeningen på hvert solgt eksemplar; beløbet vokser altså jo længere tid der går før gåderne bliver løst, hvis salget af bogen fortsætter tilsvarende. Desuden kan man deltage i lodtrækningen om en iPad hvis man har løst de første fire gåder inden 11. februar 2011.

Se bogens hjemmeside.

  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post96

Richard Ipsen: Drømmetid

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Sun, December 12, 2010 18:18:00

Mange læsere af Proxima - Dansk Science Fiction Tidsskrift vil huske nr. 55 fra 1991. Nummeret indeholdt en usædvanlig novelle med titlen 'Tang' som kunne opvise kvaliteter på alle niveauer: en fint sammenhængende science fiction-verden, et krimimysterium der dækker over en fremmed races forsøg på kommunikation, overbevisende psykologi, billedrig sprogbehandling og en så sikker beherskelse af virkemidlerne at der kan tegnes et karakterportræt og fortælles en forhistorie vha. anbringelsen af et punktum: 'Vi er stadig gode venner. Som man siger.' Teksten kunne med sin stil og professionalisme udmærket have været en oversættelse af en af de store 70'er-novelleforfattere som Gene Wolfe, James Tiptree eller Samuel Delany. Det bemærkelsesværdige var at der var tale om en original dansk historie. Det endnu mere bemærkelsesværdige var at der var tale om en debut. 'Tang' forbliver en af de bedste science fiction-noveller der er skrevet på dansk. Og et godt bud på den mest overbevisende danske novelledebut inden for genren nogen sinde.

Forfatteren hed Richard Ipsen, og han har produceret noveller jævnligt lige siden. Det er derfor i allerhøjeste grad på tide at en samling af hans historier udkommer i bogform som det nu er sket med Drømmetid fra Science Fiction Cirklen. Dette er uden tvivl den mest betydningsfulde genrenovellesamling på dansk siden Bernhard Ribbecks Isen mellem øerne fra 2000.

Jeg har næsten udelukkende rosende ord at sige om bogen. Småbrokkerierne handler mest om præsentationen. At en small press-bog som Drømmetid ikke udstyrsmæssigt kan komme på højde med en fysisk flot bog som Isen mellem øerne (fra forlaget Klim) gør ikke så meget. Men the devil is in the detail, som man siger. Samlingens fulde titel er Drømmetid og andre SF noveller. Det er en tosset og anglicistisk idé at skrive forkortelser med stort, og ifølge dansk retskrivning burde der være bindestreg: 'og andre sf-noveller'. Med forkortelsen SF/sf signalerer man inderkreds - alle andre tror at SF kun er et parti. (Faktisk kan man slå sf med lille op i Nye ord i dansk!) Men eftersom bogen udkommer på et lille specialforlag der hedder Science Fiction Cirklen, er selv 'og andre science fiction-noveller' en unødvendig udpinding. Hvorfor ikke bare 'og andre noveller' eller Drømmetid. Noveller. Specificeringen ville give mening hvis der var tale om særlig hardcore-sf, ligesom dengang Greg Egan blev markedsført som Science fiction for people who like science fiction. Men Ipsen skriver blød, metaforisk, psykologisk orienteret og sprogligt forfinet fiktion der burde appellere meget bredere, og meget af indholdet ligger på grænsen eller glider helt over i fantasy eller ubestemmelige former for fantastik. Jeg mener naturligvis hverken at Ipsen bør skamme sig over at være science fiction-forfatter eller benægte at være det. Jeg mener blot at det han skriver, burde have en bredere appel end snævre science fiction-kredse, og at det derfor er strategisk forkert at sætte sig selv i bås. Dér kan man hurtigt nok blive anbragt af andre!

Nok om det. Indholdet er det svært at sige noget negativt om. Ipsen minder mig ofte meget om en af mine (andre) yndlingsforfattere, Alice Sheldon (1915-87), bedre kendt som James Tiptree, Jr. Der er tilsyneladende ikke tale om bevidst inspiration, men Ipsen deler mange træk med Tiptree: den selvfølgelige anvendelse af et traditionelt science fiction-univers med fremmede planeter og væsener som baggrund for symbolladede fortællinger, interessen for enkeltpersoners psykologi med en dybfølt fornemmelse for de små og store personlige nederlag og sejres betydning for personlighedens udvikling og en fokus på køn og seksualitet både som overordnet tematik og netop som en dominerende faktor i den individuelle psykologi. Forfatterkollegaen Hans Henrik Løyche skal angiveligt have udtalt at Ipsens noveller grundlæggende 'handler om sex'. Det er måske lovligt generaliserende, men sandt er det at psykoseksuelle temaer går igen i mange af historierne. Ipsen lægger med stor effekt synsvinklen hos repræsentanter for seksuelle minoriteter og opfinder nye hypotetiske afvigelser i science fiction-regi, såsom 'crawlies' i 'Afsked på Irmgardz', der er særdeles beslægtet med Tiptrees 'And I Awoke and Found Me Here on the Cold Hill’s Side' (1972) og Samuel Delanys samtidige science fiction-udforskninger af seksualitetens muligheder.

Der er absolut ingen nitter blandt bogens 21 noveller, men samlingen bæres ikke desto mindre af en lille håndfuld helt overvældende stærke tekster. Ud over 'Tang' er der for eksempel den billedlige fantasyhistorie 'Dragetid', hvor de indre drager opvækkes af den danske hverdag, 'Stedsånder', en meget, meget anderledes first contact-beretning, og den surrealistiske 'Natrytter' der er næsten fysisk smertefuld læsning. 'Jockeyerner' er rumrejsende der transmitterer deres oplevelser af universet tilbage til Jorden som Gesamtkunstwerke via 'sensornetværkene'. Skildringen af disse 'sensoroperaer' giver et godt billede af Ipsens stil: 'Neutronernes evige vandring som lilla pust og mumlende baggrundsrytme. Meteorkraternes ar som den brændte lugt af syre, der drypper på skumplast. Den melede smag af rødt støv i en tynd atmosfære. Det dumpe sus af hvirvlende gasstormes hede pust. Saturns ringe som summende mangefarvede lykkehjul' (s. 170). Natrytteren Jog udfordrer æstetikken og flytter kunstartens og publikums grænser, indtil han til sidst som en slags kunstner-selvmordsbomber dykker ned i et sort hul og videregiver sit dybeste seksuelle traume til Jordens befolkning.

Andre vil sikkert tælle titelnovellen 'Drømmetid' og de andre historier om nørd-antihelten Andreas med blandt de bærende stærke tekster. Nogle historier falder genremæssigt udenfor som 'Halvlys', grundlæggende en helt realistisk fortælling om at have et døvt barn. Richard Ipsen burde tage også at skrive en samtidsroman og nogle flere psykologiske nutidsnoveller. Igen ikke for at 'frelse' ham fra science fiction-genren - for jeg ser meget gerne meget mere fantastik fra hans hånd! - men fordi han tydeligvis også har stort talent som realistisk forfatter. Det demonstreres også af elementer i de fantastiske noveller. Det mindeværdige ved 'Dragetid' er ikke kun det centrale, dystre fantasybilllede, men bestemt også de indledende erindringsglimt der tegner figuren og baggrunden.

Richard Ipsen er uddannet mejeriingeniør. Jeg har igennem årene drillet med om han så skrev 'hård mejeriingeniør-science fiction', men faktisk er der tekster - bl.a. 'Stedsånder' - hvor han gør brug af sin videnskabelige baggrund i fortællingernes indhold. Til daglig arbejder Ipsen som professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og er for tiden også konstitueret institutleder. Jeg har sagt til ham at han skal holde op med at bruge tid på det pjat og i stedet passe sin egentlige metier som forfatter.

Richard Ipsen og jeg har også en gammel aftale om at skrive en historie sammen. Jeg håber at vi får gjort noget ved det engang. Men det er også en lidt skræmmende tanke. Ville jeg turde skrive en novelle i samarbejde med James Tiptree eller Samuel Delany??

Novellesamlingen Drømmetid kan købes gennem alle boghandlere og internetboghandlere eller direkte fra Science Fiction Cirklen.


  • Comments(2)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post95

Flash fiction-konkurrence

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Tue, November 16, 2010 09:31:35

For et par år siden snakkede jeg om mikrofiktion her i forummet. Som jeg skrev dengang, skyller forskellige variationer af mikrofiktionsmani med jævne mellemrum ind over science fiction.

Nu er chancen der igen! Verdens nok bedste populærvidenskabelige magasin, det britiske New Scientist, afholder Flash fiction competition 2010 og efterspørger science fiction-noveller på max. 350 ord inklusive titlen. Overdommeren i konkurrencen er ingen ringere end Neil Gaiman.

Temaet er Forgotten futures - ''short stories about futures that never were .. where we'd be today if the ether had turned out to exist after all, or if light really was made up of corpuscles emitted by the eyes.'' Jeg takker pænt for denne bekræftelse af mine idiosynkratiske pointer. Hvis nogen har været udsat for at høre mig snakke på det seneste, på Bogforum eller Fantasticon eller hvor man nu kan komme ud for den slags, vil de vide at jeg karakteriserer science fiction som en aldrende genre tynget af tradition og præget af historisk referentialitet. Men bare rolig: Jeg holder lige så meget af en god gammeldags fremtid som alle andre.

Og så skal man i øvrigt lige skynde sig - deadline for historierne er på fredag, den 19. november.


  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post94

Det virtuelle cocktailparty. Science fiction 1984-2009

Science FictionPosted by Stig W. Jørgensen Tue, October 26, 2010 10:13:00

Sidste år kunne jeg fejre 25-års jubilæum som forfatter til anmeldelser og artikler om science fiction og beslægtede emner. (Ja, jeg var meget ung da jeg begyndte!). Et revideret udvalg af mine skriverier fra alle årene - inkl. naturligvis nogle af de mere vægtige indlæg fra Ekkorummet - udkommer om et par uger i bogform under titlen Det virtuelle cocktailparty. I tilfælde hvor jeg i årenes løb har skrevet en række indlæg om samme emne, er de blevet skrevet sammen til nye, samlede artikler til bogen.

Omslag af Manfred Christiansen efter billede af Mads Dam.

Bogen er i fem dele.

Del 1, ''Universer'', er en revideret udgave af min lille introduktionsbog til science fiction-genren, Universer af papir (1989).

Del 2, ''Portrætter'', indeholder portrætter og temaartikler om enkelte forfattere med interviews og tilknyttede anmeldelser. Erwin Neutzsky-Wulff, Brian W. Aldiss, Samuel R. Delany, John Crowley og Arthur C. Clarke tages under behandling.

Del 3, ''Alternativer'', handler om subgenren alterate history. Sektionen præsenterer en ny artikel baseret på mine foredrag og indlæg igennem årene, samt nogle anmeldelser inden for emnet.

Del 4, ''Refleksioner'', indeholder temaartikler, essays og spredte overvejelser om genren. Læs om science fiction som brobygger mellem den humanistisk-æstetiske og den naturvidenskabelige kultur, om de særlige sproglige forhold vedr. beskrivelser af tidsrejser, og om science fiction og opera.

Del 5, ''Punktnedslag'', indeholder anmeldelser fra alle årene, fra J.G. Ballards Højhuset til Jan Sonnergaards Atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom.

Se også indholdsfortegnelse på min hjemmeside med smagsprøver fra bogen.


Illustration af Nina Sværke Hansen til artiklen ''Alternativ historie og alternative verdener''.


Stig W. Jørgensen: Det virtuelle cocktailparty. Artikler om science fiction 1984-2009.

Science Fiction Cirklen 2010

Udkommer 12. Nov. 2010

ISBN 978-87-90592-44-8


  • Comments(0)//ekkorummet.sciencefiction.dk/#post89
« PreviousNext »